top

Spørgsmål og svar

SOS Børnebyerne er en børneorganisation, der arbejder langsigtet med forældreløse og udsatte børns udvikling i SOS-børnebyer over hele verden. I børnebyerne giver vi hver dag forældreløse og udsatte børn en barndom med en tryg familie, et kærligt hjem og en uddannelse. Det kommer der glade og ressourcestærke mennesker ud af.

SOS Børnebyerne blev stiftet i 1949 og har i dag over 500 børnebyer i 133 lande. SOS Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser og fokuserer på langsigtet udvikling af det enkelte barn, udsatte familier og af lokalsamfundet.
I hver SOS-børneby bor typisk 10-15 familier i hvert sit hjem. En familie består gerne af en SOS-mor og op til 10 børn, hvoraf nogle er biologiske søskende. Familien og barndomshjemmet danner rammen om barnets opvækst.

SOS-moderen står for den daglige omsorg og har ansvaret for familiens husholdning og økonomi. Hvis flere børn kommer fra samme biologiske familie, bor de også sammen i SOS-familien.

Hver familie har sit eget hus, hvor børnene vokser op sammen, lærer at tage ansvar og deler sorger og glæder og opbygger deres identitet og kulturelle rødder. Alle SOS-børn får også grundlæggende skolegang med individuel, faglig opfølgning.

SOS-børnene får med alderen gradvist mere ansvar for at kunne udvikle sig til uafhængige voksne. Som 14-15-årige flytter de fleste børn over i SOS-ungdomshuse, hvor de lærer at klare sig selv. Det sker typisk i forbindelse med, at de unge begynder på en uddannelse eller en værkstedsskole.

SOS Børnebyerne bygger også egne SOS-børnehaver, hvis der ikke findes tilsvarende muligheder i børnebyens lokalområde. SOS-børnehaverne er åbne for SOS-børnene og for børn fra nærmiljøet.

Mange udviklingslande har ikke ressourcer til at sørge for skolegang til alle børn. SOS-Børnebyerne bygger og driver derfor ofte SOS-skoler i børnebyernes lokalmiljø. I SOS-skolerne er de fleste elever fra lokalmiljøet, men skolerne sikrer også SOS-børnene en uddannelse. På den måde løftes det generelle uddannelsesniveau i området samtidig med, at SOS-børnene på naturlig vis bliver integreret med de lokale børn.

SOS-værkstedsskoler tilbyder SOS-unge og unge fra lokalsamfundet en praktisk uddannelse. I mange lande er det en af de få muligheder, unge har for at komme ind på arbejdsmarkedet. Undervisningen er tilrettelagt i forhold til lokale og regionale jobmuligheder. De unge får håndværksmæssige kvalifikationer og færdigheder, som betyder, at de kan klare sig selv.

På SOS-lægeklinikker får mennesker i SOS-børnebyen og børnebyernes nærmiljø basal behandling og rådgivning.
Nej, SOS Børnebyerne gennemfører familieprogrammer og opretter socialcentre, hvor udsatte familier i børnebyens nærmiljø får hjælp til selvhjælp.

Gennem opsøgende socialt arbejde hjælper vi udsatte børn og deres familier til at blive mere robuste og modstandsdygtige. Dermed forsøger vi at forebygge, at børn bliver forældreløse. Vi prøver altid først at støtte familien og eventuelt at føre børnene sammen med slægtninge hvis muligt. Når det ikke lykkes, er SOS-børnebyen den sidste udvej.
Nej, det kan man ikke. I en SOS-børneby får børnene et nyt hjem og en ny familie, og de fleste bevarer kontakten til børnebyen som voksne.

SOS-børnebyen består af en række SOS-familier. Ligesom som helt almindelige familier fungerer de selvstændigt og i samspil med naboer og lokalmiljø. For barnet er det familien, der er den vigtigste reference og ikke de overordnede strukturer i SOS-børnebyen eller organisationen SOS Børnebyerne.

SOS-børn vokser op i et familielignende miljø, hvor det enkelte barn og dets behov er i fokus. I SOS-familien udvikles børnenes evne til at føle tilknytning til et sted og til mennesker. Dette er bl.a. vigtigt for, at børnene kan udvikle deres evne til at danne sociale relationer.
Nej, det gør børnene ikke nødvendigvis. Fadderskabet og SOS Børnebyernes støtte fortsætter, indtil barnet kan stå på egne ben. Også mens barnet uddanner sig og måske bor i en anden by eller i et af de ungdomshuse, der ofte ligger i tilknytning til børnebyen.

Normalt flytter de unge væk fra børnebyen, når de er 16-23 år, alt afhængig af deres modenhed, uddannelse, jobmuligheder og hvor i verden, de bor.

I nogle lande er det ikke velset, at en kvinde bor alene. Derfor bliver pigerne tit boende i børnebyen selv efter, de er færdige med deres uddannelse. En del piger forlader først SOS-børnebyen, når de er blevet gift.

De fleste af børnene knytter også livslange bånd til SOS-børnebyen, deres SOS-mor og SOS-søskende.
Det gør den nationale SOS-organisation på baggrund af de retningslinjer, som er fastsat af SOS Børnebyernes internationale organisation og i tråd med det enkelte lands lovgivning og sociale forhold.

Nogle lande har dog få eller utilstrækkelige nationale love og regler, når det gælder beskyttelse af børn. Derfor støtter SOS Børnebyerne også regeringer med at kvalificere deres arbejde med at beskytte børn.

F.eks. har SOS Børnebyerne hjulpet Gambias regering med at udvikle en undervisningsplan for socialarbejdere i Gambia. Undervisningsplanen indeholder mange elementer fra SOS-mor-uddannelsen.
Alle SOS-børn får grundlæggende skolegang med individuel, faglig opfølgning. Gennem skolegang og videreuddannelse bliver de som voksne i stand til at forsørge sig selv og bidrage med viden og engagement i deres lokalmiljø.

I områder, hvor der ikke findes uddannelsestilbud, eller hvor tilbuddene er utilstrækkelige, bygger og driver SOS-børnebyer egne børnehaver, skoler og værkstedsskoler. Her går både SOS-børn og børn fra lokalsamfundet.

