Sådan arbejder vi 

SOS Børnebyerne hjælper forældreløse og sårbare børn

SOS-børnebyen har i mere end 60 år været udgangspunktet for SOS Børnebyerne og fungerer som kraftcenter i lokalsamfundet. Her kan du møde nogle af de mennesker, der er tilknyttet børnebyer forskellige steder i verden.

SOS-moderen Eunice Chaima fortæller, at ”der ikke er noget bedre, end når børnene kommer hjem fra skole og kalder på mig. Hver dag føler jeg, at børnene er en gave. For mange år siden døde min mand og tre børn af malaria. Nu er jeg mor for fem forældreløse børn i børnebyen. På væggen i vores familiehus har vi billeder fra hele verden hængende. De er fra børnenes SOS-faddere. Det betyder rigtig meget for børnene at have faddere – at nogen, der bor så langt væk, tænker på dem.” Eunice Chaima er 54 år og SOS-mor i børnebyen Lilongwe i Malawi.

Hittebarnet Deliya var få uger gammel, da hun blev fundet på trappen til en butik i Malawi. Hun fik en ny familie i en SOS-børneby, og hendes SOS-mor Rose giver hende al den omsorg og kærlighed, hun har brug for, og hun får mad og god skolegang. Statistikken viser, at SOS-børnene i Malawi klarer sig rigtig godt i skolen. 90 procent består deres eksamen, når de afslutter grundskolen i modsætning til 35 procent i resten af landet.

Det forsømte barn Maribel på fire år bor i en lille hytte hos sin næsten blinde bedstemor og psykisk syge mor i Ayacucho, et af Perus fattigste områder. Maribel har aldrig kendt sin far, og moderen forsvinder tit i uger ad gangen. Pigen får ikke nok mad, og hendes udvikling er i fare. Derfor kommer hun hver dag i SOS Børnebyernes socialcenter og børnehave, hvor hun kan lege og spise sig mæt. SOS Børnebyernes socialcenter rådgiver kvinder som Maribels mor og giver dem adgang til behandling og medicin samt indtægtsgenererende aktiviteter, så kvinderne får bedre muligheder for at give deres børn en god barndom.

SOS-socialarbejderen Walker kører rundt og besøger særligt udsatte mødre og børn i Livingstone i det sydlige Zambia. I Livingstone er mere end 30 procent af befolkningen hiv-smittet. Byen, der ligger nær Zambezi-floden og Viktoria-vandfaldene, er et populært turistmål, men ud over turisme er der ikke meget at tjene penge på. Derfor er prostitution og dermed hiv/aids udbredt. Walker uddeler medicin, der forlænger og forbedrer livet for de smittede, så de kan blive ved med selv at passe deres børn.

Katastrofeofret Marevie var et år gammel, da jordskælvet ramte Haiti. Landets to SOS-børnebyer klarede rystelserne, og snart var SOS-ansatte på gaden for at hjælpe. Under en maduddeling opdagede en SOS-medarbejder Marevie. Hun var næsten livløs af sult og blev indlagt på hospitalet. SOS-medarbejdere fandt ud af, at Marevies mor var død, så efter tre måneders behandling flyttede pigen ind i SOS-børnebyen i Santo. Her er hun blevet en del af en stor familie på i alt 19 børn, en SOS-mor og to SOS-tanter.

Udskriv siden Bookmark and Share