Eva Kjær på besøg i børneby i Nepal. I børnebyen får forældreløse og udsatte børn en ny familie og en tryg barndom. Foto: privatfoto
”Det var virkelig slemt. Om natten kunne jeg høre børn, der gik rundt i byen og kaldte på deres forældre,” siger Eva.
To år efter jordskælvet i Nepal sidder lyden af børn, der leder efter forsvundne forældre, stadig i Eva. Eva er fadder og frivillig hos SOS børnebyerne og har mødt mange udsatte børn i børnebyer rundt om i verden.
”Mine besøg har bekræftet mig i, at jeg skal fortsætte med at støtte. Når man ser, hvor meget elendighed, der er rundt omkring og så kommer ind i en børneby med alle de glade børn, så ved man, at det nytter,” siger Eva.
Mine besøg har bekræftet mig i, at jeg skal fortsætte med at støtte. Når man ser, hvor meget elendighed, der er rundt omkring og så kommer ind i en børneby med alle de glade børn, så ved man, at det nytter.
Eva på besøg i Madagascar, hvor hun besøgte en børneby og så, hvordan SOS Børnebyerne gennem familieprogrammer forebygger, at udsatte familier falder fra hinanden. Foto: privatfoto
En børneby for små og store
Mindre end fem uger før det ødelægende jordskælv i Nepal, havde Eva besøgt en af landets børnebyer. Her blev hun vist rundt af lederen af børnebyen, der fortalte om arbejdet, og hvordan SOS hjælper udsatte børn.
”Lederen var meget fascinerende. Hun havde selv været barn i børnebyen, i dag var hun leder af den samme børneby. Hun var blevet gift og havde fået to børn. Hendes egen SOS-mor, der havde været der for hende, da hun voksede op, boede stadig i børnebyen. Det var en skøn historie,” siger Eva.
Eva hilste på SOS-moren, der boede i børnebyens hus for pensionerede SOS-mødre. For Eva betyder det meget, at man passer på både små og store i børnebyen.
”Det giver en helhed. Man er ikke kun i børnebyen for en periode, og så er man væk igen. De passer på hinanden. De gamle SOS-mødre virkede rigtig glade for, at de kunne blive i byen og se børnene, som de stadig har kontakt til,” siger Eva.
Det giver en helhed. Man er ikke kun i børnebyen for en periode, og så er man væk igen. De passer på hinanden. De gamle SOS-mødre virkede rigtig glade for, at de kunne blive i byen og se børnene, som de stadig har kontakt til.
Eva blev vist rundt af lederen af børnebyen på hendes besøg i Nepal. Foto: privatfoto
Et besøg er bedre end på film
Eva har været i fire forskellige børnebyer rundt om i verden, og hvert besøg har givet hende en større forståelse for den sag, hun bruger så meget tid på.
”Et besøg giver en helt anden forståelse, det er helt anderledes end at se det på film eller læse om det. Jeg er blevet mere sikker på mit engagement i SOS Børnebyerne. Jeg kan se, at det virker. Man ved ikke, hvor sådan en pige, som lederen fra Nepal, var endt, hvis ikke hun var opvokset i børnebyen,” siger Eva.
Efter Evas oplevelser i Nepal har hun givet sine børn og børnebørn et fadderbarn i Nepal. Hun mener, at det kan give hendes børnebørn en bedre forståelse for børns vilkår i andre lande.
”Det kan være med til at fortælle dem, hvor forskelligt man kan leve andre steder. Og så er det børn til børn. Det er ideen i forhold til mine børnebørn, at de kan sammenligne sig med andre børn. De lærer at engagere sig i en god sag til gavn for børn i andre lande,” siger Eva.
Eva håber, at hun en dag kan vende tilbage til Nepal, så hun kan se, hvordan landet og dets børn har klaret sig siden jordskælvet.
Vil du være SOS-fadder?
Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Bliv fadder og hjælp et udsat barn
Vil du besøge dit SOS-barn eller din SOS-børneby
Tænker du også på at besøge dit SOS-barn eller den børnby, du støtter, så er der gode råd at hente i fadderhåndbogen.