Langt størstedelen af alle SOS-børn opnår, hvad der svarer til en 9. eller 10. klasses eksamen eller en praktisk uddannelse i et håndværk. En tredjedel får en videregående uddannelse.
Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde.
Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Derfor opdrages børnene normalt enten med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

Religion og skolegang er som udgangspunkt adskilt, men da mange af børnene går i offentlige skoler, kan der være elementer af religion i undervisningen. Uanset hvilken skole børnene går i, får de seksualundervisning og lærer om prævention og hiv/aids enten i skolen eller i SOS-børnebyen.

En SOS-børneby er som udgangspunkt et åbent sted – ofte fungerer børnebyen som omdrejningspunkt for mange aktiviteter i lokalmiljøet og både børn og ansatte er derfor vandt til, at der er liv omkring dem på børnebyens fællesarealer.

En børneby svarer til en lille gruppe huse med familier. De fleste familier med børn er glade for besøg, så længe det ikke sker for ofte og tager højde for hverdagslivet. Når det gælder gæster fra andre lande, f.eks. SOS-faddere, er SOS Børnebyernes holdning, at vi gerne modtager mindre grupper, hvis det ikke forstyrrer børnenes hverdag. Du kan læse mere om, hvad reglerne er for SOS-faddere i Håndbog for SOS-faddere.

Alt, hvad vi gør, er med barnets tarv for øje. Derfor tillader vi ikke organiserede besøg fra større grupper eller ’charterturisme-besøg’. Vi vurderer ganske enkelt, at det ikke er børnenes interesse, ej heller foreneligt med vores værdier at lade rejsebureauer eller andre organisere faste, programlagte besøg af store grupper mennesker på ’sightseeing’.

Når det gælder mindre grupper, typisk besøg fra faddere eller andre støtter, der allerede har et forhold til både organisationen og / eller et fadderbarn er vi dog åbne overfor at vise, hvordan støtten gør gavn. Når f.eks. en fadder besøger en børneby, er der en personlig relation - og besøget er underlagt SOS Børnebyernes regler. Den type besøg er en måde, vi har at vise vores arbejde, så faddere kan ved selvsyn se, at pengene når frem. Vi sikrer os, at der i børnebyen er personale, som kan modtage de besøgende og dermed kan sikre, at besøget foregår ud fra hensynet til børnenes tarv. Derfor kan det også forekomme, at børnebyen siger nej til besøg. I de fleste børnebyer er besøg dog sjældne - og meget velkomne.

I tillæg er vi meget opmærksomme på, at børnenes personlige oplysninger ikke må offentliggøres.  Det giver os også en sikkerhed, når de besøger børnebyerne og eventuelt tager billeder. Hos SOS Børnebyerne følger vi internationale retningslinjer om ikke at offentliggøre følsomme oplysninger om et barn med navn og foto, der gør barnet identificerbart. Læs mere om data- og personbeskyttelse længere nede på denne side.

SOS Børnebyerne har frivillige og ansatte på gaden rundt om i landet for at samle penge ind til organisationens arbejde eller for at hverve faddere.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om udsendte fra SOS Børnebyerne, kan du kontakte os.

Rundt om i landet har SOS Børnebyerne mange lokale frivillige, der har aktiviteter. Du kan møde dem til kulturarrangementer eller foredrag. Nogle gange er vi også på gaden eller i indkøbscentre med frivillige eller med ansatte, der hverver faddere. Hvis du vil se, hvor vi har lokalgrupper med frivillige, kan du finde en oversigt her.

SOS Børnebyerne må på grund af lovgivningen ikke gennemføre ’dør-til-dør’-indsamlinger, så hvis du oplever, at der bliver ringet på din dør og bedt om penge til SOS Børnebyernes arbejde, kan der være tale om en ulovlig indsamling. SOS Børnebyernes frivillige og ansatte har typisk tøj på med logo, godkendte indsamlingsbøtter samt et visitkort fra organisationen. Det er også lovpligtigt at have en indsamlingstilladelse. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indsamler reelt er udsendt af SOS Børnebyerne, skal du kontakte os.
Forældreløse og sårbare børn over hele verden får en kærlig og omsorgsfuld opvækst i SOS-børnebyer. De får en uddannelse og bliver godt rustet til at klare sig selv i fremtiden. Som fadder for et barn kan du støtte og følge barnet gennem livet og på vejen mod et uafhængigt og godt voksenliv.

SOS-børn har ofte hverken familie eller navn, når de kommer til SOS-børnebyen. SOS Børnebyerne giver barnet et kærligt hjem og en familie - brødre og søstre samt en mor, som døgnet rundt sikrer trygheden. Gennem fadderskaberne oplever børnene også, at der er mennesker på den anden side af kloden, som interesserer sig for deres liv og udvikling.

Nogle faddere vælger at have personlig kontakt til barnet, hvis barnet kan overskue det og har lyst til det. Kontakten er frivillig fra begge sider. Minimum to gange om året får du som fadder tilsendt information fra SOS-børnebyen: Den ene gang om dit barn og den anden gang mere generelt om, hvordan det går i børnebyen. Du får også tilsendt vores magasin SOS-NYT fire gange om året.

Som fadder for en SOS-børneby har du mulighed for at følge med i livet og i arbejdet med de forældreløse og sårbare børn, der bor i den SOS-børneby, du er fadder for. Som fadder for en børneby knyttes du ikke til et enkelt barn, men er med til at gøre det muligt at drive børnebyen. Gennem et dit fadderskab støtter du også den SOS-børnehave, SOS-skole og SOS-lægeklinik, der evt. ligger i forbindelse med børnebyen. Det er en fantastisk mulighed for at følge med i aktiviteterne i en konkret børneby et bestemt sted i verden.

To gange om året modtager du nyt om de seneste begivenheder fra børnebyen, ligesom du i hvert kvartal modtager SOS-NYT, der er et dansk blad til alle vores bidragydere og faddere. Her får du bl.a. nyt om SOS-projekter verden over.
Fadderskaber er en af de mest anskuelige måder at hjælpe på. Fordi en fadder følger et enkelt barn eller en enkelt børneby og løbende får informationer, er det nemt at se, at pengene faktisk hjælper.

