Søstrene Anh og Die fra Vietnam
mistede mor og far med bare en dags mellemrum

Da Anh og Die flyttede ind i børnebyen, var de begge stille og holdt sig for sig selv. De var langt væk fra deres hjem i bjergene, og de talte næsten ikke sproget.

Først at miste sine forældre og derefter flytte til et helt nyt sted er en stor omvæltning for et barn. Hvis situationen ikke bliver håndteret korrekt, kan sådan en oplevelse få alvorlige konsekvenser for barnets trivsel.

Heldigvis er alle SOS-mødre trænet i at tackle situationer som disse. Børnepsykologi herunder bearbejdning af traumer hos børn er en del af pensum i SOS-mor-uddannelsen.

I børnebyen gik Anh og Dies SOS-mor derfor til dem med en stor portion tålmodighed, kærlighed og varme.

Stille og roligt begyndte pigerne at slappe af, lege med og smile igen. De begyndte i skole og fangede begge hurtigt sproget. Lidt efter lidt begyndte en ny hverdag at folde sig ud for de to søstre fra bjergene.

Nu har de to piger efterhånden boet i børnebyen i mange år. De er stadig uadskillelige, men har også fået andre venner. For eksempel bruger de meget tid på at danse og synge med veninderne i nabohuset. De klarer sig godt i skolen og elsker at lære nyt.

Faktisk drømmer de begge om at blive lærere. Anh vil undervise i matematik og vietnamesisk, mens Die har kastet sin kærlighed på musik og engelsk.

Selvom savnet til bjerglandsbyen og deres mor og far stadig sidder i dem, er forholdet til deres SOS-mor trygt og tæt: ”Min SOS-mor er ikke den, der har født mig, men jeg ser stadig på hende som min mor,” siger Anh.