Alvarez-søskende
genforenet efter syv år
Alvarez-søskende blev for syv år siden genforenet efter at have boet flere år hver for sig.
Søskendeflokken var blevet splittet op, og de seks søskende boede alle i hver sin plejefamilie.
Men da SOS Børnebyerne kom i kontakt med myndighederne i Bolivia, kunne de seks søskende igen bo under ét tag.
Sammen i børnebyen
Børnene flyttede ind i børnebyen i Bolivia, hvor de siden har haft en hverdag og et liv sammen som den familie, de er.
Deres SOS-mor kommer selv fra en stor søskendeflok, og hun kender værdien af at have et tæt bånd til sine brødre og søstre.
”Min egen mor plejede at sige til mig, at os søskende skulle støtte hinanden og være hinandens klipper. Det siger jeg nu videre til mine SOS-børn,” siger Alvarez-børnenes SOS-mor.
Børnene er mellem 10 og 17 år, og selvom de alle har forskellige interesser, elsker de hinandens selskab.
”Vi er én stor familie nu. Det er det, jeg elsker allermest,” siger 10-årige Julia, som er den yngste af de seks børn.
SOS Børnebyerne i Bolivia arbejder hårdt på at genforene søskende, som er blevet skilt ad i forskellige plejefamilier, så de – ligesom Alvarez-søskende – kan være sammen.
SOS-mødre har et stort ansvar
Empati og sociale kompetencer er mindst lige så vigtigt i et barns liv som at lære at stave og regne. På SOS Børnebyernes træningscentre uddannes de kvinder, der får ansvaret for børnene i en SOS-familie. Jobbet er krævende, og kvinderne er igennem en grundig uddannelse.
Se, hvordan en SOS-mor uddannes