Dorthe med sit fadderbarn i Kenya. Foto: privatfoto
Dorthe Christiane Zinck Iversen blev for fem år siden fadder for Julia, der i dag er 17 år. Julia bor i en SOS-børneby i Kenya, og det var et helt bevidst valg, at Dorthes fadderbarn skulle bo i Kenya.
”Min svigerinde og svoger bor i Mombassa, og derfor ville jeg gerne have muligheden for at besøge barnet, når jeg rejste til Kenya. Min kone har tre børn fra et tidligere ægteskab, så det var også vigtigt, at SOS-barnet blev ”mit” barn”, fortæller Dorthe.
”Det er nemt og uforpligtende bare at give støtte til de humanitære organisationer, men jeg ville gerne have noget mere, en nærmere kontakt med barnet”, fortsætter hun.
På besøg i børnebyen
Dorthe Christiane Zinck Iversen besøgte for et par år siden børnebyen i Kenya sammen med sin bonussøn. Der mødte de Julia for første gang.
”Det var en fantastisk oplevelse. Det er virkelig imponerende at se, hvordan en SOS-mor formår at skabe en familie, hvor alle børnene også føler sig hjemme og elsket. Det er et kunststykke. I Julias familie bliver der fejret fødselsdag en gang om måneden for de børn, der har eller har haft fødselsdag. Det faldt sammen med vores besøg, og det var en stor oplevelse”, siger Dorthe.
Julia viste dem rundt i børnebyen, godt hjulpet af en veninde, der var lidt bedre til engelsk. Her så Dorthe skolen og alle de andre ting, der er i børnebyen.
”Jeg var lidt nervøs for at komme der som ’hvid kvinde’ og ville nødigt trænge mig på, men alle var utroligt imødekommende og meget åbne over for os. Det var på alle måder positivt”, siger Dorthe.
Det er virkelig imponerende at se, hvordan en SOS-mor formår at skabe en familie, hvor alle børnene også føler sig hjemme og elsket. Det er et kunststykke.
Legende børn i en SOS-børneby i Kenya. Foto: Jesper Balleby
Føler ansvar
Dorthe havde gaver med til Julia dengang, og hun har også givet sin svigerinde gaver med til Julia, når svigerinden skulle hjem til Kenya efter besøg i Danmark. Og ellers er Dorthe tilfreds med at få to faste breve om året, der fortæller om, hvordan det går Julia.
”Jeg er ikke selv så god til at skrive tilbage. Men jeg har en god fornemmelse af det, jeg gør. Jeg kom til at tænke på det for nylig til en barnedåb, hvor den, der står fadder, jo er en vigtig person. Som fadder forpligter man sig til at sørge for barnet, hvis forældrene falder bort. På samme måde har jeg det med at være SOS-fadder,” siger Dorthe.
”Det at være fadder betyder, at man føler et personligt ansvar. Man kan ikke bare lige pludselig sige: Så, nu vil jeg ikke støtte hende mere”, fortsætter hun.
Skal på besøg igen
Dorthe skal til Kenya igen til december, og der regner hun med, at hun skal besøge Julia en sidste gang. Hun ved, at kontakten til Julia nok forsvinder, når Julia snart fylder 18 og skal videre i livet.
”For mig handler det om kontakten, mens de er børn. Og jeg kan sagtens forestille mig, at jeg vil fortsætte som fadder for et andet barn. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er imponeret over det arbejde, SOS Børnebyerne udfører”, siger Dorthe Christiane Zinck Iversen.
Vil du være SOS-fadder?
Som SOS-fadder hjælper du et specifikt forældreløst eller udsat barn til et nyt liv og en tryg barndom i en SOS-børneby. Her får barnet en mor, en familie og et kærligt hjem. Din hjælp sikrer også barnet en uddannelse og dermed en vej ud af fattigdommen.
Bliv fadder og hjælp et udsat barn
Vil du besøge dit SOS-barn eller din SOS-børneby
Tænker du også på at besøge dit SOS-barn eller den børnby, du støtter, så er der gode råd at hente i fadderhåndbogen.