Hanne Siewart og Jørgen Norrid er begge frivillige hos SOS Børnebyerne. De begyndte som frivillige, da de syntes, de havde tid og overskud til at gøre noget for andre.
”Jeg kommer fra en stor familie, hvor vi er vant til at hjælpe hinanden, og så synes jeg, det er helt naturligt at gøre noget for børn. Det bedste ved at være frivillig er, at jeg får en hel masse tilbage fra både voksne og børn. Mange mennesker bliver overraskede over, at der er nogen, der gør noget, uden at de får penge for det. Det er dejligt, synes jeg” siger Hanne Siewartz.
 |
| Jørgen Norrid |
Bliver rørt
Jørgen Norrid bruger en eller to dage om måneden på at planlægge og tage ud til forskellige events.
”Glæden ved at hjælpe andre og være klar over, at det arbejde man gør, er til glæde, betyder meget for mig. Det ved jeg, at det er hos SOS Børnebyerne. Den ene halvdel af at være frivillig er næsten at se den livskvalitet og den livsglæde, man er med til at giver andre, i medlemsbladene,” siger Jørgen.
”Når jeg tager ud og holder foredrag og fortæller andre om SOS Børnebyerne, kan jeg blive helt høj af det. Og nærmest også lidt rørt.”
 |
| Foto: Kristian Brasen |
SOS-fadder i Kayonza
Jørgen og hans kone Jytte Norrid deltog i åbningen af den nye SOS-børnebye i Kayonza i Rwanda. På samme tidspunkt tegnede de fadderskab for deres andet fadderbarn.
"Fadderbarnet er til vores børnebørn, så kan de skrive sammen og derved lære noget om hinanden. Vi har fået at vide at han er god til fodbold, og det er vores børnebørn også." Siger Jytte.
Fakta om frivillige
- SOS Børnebyerne har ca. 600 frivillige i 50 lokalgrupper fordelt over hele landet. Derudover findes der 80 såkaldte eventfrivillige og 20 kontorfrivillige.
- Som eventfrivillig hjælper man til ved større arrangementer til fordel for SOS Børnebyernes arbejde – det kan for eksempel være ECCO Walkathon
- Der sidder fire frivillige i SOS Børnebyernes bestyrelse.
- I 2009 samlede de frivillige 1.067.587 kr. ind.
- I 2010 samlede de frivillige 1.250.559 kr. ind.
Bliv frivillig hos SOS Børnebyerne