top

Spørgsmål og svar

SOS Børnebyerne er en af verdens største private humanitære børneorganisationer og arbejder i mere end 130 lande. Siden 1949 har SOS Børnebyerne arbejdet på at sikre forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem og en tryg opvækst i en familie og en SOS-børneby. SOS Børnebyerne arbejder også forebyggende med at styrke og støtte udsatte familier.

Desuden driver SOS Børnebyerne også egne børnehaver, skoler, tekniske skoler og lægeklinikker, hvis der ikke findes tilsvarende muligheder i SOS-børnebyens lokalområde.

Uafhængigt af politiske og religiøse interesser arbejder SOS Børnebyerne også for at få verdens ledere og lande til at respektere børns rettigheder. Det sker ved at tale forældreløse og udsatte børns sag over for regeringer, myndighed og andre magthavere både nationalt og internationalt.

En SOS-børneby består af 10-15 familier, der har hvert sit hjem. En familie består af en SOS-mor og op til 10 børn, hvoraf nogle er biologiske søskende. Familien og barndomshjemmet danner rammen om barnets hverdag og opvækst.

SOS-moderen står for den daglige omsorg og har ansvaret for familiens husholdning og økonomi. Hvis flere børn kommer fra samme biologiske familie, bor de også sammen i SOS-familien.

Hver familie har sit eget hus, hvor børnene vokser op sammen. De lærer at tage ansvar og passe på hinanden som søskende.  Alle SOS-børn får også grundlæggende skolegang og får muligheden for at videreuddanne sig.

SOS-børnene får med alderen gradvist mere ansvar for at kunne udvikle sig til uafhængige voksne. Som 14-15-årige flytter de fleste børn over i SOS-ungdomshuse, hvor de lærer at klare sig selv. Det sker typisk i forbindelse med, at de unge begynder på en uddannelse.

Nej, SOS Børnebyerne arbejder også med at forebygge, at børn bliver forældreløse. Hvis børn lever i en udsat familie hos for eksempel en enlig forældre, en bedstemor eller tante, hvor der er fare for, at familien bryder sammen, kan vi træde til og arbejde på at styrke familiens vilkår, så de voksne kan løfte både sig selv og deres forældreansvar.

Vi prøver altid først at støtte familien og eventuelt at føre børnene sammen med slægtninge, hvis det er muligt. Når det ikke lykkes, er SOS-børnebyen den sidste udvej.

SOS Børnebyerne bygger også egne SOS-børnehaver, SOS-skoler og SOS-lægeklinikker, hvis der ikke findes tilsvarende muligheder i børnebyens lokalområde. Skolerne og børnehaverne bliver brugt af SOS-børnene, men er ogsååbne for børn i lokalsamfundet.
På den måde løftes det generelle uddannelsesniveau i området samtidig med, at SOS-børnene på naturlig vis bliver integreret med de lokale børn.

På SOS-lægeklinikker får mennesker i SOS-børnebyen og børnebyens nærmiljø basal behandling og rådgivning.

SOS Børnebyerne driver også tekniske skoler, som tilbyder SOS-unge og unge fra lokalsamfundet en praktisk uddannelse. I mange lande er det en af de få muligheder, unge har for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Nej, det kan man ikke. I en SOS-børneby får børnene et nyt hjem, en SOS-mor og en ny familie, og de fleste bevarer kontakten til SOS-børnebyen som voksne.

SOS-moderen fungerer på mange måder som barnets biologiske mor. Hun sørger for, at det enkelte barn får en god opvækst, og hun giver barnet kærlighed, respekt, tryghed, opmuntring og omsorg. Hver eneste dag. SOS-børnebyen består af en række SOS-familier, som har hver deres SOS-mor. Ligesom som helt almindelige familier fungerer de selvstændigt og i samspil med naboer og lokalmiljø. Mødrene i en børneby får professionel støtte af børnebyens øvrige fagpersonale og af SOS-tanter, der er SOS-mødre under uddannelse. SOS-mødre uddannes løbende til at kunne hjælpe og støtte de ofte traumatiserede børn bedst muligt. 

Alle SOS-børn får grundlæggende skolegang med individuel, faglig opfølgning. Gennem skolegang og videreuddannelse bliver de som voksne i stand til at forsørge sig selv og bidrage med viden og engagement i deres lokalmiljø.

I områder, hvor der ikke findes uddannelsestilbud, eller hvor tilbuddene er utilstrækkelige, bygger og driver SOS-børnebyer egne børnehaver, skoler og tekniske skoler. Her går både SOS-børn og børn fra lokalsamfundet.

Langt størstedelen af alle SOS-børn opnår, hvad der svarer til en 9. eller 10. klasses eksamen eller en praktisk uddannelse i et håndværk. En tredjedel får en videregående uddannelse som for eksempel en universitetets-uddannelse.

Vi hjælper børn dér, hvor behovet er størst, uanset nationalitet, kultur og religion.

