Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Klimaforandringer og storpolitik griber ind i millioner af menneskers hverdag. Konsekvensen er, at forældre ikke kan mætte deres børn, og utallige mennesker er nødsagede til at forlade hus og hjem.

 

Meaza er bekymret for fremtiden

Meaza fra Etiopien har ikke længere råd til at fylde sit forrådskammer op med basisvarer som hvedemel og bønnemel. Hun er blot én af mange østafrikanere, som har en dyster fremtid i sigte.

”Priserne begyndte at stige under coronapandemien i 2020, men i år er priserne steget meget voldsomt. Hele lokalsamfundet klager over det,” siger 52-årige Meaza, som forsørger sine to plejebørn på syv og fire år samt sin voksne biologiske datter.

I løbet af bare et år er priserne på hvedemel næsten tredoblet i Etiopien, mens madolie koster mere end tre gange så meget som før. Prisstigningerne har fået Meaza til at prioritere anderledes for, at hun kan forsørge sine børn, og hun har næsten måttet skære fødevarer som mælk, olie og kød fra.

Prisstigning på et år:

  • En liter madolie plejede at koste 75 birr (10 kroner). Nu koster den 235 birr (32 kroner).
  • Et kilo hvede kostede 17 birr (2,25 kroner) for et år siden. Nu koster et kilo 45 birr (seks kroner).
  • Et stykke håndsæbe kostede 10 birr (1,35 kroner), nu 35 birr (4,75 kroner).

”Min datter spørger hver dag, om hun må få et glas mælk. Jeg er så ked af det, for hver gang må jeg afvise hende og sige: næste gang, næste gang,” siger Meaza.

"Uden regn kan jeg ikke dyrke grøntsager. Havde der været regn, ville vi lige nu være omgivet af løg, kartofler, kål og andre grøntsager, som vi planter,” siger Farhiya.

I nogle områder i Somaliland har beboerne ikke set regn i fire år, og det betyder, at kvæg ikke overlever, og at utallige mennesker har brug for hjælp.