I 2008 valgte rigtig mange danskere at melde sig som faddere, og det - blandt andet - har betydet, at organisationen kunne øge sin indsamling med næsten en tredjedel.

”SOS Børnebyerne havde et rigtig godt år i 2008. Flere faddere kom til, og vi samlede i alt næsten 131 mio. kr. ind. Det er en fremgang på over 30 procent, som vi er rigtig glade for. En væsentlig årsag til væksten er det konkrete i SOS Børnebyernes arbejde. Alle vores støtter kan se resultatet af deres bidrag og opleve hjælpen over tid. Fadderskaber giver en relation mellem giver og modtager og sikrer langsigtede indtægter,” siger SOS Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Rasmussen.
”Men her i 2009 kan vi godt mærke, at både privatpersoner og virksomheder er lidt mere påpasselige. SOS Børnebyerne arbejder langsigtet, og trods økonomisk krise kan vi ikke efterlade børn i en umulig situation, hvor de ikke længere får hjælp, så vi skal fortsat finde støtte til alle. Vi er ikke der, hvor vi må lukke projekter. Heldigvis. Men SOS Børnebyerne internationalt mærker finanskrisen, og vi har derfor forpligtet os til at støtte flere projekter globalt. Det stiller krav,” siger hun.
Færre vælger at blive faddere
Gennem de senere år har organisationen satset på at starte flere projekter ud over SOS-børnebyer, som også forebygger, at børn bliver forældreløse. På landsbasis har SOS Børnebyerne cirka 100.000 støtter, hvoraf mere end 25.000 er faddere. Men i disse måneder melder færre danskere sig som faddere.
"Derfor beder vi om hjælp. Der er stadig mange danskere, som har muligheden for at hjælpe. Og hvis man har pengene, er NU det rette tidspunkt at støtte. Mange tænker måske: ”Hvad nu, hvis jeg selv bliver fyret eller mangler penge?”, men her er det værd at huske, at bidrag altid kan stoppes, hvis man ikke længere har råd,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
”Vi er meget taknemmelige for, at så mange vælger at støtte, og der til trods for økonomiske udfordringer er danskere, som støtter nogle af de allermest udsatte. Også vores mange frivillige holder fast i deres engagement, så vi fortsat kan give børn et trygt hjem,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Sådan kan du hjælpe
Bliv fadder
For et barn eller en børneby
Giv et bidrag
Du bestemmer selv hvor meget
Hjælp som virksomhed
SOS Børnebyerne har gode erfaringer med professionelt CSR-samarbejde
Bliv frivillig i Danmark
Giv nogle få timer af din tid
Arv og testamente
Det du efterlader, kan blive starten på et nyt liv for de børn, som ikke har andre