Børnene opdrages normalt  med den religion, deres biologiske forældre havde, eller som er mest almindelig i det samfund, hvor børnebyen ligger. Et SOS-barn bor for så vidt muligt i en SOS-familie, hvor moderen og børnene har samme religion, så børnene har mulighed for at lære traditioner og ritualer.

I mange lande er religion en integreret del af hverdagen, og hvis SOS-børnene vokser op helt uden religion, vil de stå udenfor deres samfund og være anderledes end de kammerater, de går i skole med. Desuden kræver et frit valg en grundlæggende viden om forskellige religioner.

Børnene tvinges ikke til religiøse handlinger, og de beslutter selv i samråd med deres SOS-mor, om de ønsker at deltage.

En SOS-børneby kan sagtens have flere religioner repræsenteret. For eksempel er der både jøder og muslimer i SOS-børnebyerne i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder, og i Sri Lanka er der kristne, hinduer, muslimer og buddhister.

Målet er, at børnene skal være stolte af deres egen baggrund, men også være åbne for det, som er anderledes. Blandt andet derfor vil du aldrig finde nogen former for fundamentalisme i SOS-børnebyerne.

FNs Børnekonvention er udgangspunktet for SOS Børnebyernes arbejde. Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til frit at bestemme og praktisere deres tro.

Når et barn står uden forældreomsorg, samarbejder det enkelte lands SOS-organisation med lokale myndigheder og politi, og i fællesskab vurderer man, om barnet skal vokse op i en SOS-børneby.

Har barnet levende slægtninge, kan det være den bedste løsning, at barnet vokser op hos dem. Vi prøver altid først at føre børnene sammen med slægtninge, hvis det er muligt, og hvis de har ressourcerne til at give barnet en tryg og sikker opvækst.  Når det ikke lykkes, er SOS-børnebyen den sidste udvej.

Som SOS-fadder kan du enten blive fadder for et SOS-barn eller en SOS-børneby. 

Som SOS-fadder for et SOS-barn støtter du og følger barnet gennem livet på vejen mod et uafhængigt og godt voksenliv.

Som fadder for en SOS-børneby har du mulighed for at følge med i livet og i arbejdet med de forældreløse og udsatte børn, der bor i den SOS-børneby, du er fadder for.

Gennem fadderskaberne oplever børnene også, at der er mennesker på den anden side af kloden, som interesserer sig for deres liv og udvikling.

To gange om året modtager du en fadderrapport med nyt om de seneste begivenheder fra SOS-børnebyen, og er du fadder for et SOS-barn, vil fadderrapporten indeholde nyt om dit fadderbarn. Hvert kvartal modtager du desuden SOS-NYT, der er et dansk blad til alle vores bidragydere og faddere. Her får du blandt andet nyheder om SOS-projekter verden over.

Forskellen er, at man som fadder for et barn følger et specifikt barn, hvorimod man som fadder for en børneby følger børnebyen. Ikke alle har lyst til den relation, man som fadder har mulighed for at opbygge.

Uanset om du er fadder for et barn eller en by, bidrager du samtidig med at reducere fattigdom og forbedre forholdene for børn og voksne udenfor børnebyen.

Som fadder for et SOS-barn støtter man med 225 kr. om måneden. Et fadderskab for en SOS-børneby koster 175 kr. om måneden.

Læs mere omkring de enkelte fadderskabs- og støttemuligheder her.

Fadderskaber er en af de mest anskuelige måder at hjælpe på. Fordi en fadder følger et enkelt barn eller en enkelt børneby og løbende får informationer, er det nemt at se, at pengene faktisk hjælper.

Det er også en langsigtet måde at hjælpe på. En fadder støtter ofte sit SOS-barn helt frem til, at barnet er færdigt med sin uddannelse og kan klare sig selv.

Endelig sætter fadderskaber ansigter på både hos barnet og hos den danske fadder. Vi tror på, at kontakt mellem mennesker er med til at skabe forståelse for andre kulturer og bånd mellem forskellige lande.

For SOS-børnene er det vigtigt at vide, at der er mennesker på den anden side af kloden, som interesserer sig for deres liv og udvikling. De danske faddere har mulighed for at følge et barn og en børneby igennem mange år og derved få indblik i andre kulturer og måder at leve på.

Nej, det gør børnene ikke nødvendigvis. Fadderskabet og SOS Børnebyernes støtte fortsætter, indtil barnet kan stå på egne ben. Også mens barnet uddanner sig og måske bor i en anden by eller i et af de ungdomshuse, der ofte ligger i tilknytning til børnebyen.

Normalt stopper den økonomiske hjælp, når SOS-barnet fylder 23, alt afhængig af deres modenhed, uddannelse, jobmuligheder og hvor i verden, de bor.

I nogle lande er det ikke velset, at en kvinde bor alene. Derfor bliver pigerne tit boende i SOS-børnebyen selv efter, de er færdige med deres uddannelse. En del piger forlader først SOS-børnebyen, når de er blevet gift.

