Solar
En bæredygtig og lysere fremtid til udsatte børn og unge
“Vi kan ikke tiltrække de stærkeste talenter og de bedste kunder, hvis ikke vi udviser passion, samfundssind og lysten til at udfordre status quo,” siger Solar om deres CSR-engagement.
Ved at installere solenergi og andre energiforbedrende tiltag i børnebyer på Zanzibar og Etiopien har Solar været med til at reducere børnebyernes CO2-udledning og el-udgifter. For Solar var energiprojekterne starten på et mere langsigtet CSR-samarbejde med SOS Børnebyerne. Som en del af samarbejdet bidrager de i dag med en teknisk uddannelse til 28 borgere i byen Hawassa i Etiopien.
“Vi kan godt lide tanken om, at vores know-how om energieffektive løsninger kan bidrage til at bekæmpe klimaændringer og forbedre hverdagen for familier i udviklingslandene,” siger Mette Brix, projektleder hos Solar.
Solars solenergi skaber tryghed i børnebyer
I første halvdel af 2018 blev en omfattende renovering af SOS-børnebyen ved Stone Town på Zanzibar afsluttet til gavn og glæde for børnebyens børn. Renoveringen gik i gang i 2015, og blev fuldført takket været støtte fra Siemens i partnerskab med Ingeniører uden grænser og Solar.
De fysiske rammer i børnebyen var så forfaldne, at der var akut behov for en omfattende renovering. Både el-installationer, vandforsyning og –afledning samt husenes fundamenter og tage var hårdt medtaget som følge af 25 års slitage, nedbrudt af kraftigt regnvejr, gentagne oversvømmelser, den hårde sol og tidens tand.
I 2018 donerede og opsatte Solar Danmark i samarbejde med Ingeniører Uden Grænser et solcelleanlæg i SOS-børnebyen i Hawassa i Etiopien. Det har sikret børnebyens beboere billig og klimavenlig strøm og en tryg hverdag, hvor alle kan regne med lys og el døgnet rundt.
Uddannelse giver unge en fremtid
Efter solcelleprojekterne besluttede Solar at fortsætte støtten til SOS Børnebyerne ved at give 28 unge i Etiopien et 3-årigt uddannelseslegat. Legatet dækker deres udgifter til husleje, mad, lommepenge, transport til og fra uddannelsesstedet, medicin og alle skolematerialer.
Mød to af de unge mennesker lige her:
Solar har sikret udsatte børn og unge en lysere fremtid som strategisk partner.
Læs mere om strategisk partnerskab
Læs mere om Solar International her
bliv strategisk partner