Helles mand og søn sammen med Tavon og hans SOS-familie ude foran deres hus i børnebyen. Foto: privatfoto
Trafikken snegler sig afsted. Der er gået to timer, siden Helle, hendes mand og søn satte sig ind i taxaen for at køre ud til SOS-børnebyen. Taxaen nærmer sig et utrygt slumområde, som de skal igennem for at komme til børnebyen. Familien er lidt urolig, og taxa-chaufføren bliver utålmodig og vil vide, hvad de skal i området.
”Vi forsøgte at forklare taxachaufføren, hvad vi skulle, og hvad SOS Børnebyerne var. Vi sagde: ”Vi betaler penge hver måned til en dreng her i Kenya, som ikke har nogen forældre. Så han får kost og logi, kommer i skole og har en mor, der passer på ham,” siger Helle.
Helle husker, hvordan taxachaufføren pludselig kørte ind til siden og vendte sig om mod familien, der sad på bagsædet. ”Vil det sige, at I fra jeres land langt væk betaler penge til en dreng i vores land for, at han kan få en uddannelse og en chance i livet?,” spurgte taxachaufføren. Inden familien nåede at sige noget, steg han ud taxaen og takkede dem med knus og håndtryk.
Tavon og hans SOS-mor tog imod Helle og hendes familie, da de ankom til børnebyen. Foto: privatfoto
Leg og hjemmebag
Da Tavon var ganske lille, blev han fundet efterladt og syg i et slumområde, hvorefter han blev bragt til børnebyen. Da Helle og hendes familie besøgte børnebyen, tog Tavon og hans SOS-mor imod dem. Helles søn, Emil kom hurtigt tæt på den fem-årige Tavon.
”Tavon var genert, men også super spændt. Han løb rundt med os, og vi skulle holde ham i hånden. Vores søn er total lyshåret. Tavon var helt vild med ham, og Emil måtte ned på knæ, så Tavon kunne røre ved hans hår. De legede også med Emils gamle action man, som vi havde med til ham,” siger Helle.
Familien blev inviteret inden for i Tavons hus, hvor han bor sammen med sin plejemor og tolv søskende.
”Der blev disket op med lækkerier, som de selv havde bagt eller dyrket i deres køkkenhave. Der var frisk ananas, melon og juice. Der var sådan en speciel te med en masse mælk og sukker. Moren havde kræset ekstra om det, fordi vi var de første, der nogensinde havde besøgt en af hendes børn,” siger Helle.
Tavon var genert, men også super spændt. Han løb rundt med os, og vi skulle holde ham i hånden. Vores søn er total lyshåret. Tavon var helt vild med ham, og Emil måtte ned på knæ, så Tavon kunne røre ved hans hår.
Helle og hendes familie sammen med Tavon. Foto: privatfoto
SOS-fadder: ”Vi gør en forskel”
Besøget i børnebyen har bekræftet Helle i, at hendes månedlige bidrag gør en forskel.
”Tavon kravlede rundt på os – det var en smuk oplevelse. Jeg var så rørt, at jeg begyndte at tude. Jeg følte virkelig, at jeg gjorde en forskel. Det var så varmt og så hjerteligt, og den mor der, hun elsker virkelig de unger,” siger Helle.
Helle ved godt, at Tavon kun er ét barn ud af mange børn, der har brug for hjælp. Alligevel er hun glad for, at familien i nu tre år har været fadder for Tavon.
”Det føles rart at gøre noget, selvom det kun er én dreng og ikke hele Afrika, vi hjælper. Det føles godt, at der faktisk er en dreng derude, der får en chance, fordi vi gør noget,” siger Helle.
Vil du være SOS-fadder?
Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Bliv fadder og hjælp et udsat barn
Vil du besøge dit SOS-barn eller din SOS-børneby
Tænker du også på at besøge dit SOS-barn eller den børnby, du støtter, så er der gode råd at hente i fadderhåndbogen.