De fleste af børnene knytter livslange bånd til SOS-børnebyen, og når de bliver voksne, besøger de tit deres SOS-mor og SOS-søskende og for mange SOS-børn, er det den eneste familie, de kender. 

Når du har meldt dig som fadder, f.eks. på internettet, får du inden 10 dage en velkomstmappe med brev fra os, som bekræfter, at du har valgt at blive fadder samt informationer om fadderskabet og foto og oplysninger om dit fadderbarn eller børneby.

Maksimalt 10 procent af din støtte går til administration. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

Vi sender altså 90 procent af dit fadderbidrag til arbejdet for børn i SOS-børnebyer og SOS-projekter, fordelt således, at 75 procent går direkte til SOS-børnebyen, og 15 procent går til særligt trængende SOS-projekter, for eksempel SOS-familieprogrammer, som breder hjælpen ud til flere udsatte børn i lokalsamfundet. Også nye og eksisterende SOS-børnebyer, SOS-skoler, SOS-børnehaver og SOS-lægeklinikker kan få en del af støtten.

Fordelingen sikrer, at så mange børn som muligt får den nødvendige hjælp til at opnå en tryg barndom. Som fadder hjælper du derfor også med at reducere fattigdom og forbedre forholdene for mennesker uden for børnebyerne.

Nej, typisk har et barn flere faddere. Et SOS-barn kan støttes af faddere fra forskellige dele af verden. Et barn kan have op til syv danske faddere og højst 12 faddere i alt. Skolegang, lægehjælp, kost og logi er nogle af de udgifter, som der er i forbindelse med at have et forældreløst barn i en SOS-børneby og de kan desværre ikke dækkes med støtten fra en enkelt fadder.

Flere fadderskaber pr. barn er også med til at sikre, at SOS-børnene er økonomisk sikret, hvis en eller flere faddere vælger at afslutte deres fadderskab eller går bort.

Faddere hos SOS-Børnebyerne, kan du ikke vælge et specifikt barn, men pege på, hvilket land eller verdensdel, barnet skal komme fra. Det er også muligt at have ønsker til køn og alder, hvis man for eksempel synes, at fadderbarnet og ens eget barn skal være på alder med hinanden.

Som børneorganisation kæmper SOS Børnebyerne for børns rettigheder. Det gælder også børns ret til privatlivets fred. Den ret er blandt andet beskrevet i FNs Konvention om Barnets Rettigheder, som vi arbejder efter. Derfor kan vi ikke offentliggøre en liste over børn, der mangler en fadder.

SOS Børnebyerne hjælper SOS-børnene, indtil de kan klare sig selv socialt og økonomisk. Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet.

Du får besked fra SOS Børnebyerne, når dit barn er klar til at klare sig selv, og fadderskabet slutter. Et fadderbarn bliver som hovedregel frameldt fadderskabsprogrammet senest, når han eller hun fylder 23 år. På det tidspunkt tilbyder vi dig automatisk et nyt fadderskab.

Du kan kontakte os, hvis du ikke ønsker at fortsætte med at hjælpe et nyt SOS-barn.

Som SOS-fadder modtager du to gange om året en rapport. Sommerrapporten sendes til dig i perioden juni til august. Har du ikke modtaget rapporten senest 1. september, kan du kontakte os, og vi vil sørge for, at du får eftersendt rapporten. Vinterrapporten vil du modtage i perioden oktober til januar. Har du ikke modtaget vinterrapporten senest 1. februar, kan du kontakte os, så sørger vi for, at du får eftersendt rapporten.

Fadderrapporten skrives af SOS-ansatte i det pågældende land.  Rapporterne sendes med den billigste form for post. Sommetider puljes de og sendes fra et naboland, hvor forsendelsen er billigere. Rapporterne kan derfor være længe undervejs, og indimellem går de tabt i posten.

Har du et fadderbarn, handler sommerrapporten om, hvordan dit fadderbarn udvikler sig i hjemmet og i skolen. Vinterrapport fortæller om udviklingen i børnebyen, hvor dit fadderbarn bor, og du får tilsendt et nyt foto af barnet. Er du fadder for en børneby modtager du to halvårlige rapporter om livet i børnebyen og et opdateret foto.

Læs om Kim Heng, som skriver alle fadderraporter fra Phnom Penh i Cambodja.

 

Som fadder modtager du, udover de to årlige rapporter fra børnebyen, også vores medlemsblad SOS-Nyt, som udkommer fire gange om året. Hvis du ikke ønsker at modtage SOS-Nyt, kan vi selvfølgelig afmelde det. Men du kan også give det videre til dine venner og familiemedlemmer og på den måde være med til at sprede budskabet om SOS Børnebyerne og vores arbejde for forældreløse og forladte børn.
Ja, du kan opsige dit fadderskab fra den ene dag til den anden, enten telefonisk eller skriftligt. SOS Børnebyerne har tilrettelagt vores arbejde sådan, at både SOS-børnebyer og SOS-børn har mere end én fadder, så børnene stadig er økonomisk sikret.

