Frivillig i en lokalgruppe 

Engager dig lokalt – og gør en forskel for forældreløse børn


Koncerter, julemarkeder, orienteringsløb, loppemarkeder, gækkesjov, indsamling, salg af varer, foredrag, udstillinger, lotteri, byfester, og meget, meget mere. Hvert år samler over 800 engagerede frivillige rundt om i landet millioner af kroner ind ved hjælp af et hav af lokale aktiviteter.


Som frivillig i en lokalgruppe bliver du en del af et engageret fællesskab, som fortæller om og samler ind til de forældreløse og sårbare børn, som SOS Børnebyerne hjælper. På den måde bliver den frivillige indsats til en ny start på livet for børnene.

Hvor meget tid kræver det?
Det er op til dig, hvor meget tid, du vil bruge. Nogle frivillige bruger en time om ugen, andre giver en hånd med et par gange om året ved større arrangementer. Det vigtigste er, at du har tid, lyst og overskud til at være frivillig – blot en time gør en forskel!

Det betyder din hjælp:
• Din indsats giver midler til arbejdet for forældreløse og sårbare børn
• Du bidrager med din tid og ideer
• Du bliver en del af et stort netværk af frivillige
• Du får muligheden for at deltage i seminarer og kurser

Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt lokalgruppen i dit område og hør om mulighederne der.
Liste over lokalgrupper.

Udskriv siden Bookmark and Share