Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Bliv SOS-fadder

Hjælp et forældreløst og udsat barn i Tanzania.

Klik her
Find dine svar her

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg ringe og få hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til at blive fadder, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. 33 73 02 33.
Kontoret har åbent:
Mandag – torsdag: 09:00 – 16:00
Fredag: 09:00 – 15:00

Eller du kan sende en mail til info@sosbornebyerne.dk

Kan jeg selv vælge mit fadderbarn eller min SOS-børneby?

Når du tilmelder dig som SOS-fadder, kan du ønske verdensdel eller land for dit fadderskab. I tilmeldingsformularen kan du skrive dine ønsker. Hvis det skulle ske, at vi ikke kan opfylde dine ønsker, vil vi kontakte dig inden, vi tildeler dig et fadderskab.

Som børneorganisation kæmper SOS Børnebyerne for børns rettigheder. Det gælder også børns ret til privatlivets fred, og derfor kan vi ikke offentliggøre en liste over specifikke børn, der mangler en fadder.

Hvordan bliver man fadder – læs mere

Kan jeg besøge mit fadderbarn eller min SOS-børneby?

Vi kan sagtens forstå, at idéen om at besøge en børneby kan melde sig – ikke mindst, når man er meget engageret i sit fadderskab og i børnenes trivsel. Det er selvsagt et engagement, vi respekterer og værdsætter meget. Imidlertid fraråder vi, at man som fadder besøger børnebyerne. Det skyldes hensynet til børn og omsorgspersoners privatliv og ønsket om mest mulig ro i børnenes hverdag.

Kan jeg skrive til mit fadderbarn eller SOS-børneby?

Du kan skrive breve til dit fadderbarn eller din SOS-børneby.
Mange faddere finder glæde i at sende breve, fotos, børnetegninger eller postkort til deres fadderbarn, og børnene er altid glade for at modtage post.
Det er dog på ingen måde et krav, ligesom det ikke er et krav, at barnet skriver tilbage. Du kan læse mere om brevudveksling her.

Hvor længe er man SOS-fadder?

Et SOS-fadderskab har ingen bindingsperiode, og du kan til enhver tid opsige dit fadderskab.
Derfor har børnene i SOS-børnebyerne flere faddere, så deres fremtid i børnebyen er sikret.

SOS Børnebyerne hjælper børnene, indtil de kan klare sig selv økonomisk og socialt.
Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter om nødvendigt, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet – dog maks. til barnet er fyldt 23 år.

Når dit fadderbarn er parat til at klare sig selv eller flytter hjem til familie eller slægtninge, får du besked fra SOS Børnebyerne.
På det tidspunkt tilbyder vi dig et nyt fadderskab. Det er helt din egen beslutning, om du vil være fadder for et nyt barn, eller om du vil stoppe som fadder.

Støtter du en børneby, fortsætter fadderskabet, til du ikke længere har lyst eller mulighed for at støtte. Du kan læse mere her