Ulla og manden Jens med billeder fra den børneby i Nepal, som de støtter. Foto: privatfoto
”Det er jo børnene, der skal overtage efter os”
Katastrofeindsamlinger og nødhjælpsstøtte har aldrig rigtig fanget Ulla og manden Jens’ opmærksomhed. Først da en veninde fortæller om fadderskaber, bliver de interesserede i at hjælpe udsatte børn i fattige lande.
”Vi ville gerne støtte, fordi vi syntes, at selve konceptet var fantastisk. Ideen med, at børnene har det godt, indtil de kan klare sig selv, giver jo så god mening. Det er jo børnene, der skal overtage efter os,” siger Ulla.
Selvom mange vælger at få et fadderskab til et bestemt barn, valgte Ulla og Jens at støtte en hel børneby.
”Vi kunne ikke se os selv være faddere for et bestemt barn, men blev i stedet faddere for en hel børneby, fordi vi syntes, det samlede koncept var unikt. Jeg kan godt lide, at børnene har et fast sted at være, og de alle er ligestillet. Alle er sammen om at sørge for, at alle har det godt,” siger Ulla.
Der er mange indsamlinger til forskellige katastrofer og ulykker rundt om i verden. Vi har jo ikke forsket i, hvad andre støttekroner går til, men det her er noget andet. Det er mere stabilt, det er en varig og tryg løsning.
Barn som vokser op i en SOS-børneby i Nepal. Foto: Zishaan Akbar Latif
Stabilt koncept
Det er i dag mere end 30 år siden, at Ulla og Jens besluttede sig for at støtte en børneby i Nepal. De bliver ved med at støtte, fordi de mener, det er den bedste måde at hjælpe på.
”Der er mange indsamlinger til forskellige katastrofer og ulykker rundt om i verden. Vi har jo ikke forsket i, hvad andre støttekroner går til, men det her er noget andet. Det er mere stabilt, det er en varig og tryg løsning,” siger Ulla.
Selvom Ulla og Jens aldrig har besøgt den børneby, de hver måned sender penge til, så har de tiltro til, at pengene ender det rigtig sted, og at det har betydning for landets udvikling.
”Jeg har fuldstændig tiltro til SOS Børnebyerne, selvom jeg ikke har set det med mine egne øjne. Samtidig er jeg 100 procent sikker på, at det hjælper Nepal. Vi hjælper jo de svageste børn til at kunne skabe udviklingen i deres eget land,” siger Ulla.
Pension kan betyde besøg
Selvom Ulla og Jens endnu ikke har været på besøg, er det ikke usandsynligt, at Ulla og Jens en dag kommer til børnebyen i Nepal.
”Vi har overvejet at tage på besøg, når vi går på pension og måske arbejde som frivillige i børnebyen. Det kunne være vildt spændende. Hvis vi gjorde det, så skulle det ikke være for at passe børnene, men et ønske om at hjælpe byen. Det er de voksne i børnebyen, der har bedst forstand på at hjælpe børnene,” siger Ulla.
Indtil et besøg bliver aktuelt, har Ulla og Jens kun kontakt til børnebyen ved hjælp af breve. Selvom de ikke kender børnene i børnebyen, har det årlige julekort fra Nepal en fast plads mellem julekortene fra venner og familie.
Vil du være SOS-fadder?
Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Bliv fadder og hjælp et udsat barn
Vil du besøge dit SOS-barn eller din SOS-børneby
Tænker du også på at besøge dit SOS-barn eller den børnby, du støtter, så er der gode råd at hente i fadderhåndbogen.
