Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

”Vi skal tage fat der, hvor det står allerværst til”  

Vi må turde prioritere, så den danske indsats ikke bliver smurt for tyndt ud. Sådan lyder det fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, der sætter fokus på Afrika og verdens børn højt på prioriteringslisten.

Længe før jobadressen hed Christiansborg, arbejdede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen som sygeplejerske. Jobbet bragte ham ikke bare rundt på hospitaler i Danmark, men også til Grønland og Indien. På sidstnævnte destination arbejdede han en periode på et hospital for spedalske. Her så han, hvordan patienter på grund af deres sygdom blev udstødt af det samfund, de før havde været en del af. 

Tiden som sygeplejerske og oplevelserne i jobbet har, ifølge Flemming selv, været med i rygsækken lige siden. Det har lært ham meget om menneskers forskellighed, og hvor vidt forskellige udgangspunkter vi kan have.

Man siger jo ’en gang sygeplejerske, altid sygeplejerske’. Det er en tid, der har gjort et kæmpe indtryk på mig som menneske. Det udsyn har jeg taget med mig i jobbet som politiker. Derfor glæder jeg mig meget over, at jeg som udviklingsminister har mulighed for at omsætte den viden til handling. Det er også min forpligtelse, synes jeg.

Børnene skal være en prioritet

Og hvordan stiller Danmarks nye udviklingspolitiske strategi så børnene? Ifølge Flemming Møller Mortensen er de bestemt en topprioritet. Intet andet giver mening: 

"Børn er højt prioritet i strategien. Det skal de være. Vi har lige nu den største gruppe af børn på verdensplan nogensinde. 1,8 milliarder børn. Det gør det jo yderst vigtigt, at vi kæmper sammen med børnene for deres muligheder for en god fremtid."

Har du spørgsmål?

Kathrine Schmidt, Senior Corporate Relations Manager