Ja, det kan man, men det er på ingen måde et krav, at du skriver breve til fadderbarnet, ligesom det ikke er et krav, at barnet svarer på dine breve. Mange faddere har dog stor glæde ved at sende breve eller postkort til deres SOS-barn, og børnene er glade for at modtage post. Når du skriver, skal du huske, at dit fadderbarn i langt de fleste tilfælde er fra en anden kultur end din egen. Så fortæl om ting, barnet kan forholde sig til, f.eks.:

• Klima. Et billede af et vinterlandskab med sne gør stort indtryk på børn i Afrika eller Asien
• Skolegang. Alle SOS-børn kender til lektier, leg i skolegården og klassekammerater
• Familiemedlemmer, fødselsdage og traditioner

Hvis du vælger at skrive et brev til dit fadderbarn, skal det være på et af de sprog, som er angivet i SOS-børnebyens beskrivelse, som du modtager, når du får oplysningerne om barnet. Heraf fremgår også adressen, du skal skrive til. Du skriver til landets nationale SOS-kontor, så du skal huske at angive barnets og SOS-børnebyens navn.

Brevene bliver som regel oversat til lokalsproget på det nationale kontor, så det letter arbejdet for de lokale medarbejdere, hvis brevene er korte og skrevet med almindelige ord og vendinger.

Du kan ikke forvente at få et svar fra dit SOS-barn, når du har sendt et brev. Du modtager dog en bekræftelse, hvis du sender et brev eller en pakke – Denne bekræftelse får du ikke, hvis du sender postkort.

Det er ikke en god idé at sende fadderbarnet pakker. De fleste SOS-børnebyer ligger i lande, hvor den lokale postservice fungerer dårligt. Mange pakker forsvinder, og SOS Børnebyerne må betale toldafgifter, som ofte overskrider pakkens værdi.
Send hellere småting, der kan være i en almindelig kuvert: Klistermærker, hårspænder, malebøger, farveblyanter, osv. Vedlæg aldrig penge eller checks. Sandsynligheden er, at de aldrig når frem.

Du skal ikke forvente at få et svar fra dit SOS-barn, når du har sendt et brev eller en pakke. Du modtager dog som minimum en bekræftelse, hvis du sender et brev eller en pakke – Denne bekræftelse får du ikke, når du sender postkort.

Du hører under alle omstændigheder nyt med jævne mellemrum, for SOS Børnebyerne sørger for, at alle faddere får fortællinger om barnet og livet i børnebyen.

Hvis du indbetaler en pengegave, sørger SOS Børnebyerne for, at pengene bliver sendt ubeskåret til barnet. Du får også en kvittering for, at beløbet er indbetalt.

Vi kan til gengæld ikke garantere, at pakker med legetøj, tøj og lignende kommer frem. Ikke alle lande har et velfungerende postvæsen, og mange steder koster det SOS-børnebyen penge og tid at få pakken gennem tolden.

Derfor anbefaler vi, at man kun sender småting, der kan være i en konvolut.

Du skal ikke forvente at få et svar fra dit SOS-barn, når du har sendt et brev eller en pakke. Du modtager dog som minimum en bekræftelse, hvis du sender et brev eller en pakke – Denne bekræftelse får du ikke, når du sender postkort.

Mange faddere vil gerne selv opleve en SOS-børneby og møde deres fadderbarn. Inden du rejser, bør du læse SOS Børnebyernes besøgsvejledning. Vejledningen indeholder gode råd og retningslinjer for, hvordan et besøg i SOS-børnebyen bliver en god oplevelse for alle. Som fadder kan du besøge en børneby én gang om året og et besøg i børnebyen varer typisk et par timer.

Vi sikrer os, at der i børnebyen er personale, som kan modtage de besøgende og dermed kan sikre, at besøget foregår ud fra hensynet til børnenes tarv. Derfor kan det også forekomme, at børnebyen siger nej til besøg. I de fleste børnebyer er besøg dog sjældne - og meget velkomne.

Organiserede besøg fra større grupper eller ’charterturisme-besøg,’ er ikke tilladt. Vi vurderer ganske enkelt, at det ikke er børnenes interesse, ej heller foreneligt med vores værdier at lade rejsebureauer eller andre organisere faste, programlagte besøg af store grupper mennesker på ’sightseeing’.

Inden du rejser, kan det være en god ide at læse SOS Børnebyernes besøgsvejledning. Vejledningen indeholder gode råd og retningslinjer for, hvordan du forholder dig under et besøg i SOS-børnebyen, så besøget bliver en god oplevelse for alle

Du kan læse besøgsvejledningen her.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på info@sosbornebyerne.dk

Vi anbefaler ikke, at du får dit fadderbarn på besøg i Danmark. Det koster mange penge, og det går ud over alle de andre børn og personale i børnebyen, når en SOS-medarbejder skal ledsage et barn på en lang rejse.

