Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Indsamling som skole

Her kan du få masser af inspiration til, hvordan din klasse selv kan starte deres egen klasseindsamling til fordel for udsatte og forældreløse børn. I kan for eksempel samle penge ind ved at lave sjove sokkedyr, arrangere en hyggelig madaften eller samle pant.

Klik på de forskellige billeder nedenfor, og læs mere:

skoleindsamling

Tre nemme måder at samle ind

Det er nemt for skoler at samle ind til SOS Børnebyerne, uanset om I samler ind kontant, online eller via MobilePay. Her er en guide til de forskellige indsamlingsmuligheder:

Indsamlingsbøtter

I kan samle ind kontant og få tilsendt en indsamlingsbøtte. Hvis du bestiller vores aktivitetspakke, følger der automatisk bøtter med. Bestil aktivitetspakke

Ønsker I blot at få bøtter tilsendt, kan du sende os en mail med det antal bøtter, I ønsker. Send mail

Efterfølgende kan du gå i banken og åbne bøtten der. Hvis du benytter Danske Bank kan du overføre pengene gebyrfrit. Hvis du åbner indsamlingsbøtten derhjemme og overfører pengene via netbank eller MobilePay, så kræver indsamlingsloven, at der skal være minimum to personer til stede, når bøtten åbnes.

Online indsamling

I kan også vælge at indsamle digitalt. På den måde slipper du for at opbevare penge og aflevere kontanter i banken, og I kommer uden om problemet med, at mange ikke har kontanter. Det er ganske let at oprette en online indsamling. Du får tilsendt et link til en digital indsamlingsbøtte. Det kan I maile direkte videre til forældre, bedsteforældre og venner – og dele på sociale medier.

Jeres donationer bliver automatisk indbetalt til SOS Børnebyerne
I får jeres egen indsamlingsside, hvor I hele tiden kan følge med i, hvor meget I har samlet ind. Man kan vælge at donere anonymt. Alle de penge, der bliver doneret til jeres online indsamling, lander direkte hos SOS Børnebyerne. Herfra kan de hurtigst muligt komme ud og gøre gavn for børnene, og I slipper for en tur i banken.

Opret en online indsamling

MobilePay

I kan også vælge at samle ind via MobilePay. Her er der flere muligheder:

Skolens MobilePay nummer
Mange skoler har et MobilePay nummer, som I måske kan bruge i forbindelse med jeres indsamling.

SOS Børnebyernes MobilePay
I kan indbetale via denne formular og vælge MobilePay som betalingsform.

MobilePay Box
Dette er en super smart løsning. Alle med MobilePay kan indbetale til en Box, og det smarte er, at indbetalingerne ikke bliver blandet sammen med din privatøkonomi.

Du finder ”Box” i menuen i din MobilePay-app. Du kan oprette op til tre MobilePay Box, og med hver Box kan du modtage op til 30.000 kr. årligt.

Hvad koster MobilePay Box?
Det koster ikke noget at oprette en MobilePay Box - ligesom de første 999 kr., du modtager, er helt gratis. Herefter koster MobilePay Box 15 kr. for hver tusinde kroner, der samlet bliver indbetalt til en Box. Beløbet bliver automatisk trukket fra den samlede sum i en Box.

Nemt at indbetale til en Box
Hver Box har sit eget ID, som alle med MobilePay kan indbetale til. Du kan dele et Box-link, fx på sms, e-mail eller i en chat, som leder direkte til indbetalingen.

Nemt at få pengene ud
Det er kun dig som kassemester, der kan få pengene ud fra jeres MobilePay Box. Så når indsamlingen er ovre kan du:
- Udbetale dem direkte til SOS Børnebyernes konto
- Overføre pengene til SOS Børnebyernes MobilePay nummer

Læs mere om Box

Det kan I give for de penge, I samler ind i klassen

Vil din skole hjælpe et udsat barn?

Med et fadderskab får I et konkret og synligt bevis for, at jeres støtte når frem og gør en forskel for børn.

Sæt globalt udsyn på skoleskemaet og tilmeld jer som skolefaddere i dag ❤️

Efter endt indsamling
Her kan I finde diplomer, medaljer og læse om, hvor langt vi kommer for de penge, som I har samlet ind.
Læs mere

Har du spørgsmål?

Charlotte Henriques, Senior Community Engagement Manager