Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Landsindsamlingen

søndag den 6. maj 2018

Tavi hjælper sine nye søskende med at føle sig trygge

Samler du ind, eller giver du et bidrag til landsindsamlingen, hjælper du børn der ellers ville stå helt alene. Tavi bor i en børneby i Vietnam. Han hjælper til, når nye børn kommer til byen, for han kan godt huske, hvordan det var at blive forladt.

Find svar på dine spørgsmål her
Værd at vide om Landsindsamlingen
Hvad går pengene til?

SOS Børnebyerne arbejder på to måder i over 130 lande. I børnebyerne giver vi udsatte og forældreløse børn et nyt hjem, en ny familie og en ny SOS-mor, der holder børnene i hånden hele vejen gennem deres opvækst, indtil de er voksne og flyvefærdige.

Uden for børnebyerne arbejder vi forebyggende med sårbare og udsatte familier for at forhindre, at fattigdom splitter familien ad og efterlader børnene alene. Vi støtter forældrene, så de får økonomisk overskud i hverdagen, og børnene får en helt almindelig barndom med et trygt hjem, kærlige forældre, skole og kammerater.

I SOS Børnebyerne støtter vi børnene gennem de små og store udfordringer, som et børneliv er fuldt af. Vi mener, at alle børn har ret til en tryg barndom i en kærlig familie.

Intet barn skal stå alene. Bliv indsamler søndag d. 6. maj!

Hvordan kan jeg hjælpe, hvis jeg ikke kan samle ind på dagen?

Selv om du ikke kan tage en rute d. 6. maj, kan du sagtens samle ind alligevel. Du kan nemlig oprette din egen indsamling på vores hjemmeside – en slags digital indsamlingsbøtte, som man kan sende rundt til venner, familie og kolleger, så de kan give et bidrag til landsindsamlingen.

Det er nemt at komme i gang, og med få klik kan du oprette din egen indsamling på http://indsamling.sosbornebyerne.dk/landsindsamling. Du skal bare udfylde felterne og fortælle hvorfor du samler ind. Derefter kan du dele din egen personlige indsamlingsside med venner, kolleger og familie via e-mail og Facebook. Du kan også se et eksempel på en online indsamling her: http://indsamling.sosbornebyerne.dk/landsindsamling/11-995.