Indsamling for skoler
SOS Børnebyerne hjælper i 134 lande og i mere end 550 børnebyer. Det har vi gjort i over 60 år, og din klasse kan også være med til at gøre en forskel.
Fortæl om SOS Børnebyerne
I kan støtte SOS Børnebyerne ved at fortælle familie og venner om hvordan SOS Børnebyerne støtter og hjælper de mest sårbare og udsatte børn over hele verden til at få en mor, en familie, kærlighed, skolegang eller en uddannelse, indtil børnene kan klare sig selv.
Lav en indsamling i klassen
I kan samle ind i klassen på to måder; enten med en aktivitet eller digitalt. Begge muligheder er lette at gå til, og SOS Børnebyerne hjælper jer godt på vej.
Lav sjove aktiviteter
I har mulighed for at lave jeres helt egen aktivitet til fordel for SOS Børnebyerne. Det kan for eksempel være, at I vil bage kage og sælge på skolen, løbe for en god sag eller lave et loppemarked. I bestemmer helt selv, hvad I vil lave. På sekretariatet sidder vi klar til at hjælpe jer med materiale og gode råd.
Sådan gør I:
• Udvikl jeres idé.
• Fortæl os om jeres aktivitet og bestil en SOS-aktivitetspakke.
• Afhold jeres aktivitet.
• Overfør de indsamlede penge til SOS Børnebyerne.
• Del jeres erfaringer med os.
Indsamling
I kan også lave en digital indsamling, som kan deles med venner og familie på sociale platforme. De penge, I samler ind, går til at hjælpe forældreløse, udsatte og forladte børn i verden.
Det er ikke så svært, som det måske lyder, og det er både billigere for SOS Børnebyerne og nemmere for jer. Rigtig mange lærere og forældre efterlyser en nemmere måde at indsamle penge på, da flere oplever besvær med at opbevare pengene og aflevere kontanter i banken.
Online indsamling
Med en online indsamling får klassen en slags digital indsamlingsbøtte, der kan deles med venner og familie. Klassens online indsamling får et link, som gør det nemt og enkelt for forældre, bedsteforældre og alle andre, der gerne vil støtte klassens indsamling at indbetale støttebidrag ved at bruge enten sms eller MobilePay.
Hvis klassen ønsker at dele indsamlingen med endnu flere, så de får mulighed for at støtte op om den gode sag, er det nemt at dele klassens indsamlingsside på de sociale medier.
Det er læreren, der opretter klasseindsamlingen. Når klassesiden er oprettet, får læreren tilsendt et link direkte til klassens indsamlingsside. Dette link kan I sende videre på mail til elever og forældre.
Få gode råd, og opret jeres online indsamling her.
Sådan indbetaler du
Hvis I har samlet ind kontant, kan I indbetale klassens samlede beløb på MobilePay, men I kan også overføre beløbet til vores konto via netbank eller gå i banken med alle mønterne.
Går I i banken, skal I gå i DANSKE BANK for at overføre pengene.
HUSK at anføre lærerens fulde navn, skolens navn, klasse og følgende nummer 80000299 på overførslen både på bankoverførsler og MobilePay.
MobilePay
441368
Bankoverførsel
DANSKE BANK
Reg.: 4183
Konto: 11374395