Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Jul med min familie er det bedste!

For børnene i børnebyerne er højtider som julen ofte en tid med både glæde og savn, og SOS-mødrene gør alt, hvad de kan, for at skabe gode oplevelser for det enkelte barn. Også i SOS-børnebyen Tarija i Bolivia er julen en helt særlig tid for børnene. Både store og små glæder sig vildt til at julehygge sammen og pynte fint op i deres familiehuse. En af dem er Marco. Han er ni år og har boet i børnebyen sammen med to af sine biologiske søskende, siden han var fire år.

Vi har spurgt Marco, hvad han elsker mest ved julen:

“Min yndlingsting ved julen er, at vi alle sammen er sammen. Med alle mine SOS-søskende – også dem der er flyttet hjemmefra. De ældste hjælper min SOS-mor Jeny med at lave al maden, dekorerer julekrybben og træet, mens de yngste som mig synger en masse julesange.

Til julemiddagen er vores spisebord alt for lille! Vores familie er virkelig stor! Fordi mine store søskende også har deres børn med. Den dag kan jeg se, at min SOS-mor er rigtig glad for at have alle sine sønner, døtre og børnebørn samlet. Vi hører musik, danser og spiller spil, indtil det er meget sent. Jul med min familie er det bedste!

Efter vi har spist, åbner vi vores gaver, og mor Jeny giver os altid fine ting. Sidste år fik jeg en Batmobil, og jeg elsker den! Det ene hjul virker ikke rigtigt længere, så det vil min storebror Tonio lave for mig.”

I år ønsker mig en masse fjernstyrede biler, og så vil jeg give en til alle mine venner, så vi kan gå ud og lege med dem i haven! Og så ønsker jeg mig også, at det kommer til at sne – ligesom på film. Sidste år fik vi en lille smule sne, og jeg håber, at det sker igen.

Med din hjælp kan flere udsatte børn som Marco få livsvigtig støtte og omsorg. Bliv fadder for en: