Else og Mogens sammen med Priya under deres besøg i Indien i 2005. Foto: privatfoto
Der duftede af indiske karryretter og afrikanske specialiteter i børnehaven, som Else Johansen var leder for. Sammen med nogle andre pædagoger havde Else besluttet sig for at samle penge ind, så børnene kunne få et fælles fadderbarn. Else brugte deres støtte til børnene til at fortælle børnene om andre landes kultur, mad og levevilkår. Hun husker stadig børnenes interesse for Priya fra Indien og Raphaël fra Benin.
”Jeg kunne fortælle om landene, og vi spiste nogle gange mad fra derfra. Vi hang landenes flag op i børnehaven, og børnene tegnede tegninger til Priya og Raphaël. Børnene var meget optaget af det, og de kom styrtende, hvis de havde fundet en 25 øre på fortovet. Den skulle Priya og Raphaël have,” siger Else.
Else er sikker på, at børnene fik et større kendskab til børn i andre lande på grund af Priya og Raphaël, en formodning hun senere blev bekræftet i.
”For et par år siden mødte jeg en mor fra børnehaven, der fortalte mig, at hendes søn lige havde fået sin første SU, og fordi han syntes, det var så mange penge, havde han også fået et fadderbarn. Hun mente, jeg måtte have sået et frø i ham dengang i børnehaven,” siger Else.
Vil du være SOS-fadder?
Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Bliv fadder og hjælp et udsat barn
Vil du besøge dit SOS-barn eller din SOS-børneby
Tænker du også på at besøge dit SOS-barn eller den børnby, du støtter, så er der gode råd at hente i fadderhåndbogen.
I 2005 tog Else og Mogens til Indien og besøgte Priya i hendes børneby. Foto: privatfoto
Et besøg med kontraster
Da børnehaven lukkede, overtog Else og manden Mogens fadderskaberne og kontakten med Priya og Raphaël. I 2005 besluttede Else og Mogens sig for at tage til Indien og besøge Priya i hendes børneby. Mogens husker tydeligt det første møde med Priya, der dengang var ved at blive uddannet som thangka-maler, en buddhistisk malerstil.
”Priya viste os byen, mens hun gik mellem os og holdt os begge to i hænderne. Hun var et spændende bekendtskab og en begavet pige. Hun drømte om at blive nonne og sælge sine malerier, så hun kunne give penge til de fattige. En meget uselvisk tanke, hvilket er så typisk for Priya,” siger Mogens.
I børnebyen mødte Else og Mogens både de nyankommne børn og de børn, der havde boet der i længere tid.
”En af lederne viste os hen i et klasselokale, hvor der sad børn i alle aldre. De så så triste ud. Det var børn, der lige var ankommet fra Tibet. De børn var så triste og usikre modsat de glade børn, der allerede boede der. Der fik vi virkelig indtryk af, at SOS børnebyerne gør en forskel,” siger Mogens.
Priya viste os byen, mens hun gik mellem os og holdt os begge to i hænderne. Hun var et spændende bekendtskab og en begavet pige. Hun drømte om at blive nonne og sælge sine malerier, så hun kunne give penge til de fattige. En meget uselvisk tanke, hvilket er så typisk for Priya.
Priya viste sine malerier frem til Else og Mogens under deres besøg i Indien. Foto: privatfoto
”Som mor og far for dem”
Else og Mogens blev hurtige fortrolige med Priya og besluttede sig for at tilbyde hende en tur til Danmark og et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det samme tilbud som deres fadderbarn Raphaël fra Benin havde fået tidligere samme år. Efter Priyas og Raphaëls ophold i Danmark betragter Else og Mogens dem i dag som deres to ekstra børn.
”Vi er jo efterhånden lidt som mor og far for dem. I hvert fald i den periode de var her. De kom til os med bekymringer og glæder. Vi føler os tæt knyttet til dem, og vores egne fem børn har altid accepteret dem. De har altid været en del af familien, og det vil de blive ved med,” siger Mogens.
Efter Priyas ophold i Danmark tog hun til Schweiz for at bo hos sin onkel, og selvom hun i dag har fået sin egen familie i Schweiz, holder hun stadig kontakten til Else og Mogens.
”Jeg skriver med Priya på Facebook. Hun spørger altid, om jeg har brug for hjælp, fordi så vil hun komme straks. Hun føler det helt som, at jeg er hendes mor, og hun skal passe på mig, fordi jeg er ved at være en ældre kone. Det er rigtig sødt,” siger Else.
Priya har efter sit ophold i Danmark været på besøg en enkelt gang, men til august kommer hun igen på besøg i Svendborg. Raphaël bor i dag i hjemlandet Benin.
Jeg skriver med Priya på Facebook. Hun spørger altid, om jeg har brug for hjælp, fordi så vil hun komme straks. Hun føler det helt som, at jeg er hendes mor, og hun skal passe på mig, fordi jeg er ved at være en ældre kone. Det er rigtig sødt.