Det er også en langsigtet måde at hjælpe på. En fadder støtter ofte sit SOS-barn helt frem til, at barnet er færdigt med sin uddannelse og kan klare sig selv.

Endelig sætter fadderskaber ansigter på både hos barnet og hos den danske fadder. Vi tror på, at kontakt mellem mennesker er med til at skabe forståelse for andre kulturer og bånd mellem forskellige lande.

For SOS-børnene er det vigtigt at vide, at der er mennesker på den anden side af kloden, som interesserer sig for deres liv og udvikling. De danske faddere har mulighed for at følge et barn og en børneby igennem mange år og derved få indblik i andre kulturer og måder at leve på.
Når du har meldt dig som fadder, f.eks. på internettet, får du inden 10 dage en velkomstmappe med brev fra os, som bekræfter, at du har valgt at blive fadder samt informationer om fadderskabet og foto og oplysninger om dit fadderbarn eller børneby.
Maksimalt 10 procent af din støtte går til administration. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

Vi sender altså 90 procent af dit fadderbidrag til arbejdet for børn i SOS-børnebyer og SOS-projekter, fordelt således, at 75 procent går direkte til SOS-børnebyen, og 15 procent går til særligt trængende SOS-projekter, f.eks. SOS-familieprogrammer, som breder hjælpen ud til flere sårbare børn i lokalsamfundet. Også nye og eksisterende børnebyer, skoler, børnehaver og lægeklinikker kan få en del af støtten.

Fordelingen sikrer, at så mange børn som muligt får den nødvendige hjælp til at opnå en tryg barndom. Som fadder hjælper du derfor også med at reducere fattigdom og forbedre forholdene for mennesker uden for børnebyerne.
Forskellen er, at man som fadder for et barn følger et specifikt barn, hvorimod man som fadder for en børneby følger børnebyen. Ikke alle har lyst til den relation, man som fadder har mulighed for at opbygge.
Som børneby-fadder støtter man med et mindre beløb og får ikke den mere personlige korrespondance, som en fadder for et barn modtager.  På den måde kan man vælge, hvordan man foretrækker at støtte og følge med i, hvordan støtten gør gavn.

I begge tilfælde går pengene til børnebyens budget. SOS Børnebyerne ved præcis, hvad det koster at have hvert enkelt barn i børnebyen. For børnefadderens vedkommende følger pengene således barnet, selvom de ikke udbetales til det enkelte barn. Barnet får altså ikke pengene i hånden; men flytter barnet f.eks. til en anden børneby, følger fadderens penge selvfølgelig med.

Hvis man derimod vælger at indbetale pengegaver til sit SOS-barn f.eks. til fødselsdag og højtider, bliver pengene bogført separat, og udbetales til barnet typisk i forbindelse med, at barnet skal stå på egne ben. Hvis et barn ikke har en opsparing, sikrer vi støtten på anden vis, f.eks. ved hjælp fra børneby-fadderne. Pengegaver fra børneby-faddere bruges også på særlige oplevelser eller til ekstraordinære udgifter til børnene.

Vi forsøger at finde faddere nok til at dække udgifterne for alle børnenes behov, men det er kun i de færreste børnebyer, at det er tilfældet i dag.
SOS Børnebyernes arbejde breder sig de fleste steder ud over selve børnebyen. Gennem SOS Børnebyernes børnehaver, skoler, værkstedsskoler, socialcentre og lægeklinikker arbejder vi for at forbedre de sociale forhold - både for SOS-børnene og for børn og familier i børnebyens nærmiljø.

SOS Børnebyerne ønsker at hjælpe så mange børn som muligt. For at sikre finansieringen af alle SOS Børnebyernes projekter på verdensbasis bliver op til 15 procent af et fadderbidrag afsat til de SOS-projekter, der har størst behov for støtte, og ellers ikke kan finansieres. I langt de fleste tilfælde går denne hjælp til SOS-familieprogrammer, som breder hjælpen ud til flere.

Som fadder bidrager du derfor også til at reducere fattigdom og forbedre forholdene for mennesker udenfor børnebyen.

Takket være din hjælp kan vi give børnene i SOS Børnebyerne en god opvækst og uddannelse, samt forebygge, at endnu flere børn bliver alene.
Nej, typisk ha ret barn flere faddere. støttes af faddere fra forskellige dele af verden. Et barn kan have op til fem danske faddere og højst 10 faddere i alt. Vi forsøger selvfølgelig altid at fordele fadderne efter behov, så alle børn har faddere, der kan dække udgifterne, også hvis en fadder falder fra. 
Vi anbefaler ikke, at du får dit fadderbarn på besøg i Danmark. Det koster mange penge, og det går ud over alle de andre børn og personale i børnebyen, når en SOS-medarbejder skal ledsage et barn på en lang rejse.

En rejse til Danmark kan også være et voldsomt kulturchok for et barn, der er født og opvokset under helt andre omstændigheder i et udviklingsland.
Som børneorganisation kæmper SOS Børnebyerne for børns rettigheder. Det gælder også børns ret til privatlivets fred. Den ret er blandt andet beskrevet i FNs Konvention om Barnets Rettigheder, som vi arbejder efter. Derfor kan vi ikke offentliggøre en liste over børn, der mangler en fadder.

SOS Børnebyerne er også underlagt EUs direktiver om beskyttelse af data og behandling af fortrolige oplysninger. Det betyder, at vi ikke må fortælle om barnets religion, politiske tilhørsforhold og meget private familiære baggrundsinformationer.

Derfor kan man hos SOS-Børnebyerne ikke vælge et specifikt barn, men SOS-faddere kan pege på, hvilket land eller verdensdel, barnet skal komme fra, og det er også muligt at have ønsker til køn og alder, hvis man f.eks. synes, at fadderbarnet og ens eget barn skal være på alder med hinanden.
Ja, det kan man, men det er på ingen måde et krav, at du skriver breve til fadderbarnet.

