Søndag den 9. oktober kl. 12:30 arrangerede Gentofte lokalgruppe modeshow i Charlottenlund for at støtte SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse børn i Rwanda.
Inden modeshowet var der mulighed for at høre et foredrag af designer Karen Simonsen. Hun fortalte om sit arbejde som ambassadør for SOS Børnebyerne, som blandt andet har bragt hende til Ghana, hvor hun sammen med en gruppe piger fra SOS Børnebyerne Ghana skabte unikke tørklæder og solgte dem til fordel for SOS Børnebyernes arbejde i landet.
Inklusive en let anretning
En let anretning blev serveret, før modeshowet startede. Arrangementet afsluttedes med en koncert med Kim Sjøgren, professor i violin og kammermusik, som har spillet violin siden, han var tre år gammel.
Det hele var stablet på benene af SOS Børnebyernes lokalgruppe Gentofte, og fandt sted på Skovriderkroen, Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund.
Det kostede 450 kroner at deltage.
Program:
12:00 – Dørene åbnes.
12:30 – Velkomst v/formand Lise Wilhjelm.
12:45 – Karen Simonsen fortæller om sit arbejde som ambassadør for SOS Børnebyerne.
13:15 – Servering af let anretning.
14:00 – Modeshow.
14:45 – Kim Sjøgren spiller.