At miste mor og far er det værste, der kan ske for et barn
Denne lille pige var ikke engang fem år gammel, da hun oplevede det værste, der kan ske for et barn: Hun mistede både sin mor og sin far.
Forældrene blev ofre i en blodig borgerkrig, der har hærget Den Centralafrikanske Republik i snart 20 år. En krig, der har gjort alt for mange børn forældreløse.
Da forældrene døde, var der ingen andre voksne, der tog sig af denne lille pige og hendes storebror. Så nu var hendes storebror nødt til at tage ansvar og være ’far’. Han var selv kun syv år gammel.
Da SOS Børnebyerne fandt børnene, var de tæt på at dø af sult.
Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe én
I dag bor børnene i en SOS-børneby, hvor de har fået en ny familie og en SOS-mor, der giver dem omsorg, tryghed og kærlighed. De fik hjælp.
Men der er stadig alt for mange børn verden over, som er helt alene. Uden mor, uden far, uden nogen, der kan holde dem tæt og fortælle dem, at alting nok skal gå.
Som SOS-fadder er du for bare 255 kroner om måneden med til at give ét af verdens mest udsatte børn en tryg barndom i en børneby, hvor barnet får en ny mor, et hjem og adgang til uddannelse. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe én. ❤️
I en børneby får de udsatte og forældreløse børn ikke bare trygge rammer og en uddannelse. De får også al den omsorg og kærlighed, kys og kram et barn har brug for, for at udvikle sig. Foto: Marcus Frendberg.
Den bedste måde at hjælpe på
SOS Børnebyerne giver børn, der ikke har nogen andre, der kan tage sig af dem, en ny familie og et nyt hjem i en børneby.
En børneby er et skønt sted for børn at vokse op. Børnebyerne består typisk af 10-15 familiehuse, der ligger omkring et stort, grønt fællesareal.
I hvert hus bor en familie bestående af en SOS-mor og mellem seks og ti børn. Deres SOS-mor er særligt uddannet i at tage sig af traumatiserede børn, og hun bor sammen med børnene gennem hele deres opvækst.
At være SOS-mor er ikke bare et ’job’, som man går hjem fra. Det er en tilværelse.
På den måde får børnene et familieliv, der er så tæt på en biologisk familie som muligt. De får også en uddannelse og en fremtid i det land, hvor de er født.
Det, mener vi, er den bedste måde at hjælpe forældreløse og udsatte børn på. Og som SOS-fadder er det sådan, du er med til at gøre en varig forskel i et udsat barns liv.
Fem facts om at være SOS-fadder
- Som SOS-fadder for et barn går dit bidrag blandt andet til at betale for mad, tøj og skolegang til barnet.
- Hvis du har lyst, har du mulighed for at besøge dit fadderbarn.
- 40.000 danskere er lige nu faddere hos SOS Børnebyerne.
- Der er ingen binding, og du kan til hver en tid opsige dit fadderskab.
- SOS Børnebyerne går ind for 100 % gennemsigtighed, så du kan være helt sikker på, at din støtte ender det rette sted. Du kan altid læse mere om, hvordan pengene bliver brugt her.
Som SOS-fadder er du med til at give et forældreløst og udsat barn en tryg opvækst med en uddannelse og en SOS-mor, der tager sig kærligt af barnet gennem hele barnets opvækst. Foto: Marcus Frendberg.
Hvad sker der efter, jeg har tilmeldt mig?
Når du har tilmeldt dig som SOS-fadder, går vi straks i gang med at matche dig med dit fadderbarn. Det tager typisk 1-2 dage, og så snart, vi har matchet dig med dit fadderbarn, sender vi dig en e-mail med lidt information om barnets navn, alder og hvor i verden, barnet bor.
Inden for 10 arbejdsdage vil du modtage din faddermappe med posten med flere informationer og et billede af dit fadderbarn.
Derudover får du løbende to årlige rapporter om dit fadderbarns udvikling og om livet i den børneby, hvor dit fadderbarn vokser op.
Derfor er jeg SOS-fadder
40.000 danskere har et fadderskab gennem SOS Børnebyerne. Her fortæller en håndfuld af dem om deres oplevelser som faddere.
- ”Jeg har tillid til seriøsiteten i SOS Børnebyerne. Jeg har fået breve af mit fadderbarn og kan se, hun trives.”
– Birgit Krogh, SOS-fadder siden 2007
- ”Vores besøg hos vores fadderbarn i Albanien bekræftede os i, at de penge, vi betaler, ikke bare bliver brugt på noget godt, men bliver brugt med tanke for børnenes fremtid.”
– Kurt Lejbølle, SOS-fadder siden 2011 - ”Jeg har stor tillid til, at mest muligt af de donerede penge går til at gavne udsatte børn. Jeg kan også rigtig godt lide, at børnene får en familie, som de hører sammen med. Jeg kan ikke redde hele verden, men gennem SOS Børnebyerne giver jeg mit lille bidrag til at bedre livet for et enkelt barn.”
– Eva Bøgh, SOS-fadder siden 1998