Hjælp Lucky og Lulu med at navngive deres hvalpe og deltag i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr.
Tøjhunden Lucky dukkede op i BR-Legetøj i fem nordiske lande i 2009. Siden har Lucky fået en hunde-kæreste Lulu, og hver gang en tøjhund går over disken, går halvdelen af indtægten til SOS Børnebyerne og støtter børnebyen Nanchang i Kina.
Du kan læse mere om SOS-børnehaver her
”Jeg oplever samarbejdet med SOS Børnebyerne som meget professionelt. Det er en effektiv organisation, der forstår børnenes behov forskellige steder i verden, men som samtidig forstår at arbejde med os som virksomhed på en konstruktiv og enkel måde,” siger Peter Gjørup, administrerende direktør i TOP-TOY A/S, der ejer BR-butikkerne.
Et naturligt samarbejde
”Vi er meget glade for, at TOP-TOY gennem samarbejdet med SOS Børnebyerne via BR i Danmark, Sverige, Norge og Finland samt TOYS’R’US i Island kan hjælpe udsatte børn. Takket være et ekstraordinært stort bidrag fra vores kunder i forbindelse med tilmelding til vores Club BR loyalitetsprogram er vi stolte over at kunne støtte flere andre vigtige SOS-projekter i 2009 og 2010. Samarbejdet med SOS Børnebyerne vil fremover indgå som en naturlig del af TOP-TOYS’ CSR-strategi, hvor vi følger FNs Global Compact-principper,” forklarer Peter Gjørup.
Besøg www.br.dk og køb Lulu eller Lucky.
Hjælp til flere børn
Kina er blot et af de mange lande, hvor SOS-Børnebyerne arbejder for at give børn en tryg opvækst, en familie og en uddannelse, så de selv kan skabe deres egen fremtid. Fætter BR støtter indsatsen, så man som forældre både kan skabe glæde for sine egne børn og give en smule tryghed videre, når man køber legetøj.
"Samarbejdet med TOP-TOY er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi sammen kan nå længere ud - over landegrænser og til flere børn," siger programchef Kasper Kanstrup.
Støt et barn - læs mere om at være fadder for et barn her