Forside / For Virksomheder / Fokus på effektmåling
Hos SOS Børnebyerne er det vigtigt, at vi både kan måle effekten af vores arbejde og effekten af vores virksomhedspartnerskaber.
Vi kender alle børnene, mødrene, familierne, børnehaverne, skolerne og lægeklinikkerne. Derfor kan vi ikke alene måle, hvor mange mennesker vi når ud til gennem vores arbejde. Vi kan også måle den positive effekt, hver enkelt virksomhedspartnerskab har.
Vi fokuserer på effektmåling i vores virksomhedspartnerskaber, fordi det sikrer, at vi klart kan vise den positive forskel, din virksomhed bidrager til. Hvis en virksomhed f.eks. støtter en af vores lægeklinikker, så kan vi dokumentere, hvor mange patienter der bliver behandlet for livstruende sygdomme.
Vi kan også vise, hvor langt lægeklinikkens forebyggende arbejde når ud i lokalsamfundet, og vi kan dokumentere hvor mange udsatte familier, der f.eks. har været på et hygiejnekursus, som forebygger livstruende infektioner.
Effektmålingen er sammen med personlige fortællinger og cases med til at gøre partnerskabet meget konkret og til at tage og føle på i kommunikationen for både ledelse, medarbejdere og kunder.
Effektmålingen kan bruges i din virksomheds CSR-rapportering. Hvis virksomheden f.eks. støtter en lægeklinik, så er det højst sandsynligt, fordi ”sundhed” er et prioriteret område i virksomhedens arbejde med samfundsansvar.
Det kan også være, at din virksomhed prioriterer et område som ”uddannelse”. Her kan vi bl.a. måle hvor mange udsatte og forældreløse børn, der får en uddannelse, og hvor mange af dem der efterfølgende får et job.
Effektmålingen kan således være med til at understøtte din virksomheds CSR-rapportering og dermed vise omverdenen, hvor langt virksomhedens arbejde med samfundsansvar rækker.