Hvis du vælger at skrive et brev til dit fadderbarn, skal det være på et af de sprog, som er angivet i SOS-børnebyens beskrivelse, som du modtager, når du får oplysningerne om barnet. Heraf fremgår også adressen, du skal skrive til. Du skriver til landets nationale SOS-kontor, så du skal huske at angive barnets og børnebyens navn.

Brevene bliver så som regel oversat til lokalsproget på det nationale kontor, så det letter arbejdet for de lokale medarbejdere, hvis brevene er korte og skrevet med almindelige ord og vendinger.
Mange faddere har stor glæde ved at sende breve eller postkort til deres SOS-barn, og børnene er glade for at modtage post. Når du skriver, skal du huske, at dit fadderbarn i langt de fleste tilfælde er fra en anden kultur end din egen. Så fortæl om ting, barnet kan forholde sig til, f.eks.:

• Klima. Et billede af et vinterlandskab med sne gør stort indtryk på børn i Afrika eller Asien
• Skolegang. Alle SOS-børn kender til lektier, leg i skolegården og klassekammerater
• Familiemedlemmer, fødselsdage og traditioner

Det er ikke en god idé at sende fadderbarnet pakker. De fleste SOS-børnebyer ligger i lande, hvor den lokale postservice fungerer dårligt. Mange pakker forsvinder, og SOS Børnebyerne må betale toldafgifter, som ofte overskrider pakkens værdi.
Send hellere småting, der kan være i en almindelig kuvert: Klistermærker, hårspænder, malebøger, farveblyanter, osv. Vedlæg aldrig penge eller checks. Sandsynligheden er, at de aldrig når frem.

Du skal ikke forvente automatisk at få svar, når du har sendt et brev eller en pakke, for børnene er ikke forpligtede til at svare. Husk, at hvert barn har flere faddere, så det kan være en uoverskuelig opgave at skrive til alle.

Du hører under alle omstændigheder nyt med jævne mellemrum, for SOS Børnebyerne sørger for, at alle faddere får fortællinger om barnet og livet i børnebyen.
Hvis du vælger at give en pengegave, bliver beløbet sat ind på en konto og bliver først udbetalt til barnet, når han eller hun forlader SOS-børnebyen.

100 kroner er rigtig mange penge for et barn i Afrika. Derfor bliver gavepengene sparet op, så barnet som ung kan få råd til at læse videre, købe en bolig, et stykke jord, et værksted eller noget lignende, som kan hjælpe det unge menneske videre. Det kan sammenlignes med en dansk børneopsparing.

Nogle SOS-unge har svært ved at holde hus med pengene, så det sker også, at beløbet udbetales i rater. Det er heller ikke kutyme i børnebyerne at fortælle børnene, at de har penge stående – eller hvor mange.

Fremgangsmåden sikrer, at ingen SOS-børn føler sig forbigået. Det er jo ikke alle faddere, der sender pengegaver. Derfor hjælper SOS-børnebyen de børn, der ikke får pengegaver af deres faddere, med at etablere sig. Alle fadderbørn får også en gave i forbindelse med fødselsdag, jul og andre mærkedage. Gaverne købes af SOS-moderen og betales af husholdningspengene. På den måde bliver der ikke gjort forskel på børnene.

Pengegaver er vigtige, fordi de penge, som SOS-børnebyen ikke skal bruge på ”børneopsparing” til dit fadderbarn, frigøres til andre aktiviteter til gavn for alle børn.

Hvis du vil indbetale en gave, skal du bruge de særlige girokort til gaver, vi sender dig en gang om året, eller alternativt sætte pengene ind på en konto med reg. nr. 3001 og kontonr. 253-0996.

Husk at opgive dit SOS-nummer. Gavebeløbet går ubeskåret til barnet.
Hvis et barn, der forlader børnebyen, før han eller hun er voksen – f.eks. for at flytte hjem til pårørende, der har fået mulighed for at overtage forældremyndigheden - indgår SOS Børnebyerne dialog med den nye værge om, hvad en eventuel opsparing skal bruges til. Pengene udbetales kun, hvis SOS Børnebyerne er sikker på, at de vil komme barnet til gode, alternativt udbetales de først senere eller i rater til f.eks. uddannelsesudgifter. 
Hvis du indbetaler en pengegave, sørger SOS Børnebyerne for, at pengene bliver sendt ubeskåret til barnet. Du får også en kvittering for, at beløbet er indbetalt.

Vi kan til gengæld ikke garantere, at pakker med legetøj, tøj og lignende kommer frem. Ikke alle lande har et velfungerende postvæsen, og mange steder koster det SOS-børnebyen penge og tid at få pakken gennem tolden.

Derfor anbefaler vi, at man kun sender småting, der kan være i en konvolut.
SOS Børnebyerne hjælper SOS-børnene, indtil de kan klare sig selv socialt og økonomisk. Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet.

Du får besked fra SOS Børnebyerne, når dit barn er klar til at klare sig selv, og fadderskabet slutter. Et fadderbarn bliver som hovedregel frameldt fadderskabsprogrammet senest, når han eller hun fylder 23 år. På det tidspunkt tilbyder vi dig automatisk et nyt fadderskab.

Du kan kontakte os, hvis du ikke ønsker at fortsætte med at hjælpe et nyt SOS-barn.
Som fadder for et SOS-barn støtter man med 215 kr. om måneden. Et SOS-børneby-fadderskab koster 165 kr. om måneden.

Læs mere omkring de enkelte fadderskabs- og støttemuligheder her.
Et SOS-fadderbidrag går direkte til arbejdet for børn i SOS-børnebyer og SOS Børnebyernes projekter. Maksimalt 10 procent af din støtte går til administration. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

90 procent af dit fadderbidrag går direkte til arbejdet for børn i SOS-børnebyer og SOS-projekter, fordelt således, at 75 procent sendes til SOS-børnebyen, og 15 procent går til særligt trængende SOS-projekter, f.eks. SOS-familieprogrammer, som breder hjælpen ud til flere sårbare børn i lokalsamfundet. Også nye og eksisterende børnebyer, skoler, børnehaver og lægeklinikker kan få en del af støtten.