En rejse til Danmark kan også være et voldsomt kulturchok for et barn, der er født og opvokset under helt andre omstændigheder i et udviklingsland.

Som fadder skal man modtage to årlige breve fra SOS-børnebyen. Brevene kommer typisk omkring juletid og om sommeren. I et af brevene finder du også et nyt billede af barnet eller af din SOS-børneby.

En medarbejder i SOS-børnebyen står i samarbejde med SOS-moderen for brevene, hvis dit barn ikke ønsker at skrive selv. For mange børn er det at skrive ikke noget, man bare gør. Da SOS-børn har op til 10 faddere, kan det også blive en stor opgave.

Hvis du ikke har modtaget dit brev, kan det skyldes, at vi ikke har fået besked om adresseændring.

Kontakt os så vi kan undersøge, om brevet er gået tabt og bede SOS-børnebyen sende et nyt.

Hvis du vælger at give en pengegave, bliver beløbet sat ind på en konto og bliver først udbetalt til barnet, og fungerer som en slags børneopsparing, som barnet får udbetalt, når han eller hun forlader SOS-børnebyen.

Hvis du vil indbetale en gave, kan du klikke her.

Du kan også du bruge et af de særlige girokort til gaver, vi sender dig en gang om året.

Alternativt kan du sætte pengene ind på en konto med reg. nr. 4183 og kontonr. 253-0996

Husk at opgive dit SOS-nummer. Gavebeløbet går ubeskåret til barnet.

Pengegaverne bliver sparet op, så barnet som ung kan få råd til at læse videre, købe en bolig, et stykke jord, et værksted eller noget lignende, som kan hjælpe det unge menneske videre i livet.

Nogle SOS-unge har svært ved at administrere pengene, så det sker også, at beløbet udbetales i rater.

Fremgangsmåden sikrer, at ingen fadderbørn føler sig forbigået. Det er jo ikke alle faddere, der sender pengegaver. Derfor hjælper SOS-børnebyen de børn, der ikke får pengegaver af deres faddere, med at etablere sig. Alle fadderbørn får også en gave i forbindelse med fødselsdag, jul og andre mærkedage. Gaverne købes af SOS-moderen og betales af husholdningspengene. På den måde bliver der ikke gjort forskel på børnene.

Pengegaver er vigtige, fordi de penge, som SOS-børnebyen ikke skal bruge på ”børneopsparing” til dit fadderbarn, frigøres til andre aktiviteter til gavn for alle børn.

Hvis et barn, der forlader SOS-børnebyen, før han eller hun er voksen – f.eks. for at flytte hjem til pårørende, der har fået mulighed for at overtage forældremyndigheden - indgår SOS Børnebyerne i dialog med den nye værge om, hvad en eventuel opsparing skal bruges til. Pengene udbetales kun, hvis SOS Børnebyerne er sikker på, at de vil komme barnet til gode, alternativt udbetales de først senere eller i rater til f.eks. uddannelsesudgifter.

Som fadder skal du være opmærksom på, at du ikke må offentliggøre billeder sammen med personlige oplysninger om dit fadderbarn, så barnet kan identificeres.

Ifølge EUs direktiv om databeskyttelse er det også forbudt at oplyse om f.eks. barnets forhold til religion, politisk tilhørsforhold eller meget private familiære baggrundsinformationer.

Direktiverne er lavet for at beskytte børnene. Hvis følsomme oplysninger er kendt af flere, kan det skade barnets muligheder for at få et normalt liv i fremtiden.

Ja. Du må selvfølgelig gerne vise billeder og fortælle om dit fadderbarn til din familie, venner og kollegaer.
Til gengæld må du ikke gøre det muligt offentligt at identificere barnet ved at lægge et foto og barnets personlige oplysninger på f.eks. Facebook, på en hjemmeside eller i medierne.

Hvis du er fadder og skal indbetale dit fadderskabs-bidrag kan du:
• Benytte giro 951-5100 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
• Benytte netbank reg.nr. 4183 kontonr. 9515100 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)

Hvis du vil tilmelde din betaling til Betalingsservice, skal du:
• Opgive vores PBS-nr.: 03602559
• Opgive vores debitorgruppe: 00001
• Opgive dit sos-nummer
• Du kan også ringe eller maile til os og oplyse dit CPR-nr., reg.nr. og kontonr., så tilmelder vi dig automatisk
• Du har også mulighed for at tilmelde dig på hjemmesiden

Hvis du vil give generel støtte til SOS-Børnebyernes arbejde, kan du:
• Benytte giro 803-2440 (husk at skriv indbetaler/sos-nr. på)
• Benytte netbank reg.nr. 4183 kontonr. 8032440 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
• Du kan også give et bidrag via hjemmesiden

Hvis du vil give støtte til et specifikt land eller projekt, skal du skrive dette på i feltet bemærkninger.

