SOS Børnebyerne ansætter programchef 

06/05/2009 - SOS Børnebyerne opruster og ansætter Kasper Kanstrup som programchef

SOS Børnebyerne har de senere år udvidet sin projektportefølje betydeligt, og har nu 87 projekter i 28 lande verden over. Samtidig er den danske organisation i stadig højere grad involveret i programarbejde ud fra et øget fokus på hiv/aids, kvinder og børns rettigheder.
Oprettelsen af en decideret programafdeling med Kasper Kanstrup som leder er en naturlig konsekvens af denne udvikling. Afdelingen vil komme til at bestå af tre medarbejder i alt.

Kasper Kanstrup kommer fra en stilling som corporate and major donor fundraiser hos SOS Børnebyerne, og han vil også fortsat arbejde med CSR og større aftaler, samtidig med, at han får ansvar for SOS Børnebernes programarbejde.

Kasper Kanstrup er uddannet i International Udvikling og har desuden en master i Public Health. Han har tidligere arbejdet i Folketinget samt for Udenrigsministeriet.

Du kan også læse mere om de danskfinansierede projekter

Giv et bidrag

Udskriv siden Bookmark and Share