Fordelingen sikrer, at så mange børn som muligt får den nødvendige hjælp til at opnå en tryg barndom. Som fadder hjælper du derfor også med at reducere fattigdom og forbedre forholdene for mennesker uden for børnebyerne.
Som fadder skal man modtage to årlige breve fra børnebyen. Brevene kommer typisk omkring juletid og om sommeren. I et af brevene finder du også et nyt billede af barnet eller af ”din” børneby.

En medarbejder i SOS-børnebyen står i samarbejde med SOS-moderen for brevene, hvis dit barn ikke ønsker at skrive selv. For mange børn er det at skrive ikke noget, man bare gør. Da SOS-børn har op til 10 faddere, kan det også blive en stor opgave.

Hvis du ikke har modtaget dit brev, kan det skyldes, at vi ikke har fået besked om adresseændring. Kontakt os, så vi kan undersøge, om brevet er gået tabt og bede børnebyen sende et nyt.
Som fadder modtager du, udover de to årlige rapporter fra børnebyen, også vores medlemsblad SOS Børneby Nyt, som udkommer fire gange om året. Hvis du ikke ønsker at modtage SOS Børneby Nyt, kan vi selvfølgelig afmelde det. Men du kan også give det videre til dine venner og familiemedlemmer og på den måde være med til at sprede budskabet om SOS Børnebyerne og vores arbejde for forældreløse og forladte børn.
Ja, du kan opsige dit fadderskab fra den ene dag til den anden, enten telefonisk eller skriftligt. SOS Børnebyerne har tilrettelagt vores arbejde sådan, at både SOS-børnebyer og SOS-børn har mere end én fadder, så børnene stadig er økonomisk sikret
Mange faddere vil gerne selv opleve en SOS-børneby og møde deres fadderbarn. Fadderbesøg vækker stor glæde hos børnene og er en dejlig afveksling i den daglige rutine.

Alligevel er det ind i mellem nødvendigt at begrænse antallet af gæster i børnebyerne. Lige som i helt almindelige familier kan for mange gæster blive en belastning, der går ud børnenes tid til lektier og familiens tid til at være sammen som familie. Vi kan derfor ikke love, at det er muligt at besøge SOS-børnebyen på et bestemt tidspunkt, men i langt de fleste tilfælde lykkes det, og mange faddere får store oplevelser med hjem.

SOS Børnebyernes personale gør deres bedste for at tage sig af gæster, så besøget bliver en god oplevelse. Derfor skal du mindst fire uger før besøget informere det nationale SOS-børneby kontor i det land, du vil besøge. Adressen står på dine fadderskabspapirer. Når børnebyen ved, at du kommer, kan de sørge for, at fadderbarnet er hjemme den dag, du besøger børnebyen. De ansatte kan også være behjælpelige med at oversætte.

Et besøg i børnebyen varer typisk et par timer, og det er ikke muligt at overnatte i børnebyen.
Hvis du ønsker at tage en gave med, anbefaler vi, at du tager små gaver med til alle børnene i SOS-huset, f.eks. balloner, kuglepenne, skoleblokke eller små stykker legetøj. På den måde føler ingen børn sig udenfor.
Som SOS-fadder modtager du to gange om året en rapport. Sommerrapporten sendes til dig i perioden juni til august. Har du ikke modtaget rapporten senest 1. september, kan du kontakte os, og vi vil sørge for, at du får eftersendt rapporten. Vinterrapporten vil du modtage i perioden oktober til januar. Har du ikke modtaget vinterrapporten senest 1. februar, kan du kontakte os, og vi vil sørge for, at du får eftersendt rapporten.

Har du et fadderbarn, handler sommerrapporten om, hvordan dit fadderbarn udvikler sig i hjemmet og i skolen. Vinterrapport fortæller om udviklingen i børnebyen, hvor dit fadderbarn bor, og du får tilsendt et nyt foto af barnet. Er du fadder for en børneby modtager du to halvårlige rapporter om livet i børnebyen og et opdateret foto.

Fadderrapporterne skrives af SOS-ansatte i det pågældende land. De har som regel deres daglige arbejde i en af børnebyerne eller på det nationale SOS-kontor, hvorfra de rejser ud til alle børnebyerne og taler med alle børn og SOS-mødre samt tage nye fotos. Inden en rapport sendes til dig, bliver den læst igennem af en fadderskabssekretær på det nationale kontor for at sikre, at den lever op til SOS Børnebyernes krav til indhold og kvalitet. 

Læs om Kim Heng, som skriver alle fadderraporter fra Phnom Penh i Cambodja.

Rapporterne sendes med den billigste form for post. Sommetider puljes de og sendes fra et naboland, hvor forsendelsen er billigere. Rapporterne kan derfor være længe undervejs, og indimellem går de tabt i posten.
Hvis du er fadder og skal indbetale dit fadderskabs-bidrag kan du:
 Benytte giro 951-5100 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
 Benytte netbank reg.nr. 4183 kontonr. 9515100 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)

Hvis du vil tilmelde din betaling til Betalingsservice, skal du:
 Opgive vores PBS-nr.: 03602559
 Opgive vores debitorgruppe: 00001
 Opgive dit sos-nummer
 Eller ringe/maile til os og oplyse dit CPR-nr., reg.nr og kontonr., så tilmelder vi dig automatisk
 Du kan også tilmelde dig på hjemmesiden

Hvis du vil give generel støtte til SOS-Børnebyernes arbejde, kan du:
 Benytte giro 803-2440 (husk at skriv indbetaler/sos-nr. på)
 Benytte netbank reg.nr. 4183 kontonr. 8032440 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)

Hvis du vil give støtte til et specifikt land/ projekt, skal du skrive dette på i feltet bemærkninger.

Hvis du som fadder ønsker at indbetale en pengegave til dit fadderbarn, skal du:
 Benytte giro 253 0996 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
 Benytte netbank reg.nr. 4183 kontonr. 253 0996 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
Ja. Det er f.eks. muligt ved at benytte giro nr. 803 24 40. 
Uanset om du støtter et barn, en SOS-børneby eller et projekt, er der mulighed for at følge, hvordan pengene gør gavn. SOS Børnebyerne kontrollerer både lokalt og internationalt, at pengene når frem. Alle nationale SOS-organisationer er underlagt fælles politikker, som fastslår nul-tolerance over for korruption.

Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber.

Læs den seneste årsberetning her

Lille administration

Vi har konstant fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. I 2013 gik kun 6,9 procent til administration.

Administration er nødvendig for at sikre at pengene når frem og at faddere og andre bidragydere, får de informationer, de har brug for. 
SOS Børnebyerne bruger desuden penge på at samle penge ind. Når vi bruger penge på indsamling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner ind, hver gang vi bruger en krone. I 2012 fik vi 6,0 kroner ind for hver krone, vi brugte. I 2013 indsamlede vi i alt 190,8 millioner kroner.

Når du er fadder, sender vi pengene direkte til børnebyerne flere gange om året. Kun 10 pct. af fadderskabsbidraget går til administration; 90 pct. af dit fadderbidrag går til projekterne. Det tal er fast, uanset hvordan det samlede årsregnskab, der offentliggøres det efterfølgende år, ser ud.

Vigtigt dansk bidrag

Danmarks bidrag er af stigende betydning for det internationale arbejde. Presset på SOS Børnebyernes projekter skærpes på grund af stigende fødevarepriser.
Desuden har SOS Børnebyerne en international strategi om at hjælpe flere børn gennem en forebyggende indsats og udvikle modtagerlandenes egen kapacitet til at tage sig af børnenes behov.

Internationalt hjælper SOS Børnebyerne cirka 1,6 millioner mennesker.

I 2013 var der på kontoret i København 40 lønnede medarbejdere og et stort antal frivillige, som arbejder med programmer, fundraising og information.

Der er mange forskellige grunde til, at over tusind mennesker har valgt at være frivillige hos SOS Børnebyerne.

Her er nogen af dem, vi ofte hører:
• Du gør en forskel for forældreløse og sårbare børn
• Det er sjovt at arbejde sammen med andre frivillige
• Du får fagligt udbytte ud af det
• Du udvikler dig personligt
• Du møder nye mennesker
• Det ser godt ud på CV’et
• Du bruger dine faglige og personlige talenter til at gøre noget godt for andre

Det er helt op til dig, hvor meget tid du vil bruge som frivillig. Nogle frivillige bruger et par timer om ugen. Andre giver en hånd med et par gange om året ved større arrangementer.
Det vigtigste er, at du har tid, lyst og overskud til at være frivillig. Alt efter hvad du er interesseret i, er der nogle faglige og personlige egenskaber, som kan være en fordel. Hvis du overvejer at blive indsamler, er det fx godt, hvis du er udadvendt og pålidelig – vil du gerne være frivillig i en lokalgruppe og være med til at stable lokale arrangementer på benene, er det en fordel, at du godt kan lide at arbejde sammen med andre og er stabil.
Ja. Nogle aktiviteter passer bedst til dagtimerne (fx hvis du vil være frivillig på SOS-kontoret i København), mens andre er bedst om eftermiddagen/aftenen (fx frivillig i en lokalgruppe). Nogle aktiviteter ligger også i weekender (fx deltagelse i events).
SOS Børnebyernes arbejde bygger på en meget stor lokal integration. Derfor benytter vi primært lokale folk fra den del af verden, hvor vi har det enkelte projekt og den enkelte børneby. Dette giver det bedste resultat for børnene på lang sigt. Og det er det langsigtede arbejde, som SOS Børnebyerne koncentrerer sig om. Derfor sender vi som udgangspunkt ikke frivillige ud og arbejde på vores projekter og i vores SOS-børnebyer.
Som ny frivillig får du som udgangspunkt et introduktionsforløb og følges med erfarne frivillige afhængigt af aktivitetens karakter. Der er ingen krav til uddannelse som frivillig hos SOS Børnebyerne, og som frivillig har du mulighed for at deltage i kurser og seminarer.
Ja, det kan du godt. Når du har fundet noget, du gerne vil hjælpe med, så aftaler du nærmer med den person, der er ansvarlig for området. Første skridt er at fortælle os, hvad du interesserer dig for, og hvor i Danmark du bor - det kan du gøre på linket herunder, så kontakter vi dig efterfølgende og hjælper dig videre.
Ja. Men hvis du oplever, at du ikke længere har tid eller lyst til at være frivillig, kan det være en god idé at tale med frivilligkoordinatoren eller din lokalgruppe, inden du stopper. Måske kan de forbedre nogle ting eller kan ændre din rolle til noget, der passer dig bedre.
Hvis du vil vide mere om at være frivillig, så send en mail på frivillig@sosbornebyerne.dk, hvor du skriver om dig selv, dine interesser, og hvor i Danmark du bor eller læs mere her.
Ja, det er der hvert år flere danskere, som vælger. Det er nødvendigt at oprette et testamente, hvor ens ønsker fremgår. For at et testamente er gyldigt, skal det være skriftligt og underskrives i overværelse af en notar eller af to vidner.

SOS Børnebyerne kan modtage arv, så et fadderbarn fortsat får hjælp, eller midler der går generelt til arbejdet blandt forældreløse og forladte børn.

SOS Børnebyerne samarbejder med en advokat, der står til rådighed for vejledning i forbindelse med arv og oprettelse af testamenter. Rådgivningen er gratis.

Kontakt SOS Børnebyerne for at høre mere.

