Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Sådan kommer et barn til børnebyen

SOS Børnebyerne samarbejder med lokale myndigheder for at sikre, at de børn, der har mest brug for en ny familie, får hjælp. Det kan være et svært job.

Behovet for et hjem i en kærlig familie er langt større, end der er pladser i SOS-børnebyerne. Derfor er det vigtigt, at det er de børn, der er mest udsatte og i fare for ikke at overleve, som flytter ind. Men hvordan finder SOS Børnebyerne frem til børnene?

Sommetider henvender naboer, slægtninge eller folk, der har kendskab til et forældreløst eller forsømt barn, sig til børnebyerne. I lande, der har en eller anden form for fungerende offentlig myndighed, begynder optagelsesprocessen ofte med en henvendelse fra en socialarbejder.

 

Besøger altid barnet

SOS Børnebyerne mener, at børn som udgangspunkt har det bedst i deres biologiske familie, hvis forældrene har tilstrækkelige ressourcer, både fysisk, psykisk og økonomisk, til at tage sig af dem. I de tilfælde, hvor det ikke er en mulighed, kan det være et godt alternativ at flytte ind i en børneby.

Hvis der er plads til barnet i en SOS-familie, er næste skridt, at en udvælgelseskomite bestående af børnebyens direktør og andre ansatte fra børnebyen, for eksempel en psykolog og en socialarbejder, besøger barnet. For ikke at give falske forhåbninger, fortæller de typisk ikke, at de er fra SOS Børnebyerne, men tager en uformel snak med barnet og de voksne, som barnet måske er hos. Sommetider er den kommende SOS-mor også med til mødet.

”Vi besøger altid barnet for at få en fornemmelse af, hvad vi kan gøre for at hjælpe, og om barnet vil passe ind med de andre børn i den SOS-familie, som har plads. Det er en svær opgave, for sommetider er børnebyen ikke den bedste løsning for netop det barn,” siger Davone Phaphonxay.

 

Særlig hjælp til nogle børn

Der er også andre hensyn, som børnebyerne bliver nødt til at tage. Er SOS-mødrene for eksempel i stand til at give barnet den rette omsorg? Sådan et dilemma har de stået over for i SOS-børnebyen i Phnom Penh i Cambodja, hvor de pludselig fik et opkald fra en fødselsklinik, hvor en ung mor havde forladt sin baby.

”Vi drøftede, hvordan vi kunne give et spædbarn den nødvendige pleje,” siger Vannon Mok, vicedirektør i SOS-børnebyen i Phnom Penh. ”Det var første gang, vi tog en nyfødt til os, og vi besluttede at give hans SOS-mor et særligt kursus i spædbarnspleje.”

 

Familieprogram kan også hjælpe

Rundt om i verden oplever SOS Børnebyerne af og til, at forældre eller slægtninge forsøger at få en børneby til at tage imod børn, som familien godt selv kan tage sig af.

”De ved, at børnene får en tryg opvækst og en god uddannelse hos os, derfor prøver de. Men vi bliver nødt til at sige nej til dem,” siger Davone Phaphonxay, direktør for børnebyen i Luang Prabang i Laos.

Nogle af disse børn lykkes det derfor alligevel SOS Børnebyerne at hjælpe gennem SOS-familieprogrammer, så børnene kan blive i deres biologiske familie. I familieprogrammerne arbejder SOS Børnebyerne på at styrke forældrenes mulighed for selv at drage omsorg for og forsørge deres børn.

Vi er løbende i kontakt med lokalsamfund og myndigheder, og på den måde får vi at vide, når der er børn, der har brug for vores hjælp.

Find svar dine svar her
Ofte stillede spørgsmål
Forlader børnene SOS-børnebyen, når de fylder 18 år?

Nej, det gør børnene ikke nødvendigvis. Fadderskabet og SOS Børnebyernes støtte fortsætter, indtil barnet kan stå på egne ben. Også mens barnet uddanner sig og måske bor i en anden by eller i et af de ungdomshuse, der ofte ligger i tilknytning til børnebyen.

Normalt stopper den økonomiske hjælp, når SOS-barnet fylder 23, alt afhængig af deres modenhed, uddannelse, jobmuligheder og hvor i verden, de bor.

I nogle lande er det ikke velset, at en kvinde bor alene. Derfor bliver pigerne tit boende i SOS-børnebyen selv efter, de er færdige med deres uddannelse. En del piger forlader først SOS-børnebyen, når de er blevet gift.

De fleste af børnene knytter livslange bånd til SOS-børnebyen, og når de bliver voksne, besøger de tit deres SOS-mor og SOS-søskende og for mange SOS-børn, er det den eneste familie, de kender.

Hvad kan jeg som fadder forvente at modtage fra SOS Børnebyerne?

Som fadder modtager du, udover de to årlige rapporter fra børnebyen, også vores medlemsblad SOS-Nyt, som udkommer fire gange om året. Hvis du ikke ønsker at modtage SOS-Nyt, kan vi selvfølgelig afmelde det. Men du kan også give det videre til dine venner og familiemedlemmer og på den måde være med til at sprede budskabet om SOS Børnebyerne og vores arbejde for forældreløse og forladte børn.

Hvor længe støtter man sit fadderbarn?

SOS Børnebyerne hjælper SOS-børnene, indtil de kan klare sig selv socialt og økonomisk. Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet.

Du får besked fra SOS Børnebyerne, når dit barn er klar til at klare sig selv, og fadderskabet slutter. Et fadderbarn bliver som hovedregel frameldt fadderskabsprogrammet senest, når han eller hun fylder 23 år. På det tidspunkt tilbyder vi dig automatisk et nyt fadderskab.

Du kan kontakte os, hvis du ikke ønsker at fortsætte med at hjælpe et nyt SOS-barn.

Efter hvilken religion opdrages børnene i en SOS-børneby?

Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

Børnene opdrages normalt  med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En SOS-børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde. Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

Har du spørgsmål?

Kristine Lehmann Nielsen, Projektleder for Landsindsamling