Det er en årtier lang tradition for ægteparret Irene og Hans Jørgen Jørgensen at hjælpe udsatte børn. Igennem mange år støttede de to børn i Gambia, som nu er voksne og forsørger deres egne familier. En rejse til Gambia blev starten på en lang livsrejse med SOS Børnebyerne i rygsækken.
Gambia strækker sig som en lang, smal tange fra Atlanterhavet i vest og næsten 500 km ind i landet. Ved Atlanterhavets kyst ligger SOS-børnebyen Bakoteh, den ene af to SOS-børnebyer i Gambia. Irene og Hans Jørgen fik lejlighed til at besøge Bakoteh på en af deres rejser til Gambia, som ikke alene er et af Afrikas mindste lande, men også et af de fattigste.
“Vi kunne straks se, hvor godt alting kørte i børnebyen. Vi kunne godt lide SOS-medarbejderne og SOS-mødrenes indstilling og kunne med egne øjne se, hvordan børnene fik hjælp,” fortæller Hans Jørgen.
Den oplevelse blev afgørende, både da Irene og Hans Jørgen besluttede sig for at blive SOS-faddere, og da de senere besluttede sig for også at testamentere penge til SOS Børnebyerne. De har siden 2015 været faddere for Grace, der bor i en SOS-børneby i Malawi. De valgte et barn i Afrika, fordi det skulle være muligt at rejse dertil, og de valgte en pige, fordi piger ofte er sårbare overfor at blive udnyttet, blive giftet bort og ikke have adgang til skolegang.
Siden 2015 har ægteparret været SOS-fadder for Grace, der vokser op i en SOS-børneby i Malawi. Foto: Lars Just
Irene og Hans Jørgen er både trygge og tilfredse med at vide, at deres arv er med til at hjælpe forældreløse og udsatte børn. Deres arv kommer til at hjælpe generationer, og derfor er det ikke kun pengene til de enkelte børn, men også den langsigtede effekt af hjælpen, der betyder noget. Deres hjertesag er områder som sundhed og uddannelse.
”For mig er det også vigtigt, at børn, der bor på gaden, kommer ind i børnebyerne og får en tryg tilværelse og en seng at sove i. Børn har risiko for at blive misbrugt til hårdt arbejde og på andre måder, og det beskytter SOS Børnebyerne dem imod,” siger Irene.
At testamentere er også Irene og Hans Jørgens måde at efterlade et varigt aftryk i verden.
”Det er vigtigt for os, at vores fadderbørn kan komme videre i tilværelsen, når vi er døde. Vi holder kontakt med dem alle tre og sender gaver til jul og fødselsdag.”
Det er vigtigt for os, at pengene går til børnenes uddannelse og sundhed. Især at de får en god uddannelse. Mange børn i de afrikanske lande, vi har besøgt, har ikke mulighed for at komme i skole. Vi ved, hvor vigtigt det er for resten af éns liv, at man lærer at skrive, læse og regne.
