Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Formålet med projektet er at sikre udsatte børn og familiers overlevelse og investere i en fremtid for unge gennem digital kapacitetsopbygning og entreprenørskab. SOS Børnebyerne vil hjælpe de mest udsatte familier igennem krisen ved at uddele værdibeviser, som familierne kan veksle til fødevarer eller værnemidler alt efter behov. Samtidig vil vi arbejde for at mindske smittespredningen ved at oplyse om smittefare og den korrekte brug af værnemidler.

Også unge mennesker i de mest belastede områder mærker konsekvenserne af coronakrisen. Covid-19 har tvunget folk til at rykke deres forretninger til digitale platforme, hvilket er gået hårdt ud over de fattigste unges muligheder for at komme i beskæftigelse, da de hverken har adgang til internettet eller har de nødvendige digitale kompetencer. For at støtte udsatte unge i at komme i arbejde vil vi etablere digitale hubs, hvor de unge får mulighed for at orientere sig, søge jobs og praktikophold online eller afsøge muligheder for at starte deres egen virksomhed. De unge vil blive trænet i brugen af digitale platforme, afsøgning af jobmuligheder og entreprenørskab. Det er en investering i en fremtid, der er ændret for altid.

Augustinus Fonden støtter også en coronaindsats for udsatte børn og familier i Rwanda. Læs mere om samarbejdet her.

Tusind tak til Augustinus Fonden for støtten.