Hvis du som fadder ønsker at indbetale en pengegave til dit fadderbarn, skal du:
• Benytte giro 253 0996 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
• Benytte netbank reg.nr. 4183 kontonr. 253 0996 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
• Du kan også støtte dit fadderbarn med en pengegave via hjemmesiden
Pengegaven bliver sat ind på en børneopsparing, som barnet får adgang til, når han eller hun flytter fra børnebyen. 

Ja. Det er f.eks. muligt ved at benytte giro nr. 803 24 40. 

Når du tilmelder dig som fadder, medlem, bidragyder eller lignende, afgiver du en række personoplysninger til SOS Børnebyerne, herunder dit navn, adresse, personnummer, telefonnummer, postnummer, e-mail, køn og alder.

SOS Børnebyerne registrerer og behandler oplysningerne om dig til brug for administrationen af dit tilhørsforhold til os. Behandlingen sker altid i overensstemmelse med god databehandlingsskik og gældende lovgivning.

Du har altid mulighed for at få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Du kan gøre indsigelse mod enhver registrering i henhold til reglerne i persondataloven.  

Indsamlede oplysninger vil blive slettet eller anonymiseret, når det ikke længere er nødvendigt for SOS Børnebyerne at være i besiddelse af oplysningerne.

SOS Børnebyerne videregiver ikke dine personoplysninger uden først at have fået dit samtykke.

Har du kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med disse retningslinjer, er du velkommen til at kontakte SOS Børnebyerne Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V - tlf: 33 73 02 33 info@sosbornebyerne.dk

Vi har konstant fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. I 2014 gik kun 6,4 procent til administration.

Administration er nødvendig for at sikre at pengene når frem og at faddere og andre bidragydere, får de informationer, de har brug for. 
SOS Børnebyerne bruger desuden penge på at samle penge ind. Når vi bruger penge på indsamling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner ind, hver gang vi bruger en krone.

Når du er fadder, sender vi pengene direkte til børnebyerne flere gange om året. Kun 10 pct. af fadderskabsbidraget går til administration; 90 pct. af dit fadderbidrag går til projekterne. Det tal er fast, uanset hvordan det samlede årsregnskab, der offentliggøres det efterfølgende år, ser ud.

Vigtigt dansk bidrag

Danmarks bidrag er af stigende betydning for det internationale arbejde. Presset på SOS Børnebyernes projekter skærpes på grund af stigende fødevarepriser.
Desuden har SOS Børnebyerne en international strategi om at hjælpe flere børn gennem en forebyggende indsats og udvikle modtagerlandenes egen kapacitet til at tage sig af børnenes behov.

I 2014 var der på kontoret i København 43 lønnede medarbejdere og et stort antal frivillige, som arbejder med programmer, fundraising og information.

Vi følger pengene

Uanset om du støtter et barn, en SOS-børneby eller et projekt, er der mulighed for at følge, hvordan pengene gør gavn. SOS Børnebyerne kontrollerer både lokalt og internationalt, at pengene når frem. Alle nationale SOS-organisationer er underlagt fælles politikker, som fastslår nul-tolerance over for korruption.

Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber.

Læs den seneste årsberetning her 

Det er de enkelte SOS-børnebyer og landekontorer, som skriver og sender fadderrapporten. Udfordringer med dårlige internetforbindelser, strømafbrydelser og andre tekniske problemer gør det langt nemmere at sende fadderrapporten med posten.

Mange faddere og bidragsydere er glade for at modtage SOS-Nyt og andet informationsmateriale om SOS Børnebyerne med posten frem for at modtage det som en e-mail. Det gør det blandt andet nemmere for hele familien at læse SOS-Nyt. Faddere og andre bidragsydere kan dermed også nemt dele deres eksemplar af SOS-Nyt med venner og bekendte. Når du som fadder eller bidragsyder modtager informationsmateriale, er der desuden ofte vedlagt et girokort, så du nemt har mulighed for at støtte SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn yderligere.

Der er mange forskellige grunde til, at flere tusind mennesker har valgt at være frivillige hos SOS Børnebyerne.

Her er nogle af dem, vi ofte hører:
• Du gør en forskel for forældreløse og udsatte børn
• Det er sjovt at arbejde sammen med andre frivillige
• Du får fagligt udbytte ud af det
• Du udvikler dig personligt
• Du møder nye mennesker
• Det ser godt ud på CV’et
• Du bruger dine faglige og personlige talenter til at gøre noget godt for andre.

