Apollo Rejser prioriterer børnene
Rejsearrangøren Apollo Rejser og børneorganisationen SOS Børnebyerne har et samarbejde i Danmark, Norge og Sverige om at sikre forældreløse og udsatte børn en tryg opvækst og en uddannelse.
Samarbejdet blev etableret i 2004 i Sverige, og Apollo Rejser har samlet bidraget med over 5 millioner kroner til SOS Børnebyernes arbejde for udsatte børn i bl.a. Thailand og Grækenland.
Når du vælger at donere 20 kr. i forbindelse med, at du booker din rejse hos Apollo Rejser, støtter du SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn.
“Som en del af vores CSR-strategi hos Apollo Rejser prioriterer vi beskyttelse af børn meget højt. Ønsket om at give udsatte børn en mulighed for en tryg opvækst og en uddannelse er stort både internt blandt vores medarbejdere og eksternt blandt vores gæster” – Pernilla Enkler, CSR-koordinator, Apollo Rejser.
SOS Børnebyerne – et kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne arbejder i over 130 lande for at støtte familier og hjælpe udsatte børn, så de kan vokse op i et kærligt hjem. I mere end 60 år har vi arbejdet for at hjælpe familier med at drage omsorg for deres børn eller med at tilbyde et alternativ. I en SOS-børneby får forældreløse og udsatte børn en SOS-familie, hvor den voksne omsorgspersons kærlighed er omdrejningspunktet.
Alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i barnets behov, og hvert barn har sin egen udviklingsplan. Helt unikt tilbyder vi langsigtet hjælp, så hvert barn eller unge menneske får mulighed for at udvikle stærke relationer og lærer at klare livets udfordringer. SOS Børnebyerne arbejder uafhængigt af politiske og religiøse interesser.
Læs mere om Apollo Rejser her
bliv kampagnepartner
Når du booker en rejse hos Apollo Rejser, kan du vælge at donere 20 kroner til SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn.
Kampagnepartner
Apollo Rejser er kampagnepartner hos SOS Børnebyerne.
Læs mere om Kampagnepartnerskab