Nabila fik en barsk start på livet. I børnebyen har hun fået et nyt hjem og en ny familie, der elsker hende. Foto: Marcus Frendborg.
Nabila blev efterladt i en grøft som nyfødt. Kun få timer gammel og allerede helt alene i verden.
Heldigvis blev hun fundet, men desværre først efter, vilde dyr og insekter havde haft fat i hende. Nabila blev indlagt på hospitalet med svære sår – særligt i ansigtet. Dengang vejede hun kun 1800 gram.
I dag bor Nabila i en SOS-børneby i Tanzania, hvor hun er faldet godt til. Blandt andet med hjælp fra sin nye SOS-mor og de mange, mange kram hun får hver dag. Nabila er bare ét eksempel på, hvordan et barneliv er blevet reddet takket være vores fadderes støtte.
Børnebyen er et skønt sted at vokse op
En børneby er et skønt sted for børn at vokse op. Der er fire børnebyer i Tanzania, og de består hver især af 10-15 familiehuse, der ligger omkring et stort, grønt fællesareal.
I hvert hus bor en familie bestående af en SOS-mor og seks-ti børn. SOS-moren er særligt uddannet i at tage sig af traumatiserede børn, og hun bor sammen med børnene gennem hele deres opvækst. At være SOS-mor er ikke bare et ’job’, som man går hjem fra. Det er en tilværelse. Læs mere om, hvordan SOS-mødrene bliver uddannet her.
Fakta om Tanzania
- Tanzania er 20 gange så stort som Danmark.
- Der bor 56,3 millioner mennesker i Tanzania. 1,3 millioner af dem bor på Zanzibar.
- Zanzibar er en semiautonom region i Tanzania. Zanzibar består af to større øer og en række små.
- 1,6 millioner tanzaniere lever med hiv eller aids.
- For hver 100.000 børn, der bliver født, dør 398 tanzaniske kvinder på grund af komplikationer under graviditet eller fødsel. I Danmark er tallet 6.
- En kvinde i Tanzania føder i gennemsnit 5 børn
- 49 procent af befolkningen lever for under 13 kroner om dagen.
- Læs mere om Tanzania og SOS Børnebyernes arbejde i landet her.
Dagligt gør Nabilas SOS-mor alt for at give hende den kærlighed, nærvær og tryghed, som Nabila fra begyndelsen af sit liv skulle have fået.
I dag er hun er grinebidder, som elsker at hygge i haven med sine SOS-søskende.