Det er helt op til dig, hvor meget tid du vil bruge som frivillig. Nogle frivillige bruger et par timer om ugen. Andre giver en hånd med et par gange om året ved større arrangementer.
Det vigtigste er, at du har tid, lyst og overskud til at være frivillig. Alt efter hvad du er interesseret i, er der nogle faglige og personlige egenskaber, som kan være en fordel. Hvis du overvejer at blive indsamler, er det fx godt, hvis du er udadvendt og pålidelig – vil du gerne være frivillig i en lokalgruppe og være med til at stable lokale arrangementer på benene, er det en fordel, at du godt kan lide at arbejde sammen med andre og er stabil.
Ja. Nogle aktiviteter passer bedst til dagtimerne (f.eks. hvis du vil være frivillig på SOS-kontoret i København), mens andre er bedst om eftermiddagen/aftenen (f.eks. frivillig i en lokalgruppe). Nogle aktiviteter ligger også i weekender (f.eks. deltagelse i events).
SOS Børnebyernes arbejde bygger på en meget stor lokal integration. Derfor benytter vi primært lokale folk fra den del af verden, hvor vi har det enkelte projekt og den enkelte børneby. Dette giver det bedste resultat for børnene på lang sigt. Og det er det langsigtede arbejde, som SOS Børnebyerne koncentrerer sig om. Derfor sender vi som udgangspunkt ikke frivillige ud og arbejde på vores projekter og i vores SOS-børnebyer.

Som ny frivillig får du som udgangspunkt et introduktionsforløb og følges med erfarne frivillige afhængigt af aktivitetens karakter. Der er ingen krav til uddannelse som frivillig hos SOS Børnebyerne, og som frivillig har du mulighed for at deltage i kurser og seminarer.

Læs SOS Børnebyernes frivillighåndbog her.

Ja, det kan du godt. Når du har fundet noget, du gerne vil hjælpe med, så aftaler du nærmere med den person, der er ansvarlig for området. Første skridt er at fortælle os, hvad du interesserer dig for, og hvor i Danmark du bor - send en mail til frivillig@sosbornebyerne.dk, så kontakter vi dig efterfølgende og hjælper dig videre.
Ja. Men hvis du oplever, at du ikke længere har tid eller lyst til at være frivillig, kan det være en god idé at tale med frivilligkoordinatoren eller din lokalgruppe, inden du stopper. Måske kan de forbedre nogle ting eller kan ændre din rolle til noget, der passer dig bedre.
Hvis du vil vide mere om at være frivillig, så send en mail til frivillig@sosbornebyerne.dk, hvor du skriver om dig selv, dine interesser, og hvor i Danmark du bor eller læs mere her.
Ja, det er der flere danskere, som vælger. Det er nødvendigt at oprette et testamente, hvor ens ønsker fremgår. For at et testamente er gyldigt, skal det være skriftligt og underskrives i overværelse af en notar eller af to vidner.

SOS Børnebyerne kan modtage arv eller midler, der går til det generelle arbejde blandt forældreløse og efterladte børn.

SOS Børnebyerne samarbejder med en advokat, der står til rådighed for vejledning i forbindelse med arv og oprettelse af testamenter. Rådgivningen er gratis.

Kontakt SOS Børnebyerne for at høre mere.

Eller læs mere her
Med et testamente tager du aktivt stilling til, hvem der skal have glæde af din formue i fremtiden. 
Hvis du ikke skriver testamente, bliver din formue og ejendele fordelt efter arvelovens regler. Her arver ægtefælle, børn eller børnebørn automatisk alt. Har du ingen ægtefælle eller børn, arver dine forældre eller deres børn eller dine niecer og nevøer. Har du ingen slægtninge arver eventuelle bedsteforældre eller deres børn.
Hvis du er gift og/eller har børn, bestemmer arveloven, hvad din nærmeste familie skal arve. Din ægtefælle, børn eller børnebørn skal som minimum arve en fjerdedel af det, de ville have arvet, hvis du ikke havde oprettet testamente. Det kaldes tvangsarv. Hvis tvangsarven til hvert enkelt af dine børn udgør mere end 1.150.000 kroner (2015-tal), kan tvangsarven dog minimeres til dette beløb, uanset om den brøkmæssige tvangsarv ellers ville medføre et højere beløb.
Tvangsarven betyder, at du ikke kan gøre dine børn og ægtefælle arveløse. Ved et testamente kan du frit råde over den del af formuen, som ikke er tvangsarv, det vil typisk sige tre fjerdele af din formue. Efterlader du dig hverken ægtefælle eller børn, kan du frit råde over hele formuen, når du skriver testamente.
Hvis du forbereder dig, inden du kontakter en advokat, behøver det ikke blive en dyr affære. Du kan på forhånd skrive ned, hvordan du ønsker, at din formue og dine ejendele skal fordeles. Så  kan advokaten hurtigt opstille dine ønsker, og honoraret løber ikke op. Vil du betænke SOS Børnebyerne, kan du få gratis advokathjælp.

Ja, det kan du. Du får fradrag for det samlede bidrag, du har doneret til SOS Børnebyerne og andre organisationer på op til 15.000 kr. i 2015.
Støtter du også andre organisationer, bliver beløbet lagt sammen – dvs. du max kan fratrække 15.000. kr. i alt for bidrag indbetalt i 2015.

