Der står emotionel intelligens på dagens skema for de kommende SOS-mødre på træningscentret i Manila. Foto: Maja Brand.
De kommende SOS-mødre har vidt forskellige baggrunde og alder og kommer fra hele Filippinerne, men når diskussionen i timerne kommer i gang, er det tydeligt, at de allerede har knyttet tætte bånd. I tre måneder har de studeret, lavet mad og boet sammen på træningscentret, og snart er de færdiguddannede og skal arbejde i en af Filippinernes otte børnebyer. Uddannelsen forløber over to år og veksler mellem teori og praktik.
De kommende SOS-mødre undervises i fag som: børnepsykologi og sundhed, pædagogik og barnepleje, sund ernæring og madlavning, barnets rettigheder og husholdningsøkonomi.
SOS-mødre har et stort ansvar
Som organisation stiller SOS Børnebyerne høje krav til de kvinder, som får forældreansvaret for de 78.000 børn, som for øjeblikket vokser op i en børneby. Kvinderne skal være parat til at drage omsorg for børn, som kan være både meget kontaktsøgende eller afvisende på grund af de tunge oplevelser, som forældreløse eller omsorgssvigtede børn har med sig, når de flytter ind i en SOS-familie.
Den vigtigste opgave
I hver familie er der en SOS-mor. En af hendes vigtigste opgaver er at skabe et kærligt hjem for de seks til ti børn i hendes SOS-familie. Hun har ansvaret for børnenes trivsel og sunde udvikling, ligesom hun opdrager dem til at tage ansvar, udvise empati og indgå i et fællesskab med andre.
Om at være SOS-mor
- SOS-mødrene bor i familiehuset eller -lejligheden sammen med deres børn. Når de har ferie, flytter SOS-tanter ind og bor med børnene. Tanter er kommende SOS-mødre, som børnene kender.
- I børnebyen arbejder SOS-mødrene sammen, støtter og hjælpe hinanden i det daglige.
- SOS Børnebyerne tilbyder løbende supervision og efteruddannelse af mødrene, så de hele tiden kan drage bedst mulig omsorg for børnene.
En SOS-mor med sin dreng i børnebyen i Hanoi.
Foto: Benno Neeleman.
I alle lande er kvinderne igennem en grundig udvælgelsesproces med interviews og undersøgelse af deres fysiske og psykiske sundhed, inden de går i gang med uddannelsen. Derudover skal de alle først arbejde som tante – en hjælpemor – i børnebyen, inden de bliver mor for deres egen SOS-familie. Imens de arbejder som tante, bliver de også løbende evalueret og guidet af socialarbejdere og erfarne SOS-mødre. Mød tante Ritha, der bor i børnebyen i Dar es Salaam i Tanzania.
Kvindernes væsen er den vigtigste egenskab. Du kan lære dig psykologi og madlavning, men en SOS-mor skal være naturlig kærlig og rummelig og klar til at vie mange år af sit liv til disse børn”
Mandlige forbilleder i børnebyerne
I Filippinerne er det utænkeligt at ansætte mænd som SOS-fædre, selv om det for eksempel sker i nogle europæiske børnebyer. Kønsrollerne i det sydøstasiatiske land er stærkt opdelte, og det ville ikke være socialt acceptabelt for en enlig mand at arbejde som far.
”Børnene har mandlige forbilleder i de mandlige medarbejdere, som arbejder i børnebyerne,” fortæller Mayfer Tupaz, der er leder af moruddannelsen i Manila, og peger blandt andet på de chauffører, skolelærere, læger, ledere og gartnere, som børnene kender.
”Vi arbejder på, at jobbet som SOS-mor anerkendes som et erhverv. Det er ikke bare en sød kvinde, der tager sig af nogle børn. Vores mødre er dygtige, professioneller og omsorgsfulde,” siger Mayfer Tupaz.
