”Khun er mit ekstra barn – hun bor bare i Laos”
På Khuns garderobeskab i hendes værelse hænger familiebilleder og sidelange breve. Et af billederne er af Lars med datteren Freja, der er 19 år, ligesom Khun. Selvom de ikke er biologisk i familie, føles det næsten sådan efter snart ti års fadderskab, hvor Lars og Khun har haft kontakt.
”Det er virkelig specielt, at få følelsen af, at Khun er mit ekstra barn, som så bare lever i Laos. Sidste gang vi var på besøg, så jeg, at Khun havde klistret brevene og billederne op på sit garderobeskab. Og så spurgte hun, om hun måtte kalde min datter for søster. Det viser, at vi også betyder noget for hende,” siger Lars.
I 2008 blev Lars fadder for Khun og godt et år efter besøgte han hende første gang i SOS-børnebyen i Laos. Da han første gang ankom til børnebyen, lagde han mærke til, hvordan børnene lærer at tage ansvar.
”Jeg blev så glad for at se, hvordan det hele var gennemtænkt. At børnene har opgaver. De har deres egen køkkenhave, hvor de lærer at tage ansvar. De samler skrald op en gang om ugen, så de lærer, at skraldet ikke bare forsvinder af sig selv. Det er meget fremadskuende, børnene har brug for at lære noget, så de kan tage ansvar for deres eget liv senere,” siger Lars.
Sidste gang vi var på besøg, så jeg, at Khun havde klistret brevene og billederne op på sit garderobeskab. Og så spurgte hun, om hun måtte kalde min datter for søster. Det viser, at vi også betyder noget for hende.
Lars og hans datter Freja til middag i Khuns familiehus i børnebyen, hvor hun bor sammen med sine tolv SOS-søskende og SOS-mor. Foto: privatfoto
Familiefordele
Hele fem gange har Lars besøgt Khun i hendes familiehus i børnebyen, hvor hun vokser op med tolv andre forældreløse og udsatte børn og en SOS-mor, der står for børnenes opvækst.
”Det virker som om, at moren er utrolig engageret i børnene, og at de også respekterer hende og holder af hende. Det kan man se på den måde, børnene hænger op ad hende,” siger Lars.
Senest har Lars besøgt børnebyen i 2014 med sin datter Freja. Lars har været glad for alle sine besøg, men han kan tydeligt mærke en udvikling fra første til sidste besøg.
”For hvert besøg er jeg kommet lidt tættere på børnebyen, huset og aktiviteterne. Den første gang var jeg bare en fadder, der kom langvejs fra. Jeg startede som gæst, men ved sidste besøg stod min datter og jeg ude i køkkenet, og hjalp moren med at lave mad,” siger Lars.
For Lars er familien en afgørende del i arbejdet med de udsatte børn, som han mener, er med til at styrke børnene og deres udvikling.
”Fordi jeg har været på besøg fem gange, har jeg set en udvikling hos børnene. Første gang var der lige kommet en ny pige til huset. Hun kom fra en fattig landsby, og hun var skræmt og indadvendt. Men da jeg så hende sidst, havde hun åbnet sig op og var blevet selvsikker. Khun havde fået et tæt forhold til hende, og det må være på grund af den måde, de vokser op sammen på,” siger Lars.
Fordi jeg har været på besøg fem gange, har jeg set en udvikling hos børnene. Første gang var der lige kommet en ny pige til huset.
Hun kom fra en fattig landsby, og hun var skræmt og indadvendt. Men da jeg så hende sidst, havde hun åbnet sig op og var blevet selvsikker. Khun havde fået et tæt forhold til hende, og det må være på grund af den måde, de vokser op sammen på.
"Min datter og jeg er ikke "kun" gæster, men hjælper også til, hvilket er en dejlig oplevelse," siger Lars om besøget i Khuns børneby i 2014. Her frituresteger de blomster til en dessert. Foto: privatfoto
Svære farvel
Da Lars blev fadder, havde han en forventning om, at han ville besøge Khun, men han havde aldrig troet, at de ville blive så tætte, og at han ville give så meget af sig selv. Lars er glad for det tætte forhold, men det er også hårdt, især når der skal siges farvel.
”Hver gang jeg siger farvel, ved jeg ikke, om jeg kommer til at se hende igen. Det skar i mit hjerte, da vi skulle sige farvel til hinanden sidst, og det gjorde det også på hende. Hun stod også med tårer i øjnene og holdt det i sig. Det er svært at se de her sårbare børn, som står helt alene i livet, men så alligevel ikke gør det, fordi de har SOS Børnebyerne og fadderne. Jeg så gerne, at der var fem gange så mange børnebyer,” siger Lars.
Khun er i dag 19 år og er flyttet ud af børnebyen for at studere i Vietnam. Lars har fået et nyt fadderbarn i Laos efter, at Khun er flyttet. Han håber på at besøge dem begge to i Laos i den nærmeste fremtid.
Vil du være SOS fadder?
Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Bliv fadder og hjælp et udsat barn
Vil du besøge dit SOS-barn eller din SOS-børneby
Tænker du også på at besøge dit SOS-barn eller den børnby, du støtter, så er der gode råd at hente i fadderhåndbogen.