Eller læs mere her
Med et testamente tager du aktivt stilling til, hvem der skal have glæde af din formue i fremtiden. Samtidig kan et testamente, sparer dine efterladte for mange spekulationer og mulige konflikter.
Din formue og ejendele bliver fordelt efter arvelovens regler, hvis ikke du skriver testamente. Her  arver ægtefælle og børn eller disses børn, det vil sige dine børnebørn, automatisk alt. Har du ingen ægtefælle eller børn, arver dine forældre eller deres børn, det vil sige dine hel- eller halvsøskende eller dine niecer og nevøer. Har du ingen af disse slægtninge arver eventuelle bedsteforældre eller deres børn.
Hvis du er gift og/eller har børn bestemmer arveloven, hvad din nærmeste familie skal arve. Din ægtefælle, børn eller børnebørn skal ifølge arveloven som minimum arve en fjerdedel (”tvangsarv”) af det, de ville have arvet, hvis ikke du havde oprettet testamente. Udgør tvangsarven til hvert enkelt af dine børn mere end en 1.150.000 kr. (2013 tal), kan tvangsarven dog maksimeres tildette beløb, uanset om den brøkmæssige tvangarv ellers ville medføre et  højere beløb.
Tvangsarven betyder, at du ikke kan gøre dine børn og ægtefælle arveløse. Ved et testamente kan du frit råde over den del af formuen, som ikke er tvangsarv, det vil typisk sige tre fjerdele af din formue. Efterlader du dig hverken ægtefælle eller børn, kan du frit råde over hele formuen, når du skriver testamente.
Hvis du forbereder dig, inden du kontakter en advokat, behøver det ikke blive en dyr affære. Du kan på forhånd skrive ned, hvordan du ønsker, at din formue og dine ejendele skal fordeles. Så  kan advokaten hurtigt opstille dine ønsker, og honoraret løber ikke op. Vil du betænke SOS Børnebyerne kan du få gratis advokathjælp.
Ja, det kan du. Du kan trække dit bidrag til SOS Børnebyerne fra på selvangivelsen, så længe dit bidrag er på maks. 15.000 kroner om året.

Støtter du også andre organisationer, bliver beløbet lagt sammen -  du max kan fratrække 15.000. kr. i alt. pr. år.

SOS Børnebyerne indberetter fradragsberettigede bidrag på max. 15.000 til SKAT.
Derfor beder vi dig oplyse dit personnummer.

Du kan få flere oplysninger på www.skat.dk
SOS Børnebyerne har pligt til at indberette dit pesonnummer til SKAT
hvis du ønsker fradrag for dine bidrag til SOS Børnebyerne. SOS Børnebyerne videregiver ikke dine oplysninger til andre end SKAT, og vi opbevarer oplysningerne efter gældende regler.

I henhold til persondataloven har du ret til at få indsigt i de oplysninger, du har givet til SOS Børnebyerne.

Indberet dit personnummer her
Det gør vi, fordi det er afgørende for vores arbejde at få støtte fra private. SOS Børnebyerne modtager kun få penge fra det offentlige, og børnene i SOS-børnebyerne og tilhørende projekter er afhængige af den hjælp, danskerne giver. Der kommer nye børn og flere SOS-projekter til, ligesom priserne i langt de fleste børnebyer er steget.
Når du bliver ringet op, kan det ske, at vi beder om dine bankoplysninger og dit personnummer for at tilmelde dig til Betalingsservice, hvis vi ikke allerede har dem. Det er normal praksis og vi behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt.

Hvis du vil vide mere om at opgive personlige oplysninger, kan du læse den pressemeddelelse, som organisationernes brancheforening ISOBRO har udsendt sammen med PBS og Finansrådet.

Kontakt os endelig


Hvis du er blevet ringet op og har spørgsmål i den forbindelse, er du meget velkommen til at kontakte vores serviceafdeling.

Telefon: 33 73 02 33
Mail: info@sosbornebyerne.dk
Børn har ret til at være anonyme.

Som børneorganisation kæmper SOS Børnebyerne for børns rettigheder. Det gælder også børns ret til privatlivets fred. Den ret er blandt andet beskrevet i FNs Konvention om Barnets Rettigheder, som vi arbejder efter.

SOS Børnebyerne er underlagt EUs direktiver om beskyttelse af data samt den danske persondatalovgining. Det betyder blandt andet, at vi ikke må fortælle om barnets religion, politiske tilhørsforhold og meget private familiære baggrundsinformationer.
Som fadder skal du være opmærksom på, at du ikke må offentliggøre billeder sammen med personlige oplysninger om dit fadderbarn, så barnet kan identificeres.

Ifølge EUs direktiv om databeskyttelse er det også forbudt at oplyse om f.eks. barnets forhold til religion, politisk tilhørsforhold eller meget private familiære baggrundsinformationer.

Direktiverne er lavet for at beskytte børnene. Hvis følsomme oplysninger er kendt af flere, kan det skade barnets muligheder for at få et normalt liv i fremtiden.
Ja. Du må selvfølgelig gerne vise billeder og fortælle om dit fadderbarn til din familie, venner og kollegaer.

Til gengæld må du ikke gøre det muligt offentligt at identificere barnet ved at lægge et foto og barnets personlige oplysninger på f.eks. Facebook, på en hjemmeside eller i medierne.

Links til regler om databeskyttelse


Her kan du finde mere information om de regler, SOS Børnebyerne følger:

FN’s Børnekonvention
Persondataloven
EU’s direktiver om beskyttelse af data og fortrolige oplysninger
SOS Børnebyernes persondatapolitik

Læs om hvordan det er at have et fadderbarn

Når du tilmelder dig som fadder, medlem, bidragyder eller lignende, afgiver du en række personoplysninger til SOS Børnebyerne, herunder dit navn, adresse, personnummer, telefonnummer, postnummer, e-mail, køn og alder.

SOS Børnebyerne registrerer og behandler oplysningerne om dig til brug for administrationen af dit tilhørsforhold til os. Behandlingen sker altid i overensstemmelse med god databehandlingsskik og gældende lovgivning.

Du har altid mulighed for at få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Du kan gøre indsigelse mod enhver registrering i henhold til reglerne i persondataloven.  

Indsamlede oplysninger vil blive slettet eller anonymiseret, når det ikke længere er nødvendigt for SOS Børnebyerne at være i besiddelse af oplysningerne.

SOS Børnebyerne videregiver ikke dine personoplysninger uden først at have fået dit samtykke.

Har du kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med disse retningslinjer, er du velkommen til at kontakte SOS Børnebyerne Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V - tlf: 33 73 02 33 info@sosbornebyerne.dk
Du kan nemt både tilmelde og afmelde dig SOS Børnebyernes nyhedsbrev, på nedenstående link. Nyhedsbrevet udkommer en gang om måneden og orientere om vores arbejde. Afmelding kan også foregå direkte i nyhedsbrevet som sendes fra SOS Børnebyerne, ved hjælp af emarsys.