I 2016 er det samlede fradrag hævet til 15.200 kr.

SOS Børnebyerne indberetter fradragsberettigede bidrag til SKAT. Derfor beder vi dig oplyse dit personnummer.

Du kan få flere oplysninger på www.skat.dk

 

 

SOS Børnebyerne har pligt til at indberette dit personnummer til SKAT
hvis du ønsker fradrag for dine bidrag til SOS Børnebyerne. SOS Børnebyerne videregiver ikke dine oplysninger til andre end SKAT, og vi opbevarer oplysningerne efter gældende regler.

I henhold til persondataloven har du ret til at få indsigt i de oplysninger, du har givet til SOS Børnebyerne.

Indberet dit personnummer her

Det gør vi, fordi det er afgørende for vores arbejde at få støtte fra private. SOS Børnebyerne modtager kun få penge fra det offentlige, og børnene i SOS-børnebyerne og tilhørende projekter er afhængige af den hjælp, danskerne giver. Der kommer nye børn og flere SOS-projekter til, ligesom priserne i langt de fleste børnebyer er steget.

Når du bliver ringet op, kan det ske, at vi beder om dine bankoplysninger og dit personnummer for at tilmelde dig til Betalingsservice, hvis vi ikke allerede har dem. Det er normal praksis og vi behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt.

Hvis du vil vide mere om at opgive personlige oplysninger, kan du læse den pressemeddelelse, som organisationernes brancheforening ISOBRO har udsendt sammen med Nets og Finansrådet.

Hvis du er blevet ringet op og i den forbindelse har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores serviceafdeling.

Telefon: 33 73 02 33
Mail: info@sosbornebyerne.dk

Rundt om i landet har SOS Børnebyerne mange lokale frivillige, der har aktiviteter. Du kan møde dem til kulturarrangementer. Nogle gange er vi også på gaden eller i indkøbscentre med frivillige eller med ansatte, der hverver faddere. Hvis du vil se, hvor vi har lokalgrupper med frivillige, kan du finde en oversigt her.

SOS Børnebyerne har hvert år i maj en landsdækkende husstandsindsamling, hvor vi samler ind til at hjælpe forældreløse og udsatte børn verden over. Hvis du vil samle ind eller høre mere om landsindsamlingen så kan du kontakte os her. SOS Børnebyernes frivillige og ansatte har typisk tøj på med logo, godkendte indsamlingsbøtter samt et visitkort fra organisationen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ansat, frivillig eller indsamler reelt er udsendt af SOS Børnebyerne, skal du kontakte os.

Du kan nemt både tilmelde og afmelde dig SOS Børnebyernes nyhedsbrev, på nedenstående link. Nyhedsbrevet udkommer en gang om måneden og orienterer om vores arbejde. Afmelding kan også foregå direkte i nyhedsbrevet.

Tilmelding og afmelding af nyhedsbrev

SOS Børnebyernes ambassadører er kendte eller indflydelsesrige personer, der bruger deres netværk og indflydelse til at støtte SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn. Nogle ambassadører donerer deres tid og talent og arrangerer støttearrangementer eller holder foredrag om SOS Børnebyernes arbejde.

Andre optræder i medierne, hvor de typisk fortæller om deres besøg i en SOS-børneby. Du har også en chance for at møde de ambassadører, der samler ind under vores årlige landsindsamling. 

Du kan se hvem, der er ambassadør for SOS Børnebyerne her

Nej, alle SOS Børnebyernes ambassadører arbejder vederlagsfrit. Når de optræder i medier eller bruger deres netværk til at fremme SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn, gør de det af egen lyst. 

Når en SOS-ambassadør besøger en SOS-børneby, skaber det opmærksomhed i medierne om SOS Børnebyernes vigtige arbejde for forældreløse og udsatte børn. Det er forskelligt, hvem der betaler, når ambassadørerne besøger en SOS-børneby.

Nogle ambassadører betaler selv for rejsen, andre gange får SOS Børnebyerne støtte fra en fond, som betaler for de udgifter, der er forbundet med en ambassadørrejse. Når en SOS-ambassadør besøger en SOS-børneby, er det altid sket på baggrund af en vurdering af, om det kan betale sig. 

Giv et valgfrit bidrag

Støt verdens forældreløse og udsatte børn. Støt SOS Børnebyernes arbejde.

Giv et bidrag

Giv et bidrag eller støt fast, så hjælper du forældreløse og udsatte børn, hvor der er mest brug for det.

Bliv SOS-fadder for et barn

For 225 kr. om måneden giver du et forældreløst og udsat barn en tryg barndom og en fremtid. 

Bliv fadder for en børneby

For 175 kroner om måneden er du med til at drive en konkret SOS-børneby.

/* pageName= Spørgsmål og svar pagePrefix= breadCrumb=Home / Om os / Spørgsmål og svar mainDomain=sosbornebyerne.dk langIdentifier=DK,dk */