Sovann

Som otteårig kom Sovann til SOS-børnebyen i Battambang. Det var en forhutlet og ensom lille pige, som SOS-mor Chea Pisey tog imod. Nogle år forinden var Sovanns mor død af malaria, og da Sovanns far mistede livet i en arbejdsulykke, var der kun Sovanns storesøster tilbage til at tage sig af hende. Men søsteren havde selv flere små børn, og familien var fattig, så til sidst henvendte hun sig til myndighederne og bad om hjælp. Kort efter flyttede Sovann ind hos Chea i børnebyen Battambang.

I dag er Sovann 19 år og lige blevet færdig med 12. klasse på SOS-skolen. Nu drømmer hun om at studere økonomi eller administration og få et godt job.

”Først vil jeg have en uddannelse, så vil jeg arbejde og tjene mine egne penge, og så skal jeg giftes og have børn – men det bliver først senere”, siger hun.

Sovann har stadig kontakt til sin storesøster. De taler i telefonen sammen, men ser ikke hinanden så tit, da søsteren bor i en landsby langt væk.

”Før jeg kom til børnebyen, var jeg tit ensom og sultede. Her har jeg fået et godt hjem og en familie, og jeg har fået alt, hvad jeg har brug for. Jeg har haft muligheden for at gå i skole, og min SOS-mor inspirerer mig til altid at gøre mit bedste, så jeg kan skabe en god fremtid for mig selv.”