Tilmelding og afmelding af nyhedsbreve

I 2000 vedtog FN otte mål for reduktion af global fattigdom inden år 2015. Det gode budskab er, at vi er godt på vej. Vores generation kan gøre fattigdom til fortid.

Mål 1: Halvere fattigdom og sult i verden

Færre mennesker lever for mindre end 7,25 kr. om dagen - fra 46 pct. i 1990 til 27 pct. i 2005.

SOS Børnebyerne støtter en mio. af verdens forældreløse og mest udsatte børn med bl.a. skolegang, værkstedsundervisning og kurser, så udsatte familier og unge kan starte egen virksomhed og få bedre indtægter.

Mål 2: Opnå grundskoleuddannelse til alle

I ulandene er antallet af børn, der starter i grundskolen, steget fra 82 pct. i 1999 til 89 pct. i 2008.

Alle børn i SOS-børnebyerne får en uddannelse. I områder uden uddannelsesinstitutioner bygger SOS Børnebyerne børnehaver, skoler og værkstedsskoler, som også lokalbefolkningen kan bruge.

Mål 3: Øge ligestilling mellem kvinder og mænd

Andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer er steget med 11 pct. fra 1999 til 2009, og i 1999 gik kun 91 piger i grundskolen for hver 100 drenge. I 2007 var tallet steget til 95.

Hos SOS Børnebyerne har piger og drenge lige muligheder.

Mål 4: Mindske børnedødeligheden med to tredjedele

Spredningen af hiv/aids, malaria og mæslinger går langsommere. Derfor er antallet af børn, der dør før de fylder fem år, faldet fra 12,5 mio. til 8,8 mio.

Sårbare familier og børn lærer om at undgå sygdomme, og de får adgang til sundhedsydelser via SOS-klinikker og socialcentre.

Mål 5: Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele

61 pct. af kvinderne fødte med hjælp fra sundhedspersonale i 2007. Tallet var kun 53 pct. i 1990. Antallet af kvinder, der dør i barselsseng, er faldet fra 480 døde pr. 100.000 levendefødte børn i 1990 til 450 i 2005.

Gravide kvinder kan også søge støtte hos SOS Børnebyernes socialcentre og lægeklinikker.

Mål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

Andelen af hiv/aids-smittede i antiretroviral behandling er tidoblet mellem 2003 og 2008, og flere mennesker undgår malaria. I 2000 brugte kun to pct. af børnene i 26 malaria-plagede afrikanske lande imprægnerede myggenet. I 2008 var tallet steget til 22 pct.

Børn og familier berørt af hiv/aids og andre sygdomme får viden, behandling og medicintilskud fra SOS Børnebyerne.

Mål 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø

Antallet af mennesker, der lever uden adgang til sanitet og rent vand, er faldet med 8 procentpoints fra 1990 til 2006, og der bruges næsten ikke ozon-ødelæggende stoffer nu.

SOS Børnebyerne bruger for så vidt muligt miljøvenlige byggematerialer fra lokalsamfundet og solcelleenergi, og alle børn får rent drikkevand.

Mål 8: Øge samarbejdet om bistand, handel og gældeftergivelse

Her er grundene til, at vi skal fortsætte kampen mod fattigdommen:

  • Den økonomiske krise har gjort, at de rige lande har lagt låg på samhandlen med de fattige lande, og færre investeringer betyder, at millioner har mistet deres jobs.

  • Fødevarekrisen og nedgangen i indtægter har gjort det endnu sværere for de fattigste at skaffe mad på bordet. Derfor er antallet af underernærede steget de seneste år, og en milliard mennesker sulter. Det er flere end nogensinde før.

  • CO2-udslippet øges og verden afskoves. Klimaforandringerne rammer de fattigste hårdest, fordi de ikke har råd til at sikre sig mod ekstremt vejr og den indflydelse, vejrforandringer har på dyrkningen af afgrøder.

Takket være et verdensomspændende samarbejde har SOS Børnebyerne i dag over 500 børnebyer og 2000 projekter i 133 lande.

Læs mere om SOS Børnebyerne og 2015 målene

Først og fremmest fordi de selv gerne vil øge kendskabet til forældreløse og udsatte børns vilkår i verden. Og hvordan SOS Børnebyerne arbejder med at løse situationen for rigtig mange børn hvert år.

Men også fordi ambassadørerne er mennesker med indflydelse, fordi de har en meget stor bekendtskabskreds, som lytter til hvad de siger. De har også lettere ved at komme i medierne og fortælle om de vigtige ting, som ubeskyttede forældreløse børn ofte bliver udsat for.
De besøger en børneby, et familieprogram og tager med udenfor børnebyen for at se, hvordan børnene uden for børnebyerne lever.
Og når de har set, hvad og hvordan vi arbejder for at styrke børnene, så fortæller de andre om det i medierne, og blandt familie og venner.
 
De hjælper også SOS Børnebyerne med at promovere nogle af de arrangementer, som de lokalgruppefrivillige laver for familier og børn i Danmark, for at samle penge ind til børnene i Afrika, Asien og andre steder i verden.

Bliv SOS-fadder til et forældreløst barn

For 215 kr. om måneden giver du et forældreløst og udsat barn en tryg barndom og en fremtid. 

Bliv SOS-fadder

Bliv SOS-fadder for en SOS-børneby

Du kan skabe trygge rammer for forældreløse og udsatte børn. For 165 kroner om måneden gør du det muligt at drive en konkret SOS-børneby et sted i verden.

Bliv SOS-børneby-fadder

Bliv medlem

For 75 kr. om måneden kan du hjælpe børn som har mistet alt til en ny chance. Du kan trække dit bidrag fra i skat.

Du får SOS-NYT fire gange om året, samt mulighed for at tilmelde dig vores månedlige e-mail nyhedsbrev.

Bliv medlem

Giv et valgfrit bidrag

Støt verdens forældreløse og udsatte børn. Støt SOS Børnebyernes arbejde.