Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

VERO MODA støtter udsatte børn på Zanzibar

I anledning af mors dag lancerede VERO MODA en ny kollektion til fordel for udsatte og forældreløse børn og deres SOS-mødre i børnebyen på Zanzibar. Takket være en fantastisk stor opbakning fra deres kunder og samarbejdspartnere Dropp TV, Le Management og Hood Agency er det blevet til en imponerende donation på 320.000 kroner.

VERO MODAs mors dag-kampagne #Loveofmothers hylder mødre i alle afskygninger – særligt SOS-mødre, der giver forældreløse og udsatte børn omsorg. Derfor er alt overskuddet fra kollektionen gået til SOS-børnebyen på Zanzibar. Det har udløst en stor donation på 320.000 kroner.

“Vi er dybt taknemmelige for den flotte donation, der er med til at sikre, at børnene i børnebyen på Zanzibar får en tryg og kærlig opvækst i en SOS-familie med omsorg, skolegang og plads til leg og udvikling,” siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.

 

 

VERO MODAs kampagne er udarbejdet i samarbejde med Lyne & Lindberg Group, Le Management, Dropp TV, HOOD Agency og on time PR GmbH.

Samarbejdet med Hood Agency og Le Management har bidraget til at skabe mest mulig hype omkring kampagnen. Fire ambassadører fra de to bureauer har hver især designet et personligt håndskrevet mærkat til en t-shirt, som har været en del af kollektionen. Derudover har over 100 influencere bakket op og skabt opmærksomhed om kampagnen på deres sociale platforme.

Den allerførste videostreaming platform og app der muliggør shopping i musikvideoer, Dropp TV og syv af deres kunstnere har støttet kampagnen ved at vise deres kærlighed til moderskab. Hver kunstner har skrevet og produceret en sang om moderskab og en t-shirt med et personligt mærkat.

Sammen har de gjort det muligt at støtte udsatte børn her og nu – og samtidig skabe en forandring langt ind i fremtiden. 

Med den flotte donation bidrager Vero Modas til at SOS-mødrene kan dække børnebyens 112 børn og ni unges basale behov såsom mad i maven, tøj på kroppen, skolegang, medicin og fritidsaktiviteter.

Yassin er en af de børn, der har oplevet af få et trygt hjem og en kærlig SOS-mor i børnebyen på Zanzibar. Her ses han sammen med sin SOS-mor Riziki og den blå bold, der er hans kæreste legetøj.

Har du spørgsmål?

Kathrine Schmidt, Senior Corporate Relations Manager