Romeos eventyrlyst har bragt ham verden rundt – også til fadderne Niels og Agnethe i Struer

Romeos historie

Romeo von Hermann kom til SOS-børnebyen i Mogadishu i 1985. Børnebyen havde netop slået dørene op, og han var et af de første børn, der flyttede ind. Snart kom flere børn til, og det lille familiehus blev hurtigt fyldt med andre forældreløse eller udsatte børn. ”Vi blev søskende, for vi var der allesammen under de samme omstændigheder,” fortæller Romeo.

Romeo har aldrig været særligt interesseret i sine biologiske rødder, for SOS Børnebyerne gav ham en uafhængighed og en anden og bedre livsfortælling. Han ved, at han som helt spæd først kom på hospitalet i en måned, inden han boede på et børnehjem i nogle år. Som treårig flyttede han ind i børnebyen og blev endelig en del af en ny familie.

I børnebyen fik han en tryg opvækst og en god grunduddannelse, og han blev udvalgt til at læse videre på college, fordi han var både nysgerrig og hårdarbejdende. Senere rejste han til nabolandet Kenya, hvor han studerede IT. Romeo var god til engelsk, og derfor hjalp han nogle af sine collegevenner, der gerne ville i praktik i USA. Det endte med, at han også selv ansøgte om en praktikplads og var så heldig at få plads på en radiostation i San Diego i to måneder.

Fra Somalia til San Diego

Med hjælp fra Romeos faddere havde SOS Børnebyerne støttet Romeo alt imens han uddannede sig i Somalia og Kenya og også de to måneder i praktik i USA. Da Romeo besluttede sig for at blive i USA, stoppede støtten, og han skulle for første gang stå på helt egne ben. Han søgte asyl og derefter et greencard og arbejdstilladelse. De første seks år var hårde, men gennem hårdt arbejde har han i dag en god stilling med administration og kontorarbejde i et stort ejendoms- og investeringsfirma.

Ved siden af sit almindelige job har han tilmed startet sin egen frivillige organisation, Direct Democracy International, med fokus på demokrati og folkeafstemninger, og han har taget initiativ til en Facebook-gruppe for tidligere fadderbørn verden over, SOS Childrens Villages Alumni, hvor de kan inspirere hinanden og holde kontakten.

Alt imens Romeo voksede op, fik han støtte fra sine danske faddere Niels og Agnethe. Sammen med deres fire børn Susanne, Louise, Mette og Carsten fulgte de med i hans opvækst på afstand, og Romeo og Susanne, der er lige gamle, begyndte at sende breve frem og tilbage. Men da Romeo i 2005 flyttede til USA, mistede de desværre kontakten til stor ærgrelse for familien i Danmark.

Romeo leder efter sin danske familie

Fem år senere dumper et brev ind i ad døren i et hus i Struer. På konvolutten står Susannes navn. Romeo har fundet et gammelt brev med Susanne som afsender og vil meget gerne genoptage kontakten med sine danske faddere, der har betydet så meget for hans opvækst. Men både Susanne og forældrene er for længst flyttet fra huset. Til rent held kender de nye ejere nogle i byen, der har Niels og Agnethes nye adresse, og Romeos brev når endelig frem.

I brevet er både hans e-mailadresse og Facebook-oplysninger, og familien og Romeo får kontakt igen efter fem år uden. Derefter fortsætter deres kontakt på skrift, men juleaften 2015 ser de endelig hinanden, da Romeo via en Skype-forbindelse på computeren ”sidder med” ved julemiddagen hos sin danske familie. Det var en meget følelsesladet oplevelse for Romeo at få sat ansigt på familien for første gang – Romeo for bordenden på computeren og den store danske familie på 18 personer, der alle har fulgt ham under hans opvækst i børnebyen.

På besøg i Danmark

Kontakten mellem Romeo og familien er kun blevet stærkere de sidste par år, og de beslutter sig for at mødes for første gang i efteråret 2017. Under besøget i Danmark bor Romeo hos Susanne og søsteren Louise i deres fælles hus i Hvidovre og lærer deres familier og den nye generation af familien at kende. Susanne og hendes familie er desuden selv SOS-faddere i dag.

På sit besøg i Danmark går turen naturligvis også til Struer, hvor Romeo endelig kan give Niels og Agnethe et stort kram for at have støttet ham gennem sin opvækst. Niels og Agnethe har gemt alle fadderrapporter og billeder af Romeo, og han bliver meget rørt, da de viser ham det allerførste billede, de fik af ham sammen med deres velkomstmappe.

Det har gjort en verden til forskel for Romeo, at han fik muligheden for at få et godt liv i børnebyen takket være Niels og Agnethe og andre faddere. I dag er Romeo derfor selv fadder for et barn, der vokser op i en børneby i Tanzania. For som han siger: ”Det er ikke særlig mange penge for mig, men jeg ved om nogen, hvor meget de penge betyder for mit fadderbarns opvækst og muligheder her i livet. Jeg håber på, at jeg om nogle år kan støtte endnu flere børn hver måned”.