Clothildes mange voksne SOS-børn er i fuld gang med arbejde, studier og egne familier. Men ingen af dem glemmer nogensinde deres SOS-mor og den kærlighed og tryghed, hun har givet dem.
Foto: Ayoze O'Shanahan.
Clothildes børn elsker at besøge hende
Clothilde Mukarwego bor i bedstemorhuset i børnebyen i Kigali i Rwanda, og hun glæder sig. I dag får hun nemlig besøg af nogle af sine mange dejlige SOS-børn.
37 børn har Clothilde sendt godt på vej i sine 25 år som SOS-mor. Og selvom hun nu er 67 år og er gået på pension, er det ikke slut med at være mor. Tværtimod. Clothilde holder tæt kontakt til alle sine SOS-børn, og hun har taget et enkelt SOS-barn, Prince, med sig. Han har brug for særlig pleje og er så stærkt knyttet til hende, at de bliver boende sammen.
Bedstemorhuset er en slags olle-kolle for pensionerede SOS-mødre. Indtil videre bor Clothilde der sammen med én anden SOS-mor, men flere flytter snart ind.
Da jeg i 1988 blev en del af SOS-familien, vidste jeg, at her skulle jeg blive og arbejde for udsatte børn resten af mit liv.
Da Salama kom til børnebyen i 1991, havde hun to store biologiske børn. I dag har hun også 21 SOS-børn, og her står hun sammen med sin ældste SOS-søn, Nasim på 15 år.
Foto: Mette Schmidt.
Salama er mor til 21 SOS-børn
Som 33-årig blev Salama Juma Ali SOS-mor i børnebyen på Zanzibar. I dag er hun 57 år og har valgt at gå på pension: ”Arbejdet er blevet for hårdt for mig, det kniber med energien til at holde et hus med ni børn,” forklarer hun.
Tidspunktet er valgt med omhu. I årenes løb er Salama blevet mor til 21 SOS-børn. I dag har hun ni børn i sin SOS-familie, og fem af dem er store teenagere, der er ved at forberede sig på livet uden for børnebyen. De fire små i SOS-familien ved godt, at deres mor stopper og rejser væk, og de kender allerede deres nye SOS-mor, da hun i flere år har hjulpet Salama i huset.
Jeg er meget lykkelig over, at jeg har kunnet bruge mit liv på børn. Selvfølgelig er det trist, at jeg skal forlade børnene, men det er på tide, at jeg stopper.
Snart tager SOS-tanten over
Når en SOS-mor stopper, træder en SOS-tante nemlig til og bliver børnenes nye mor. Tanterne er uddannede SOS-mødre, som hjælper til i SOS-familierne, indtil de får ansvaret for deres egen familie, og overgangen fra den gamle til den nye SOS-mor sker gradvist for børnenes skyld.
Salama har forberedt børnene ved at gøre grin med, at hun er ved at blive gammel, træt og glemsom: ”Vi griner af det, og børnene får lov at kalde mig bedstemor. Jeg fortæller også, at vi stadig skal ses, at vi kan ringe til hinanden, og at jeg selvfølgelig vil komme på besøg i børnebyen, og at de kan komme og besøge mig i mit nye hjem.”
"Der sker altid noget hos min SOS-mor,” siger datteren Malani med et grin. ”Enten er der en fødselsdag, eller også henter hun sine børnebørn fra skole.”
Sri Lankas første SOS-mor takker af
Iranganie var Sri Lankas allerførste SOS-mor. Hun har opfostret 25 børn og er i dag den lykkelige bedstemor til – indtil videre – 12 børnebørn.
Da Iranganie gik på pension, flyttede hun ud af børnebyen og ind i et hus for pensionerede SOS-mødre, som SOS Børnebyerne stiller til rådighed. SOS Børnebyerne udbetaler også pension til mødrene.
Selvom Iranganie er gået på velfortjent pension, har hun stadig rigeligt at se til. Det siger måske sig selv, når man er mor til 25 og bedstemor til 12 skønne unger. Men når hun en sjælden gang imellem får et stille øjeblik for sig selv, har hun et liv fuld af glade minder at se tilbage på: “Jeg har haft et dejligt liv.”
Om at gå på pension
- De fleste SOS-mødre trækker sig tilbage, når de nærmer sig 60-årsalderen.
- SOS Børnebyerne hjælper kvinderne med overgangen fra aktiv SOS-mor til livet som pensionist.
- For at både SOS-moren og børnene kan vænne sig til tanken, begynder forberedelser et par år før, SOS-moren går på pension.
