Foto: Joris Lugtigheid
Varige ændringer
Vi stræber efter at skabe varige ændringer til gavn for alle børn, deres familier og deres lokalsamfund.
Fortalervirksomhed, også kaldet advocacy, er med til at promovere børns rettigheder globalt, og fælles politikker er med til at fastholde politiske ledere på deres løfter. Vi ønsker at bidrage til udviklingen af politikker, at påvirke beslutningsprocesser og at dele erfaringer med andre organisationer inden for områder, der har betydning for forældreløse og sårbare børn, der er i fare for at miste deres forældre.
En god stemme
Når vi advokerer for og taler på vegne af verdens børn, gør vi det med udgangspunkt i mange års erfaring. Derfor er vi en god stemme for alle børn, som har mistet deres forældre, eller hvis forældre ikke kan tage sig af dem alene.
Fortalervirksomhed understøtter alle SOS Børnebyernes projekter, men fortalerarbejdet foregår også i samarbejde med andre uden for vores egen organisation, når vi tilskynder regeringer til at leve op til deres forpligtelser og sikre gode standarder for støtte til børn, der har mistet deres forældre, eller hvis forældre ikke kan tage sig af dem alene.