Sultne, forfrosne, uden tag over hovedet og på flugt fra vold og kampe. Det er ifølge FN lige nu hverdagen for mere end 2 millioner børn, der er uskyldige ofre for den væbnede konflikt i Syrien.
Landets børn mangler helt basale fornødenheder som mad, tøj, husly, tæpper og lægehjælp.
Sådan kan du hjælpe
Det koster ikke meget at give en stor hjælp til de børn og familier, der er ofre i konflikten:
- For 127 kr. kan vi købe mad og vand til et barn i en måned
- For 288 kr. kan vi købe medicin og lægehjælp til en familie på 10 personer i en måned
- For 537 kr. kan vi betale for 25 børns skolegang i en måned
- For 1492 kr. kan vi købe basale fornødenheder til en familie på to voksne og 3 børn
Sådan hjælper SOS Børnebyerne
SOS Børnebyernes nødhjælpsprogram vil hjælpe mindst 10.000 af landets mest udsatte børn og deres familier med uddeling af madrationer og rent drikkevand, madrasser og tæpper samt medicin og lægehjælp. Derudover vil børnene blive hjulpet til at fortsætte skolegangen og få tilbudt psykologstøtte i børnevenlige omgivelser, så de kan bearbejde de voldsomme oplevelser.