Alle børns rettigheder

Alle børn har ret til at have det godt – uanset hvor i verden de er født og bor.

For at sikre børns rettigheder er alle verdens lande undtagen USA blevet enige om et regelsæt, der definerer, hvordan alle børn og unge under 18 år skal beskyttes og behandles for på den måde at sikre, at alle børn og unge overalt i verden har de samme rettigheder.

Regelsættet trådte i kraft den 20. november 1989 og fik det officielle navn FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, men er bedre kendt som Børnekonventionen.

Danmark skrev under i 1991 og tilsluttede sig dermed Børnekonventionen. Det betyder, at alle myndigheder i Danmark og alle love, der bliver lavet i Danmark, skal overholde Børnekonventionen, og regeringen kan stilles til ansvar, hvis børns rettigheder ikke bliver overholdt.

Børnekonventionen består af 54 artikler. Det er ikke en lov, som man kan dømmes efter ved en domstol, men det er regler, som landene har pligt til at efterleve og overholde.

Samtidig har alle landene også forpligtet sig til at udbrede viden og kendskab til konventionen, så alle ved, at børn har rettigheder. I mange lande er Børnekonventionen skrevet ind i lovgivningen, men det er den ikke i Danmark.

I oversigten nedenfor er de artikler i Børnekonventionen, man oftest taler om, grupperet i fire områder. Artiklerne 4, 41 og 43-54 er ikke med i oversigten – de omhandler, hvordan konventionen gøres til virkelighed. For eksempel fremhæver artikel 4, at lande skal gøre alt det, de kan, for at prioritere børns rettigheder.

Pligt til at tage børn alvorligt

Når lande har svært ved at leve op til konventionen – blandt andet på grund af fattigdom eller konflikt – kan andre lande hjælpe med at løfte opgaven. Det gælder for eksempel, når DANIDA, CISU og en børnerettighedsorganisation som SOS Børnebyerne arbejder med projekter, der skal fremme børns rettigheder i udviklingslandene.

Hvis børn oplever, at deres rettigheder ikke bliver overholdt, skal voksne tæt på barnet og landets myndigheder hjælpe. I Danmark har børn, der oplever, at de voksne ikke tager dem alvorligt, for eksempel mulighed for at klage til forskellige instanser som kommunen, Den Nationale Klageinstans mod Mobning, Socialtilsynet og Ombudsmandens Børnekontor.

Hvert femte år skal landene, der har skrevet under på konventionen, aflevere en periodisk rapport til FN’s Børnekomite, der redegør for børns vilkår i det pågældende land. Herefter bliver der kigget på, om det pågældende land lever op til løftet om at sikre børns rettigheder, som de står skrevet i konventionen. Hvis det ikke er tilfældet, kan FN’s Børnekomité stille krav om, hvordan myndighederne skal forbedre sig.

Nødvendig hjælp til forældreløse børn

Fattigdom, sygdom og konflikter gør børn forældreløse overalt i verden. Man vurderer, at der på verdensplan er mellem 140 og 220 millioner børn, der ikke har forældre, der kan tage sig af dem. I Østafrika har omkring ti procent af alle børn oplevet omsorgssvigt.

Når forældre ikke har mulighed for at tage sig af deres barn, kan SOS Børnebyerne træde til og arbejde for, at barnet får en tryg og kærlig opvækst. Hvis barnet kan bo hos familiemedlemmer eller andre voksne, som de er trygge ved, er det oftest den bedste løsning. Det kan være bedsteforældre, ældre søskende eller en nabo. På den måde kan barnet flytte ind i et hjem, som barnet i forvejen kender, og have mennesker omkring sig, som det allerede er trygge ved. SOS Børnebyerne hjælper familierne, så de bliver gode plejeforældre og besøger løbende familierne for at sikre, at børnene har det godt.

Hvis et forældreløst barn ikke har nogle familiemedlemmer eller bekendte, som kan tage sig af barnet, kan de få et nyt hjem i en SOS-børneby. I hver børneby bor der 10-15 familier i hver sit hjem. En SOS-familie består af en SOS-mor eller SOS-far med op til 10 børn, hvor nogle kan være biologiske søskende. I en SOS-familie får barnet omsorg, skolegang og plads til leg og udvikling.

Det er forskelligt hvilken løsning, der er bedst for barnet, men man ved, at anbragte børn, der vokser op i et stabilt og kærligt hjem, får en bedre chance i livet. Det barn, der får en tryg barndom, har bedre mulighed for at blive til en voksen, der kan klare sig selv og give omsorg og tryghed videre til sine egne børn.

Hjælp til at holde familier sammen

Udsatte, fattige familier kan have svært ved at opfylde deres børns grundlæggende rettigheder, men fattigdom må aldrig være den eneste årsag til, at børn bliver adskilt fra deres forældre.

Derfor arbejder SOS Børnebyerne på at forbedre forholdene for børn i udsatte familier. Nogle familier har for eksempel ikke penge nok til at betale husleje og købe mad eller sørge for skolegang til deres børn. Derfor hjælper SOS Børnebyerne familierne, så de bliver bedre i stand til at drage omsorg for deres børn, sikre deres trivsel, skolegang og sundhed. På den måde forebygger vi, at familierne falder fra hinanden, og at børnene står alene tilbage.

Udsatte familier får tilbud om at deltage i aktiviteter, der kan bidrage til, at de får en bedre økonomisk situation. Det kan blandt andet være et kursus i entreprenørskab, der kan give forældrene viden og mod til at starte en forretning som for eksempel en lille bod, hvor de sælger frugt og grønt. Det kan også være låne- og sparegrupper, hvor forældre får adgang til lån og sikker opsparing.

Når familierne har en indtægt, kan de betale for bøger, blyanter og skoleuniformer, samt sundhedsforsikring, der giver familiens børn adgang til lægehjælp. Udsatte familier kan også få støtte til at etablere køkkenhaver og viden om, hvad de og deres børn bør spise for at holde sig sunde og raske. Familierne får også hjælp til at planlægge deres økonomi og lave en opsparing, så familien fremover har penge til uforudsete udgifter – for eksempel skal der ved skoleårets begyndelse være tilstrækkeligt med penge til børnenes skolematerialer.