Rwanda 

To dansk-finansierede børnebyer i Rwanda

Baggrund for projekterne

Mange kender bedst Rwanda fra folkedrabet i 1994, hvor 800.000 mennesker blev slået ihjel med macheter. Folkedrabet var planlagt af den etniske gruppe hutuerne, som iværksatte en kampagne mod tutsierne i landets aviser og radioer og opfordrede alle hutuer til at dræbe tutsierne.

Men behovet for hjælp til Rwandas børn har eksisteret lang tid før folkedrabet. Derfor indledte SOS Børnebyerne allerede arbejdet i Rwanda i 1978. Bare et år senere kunne de første børn flytte ind i en ny børneby i hovedstaden Kigali. I 1983 kom et SOS-ungdomshus til, og lige før folkedrabet åbnede den dansk-finasierede børneby i Gikongoro.

Børnebyer måtte evakueres

Da folkedrabet brød ud i 1994, måtte begge børnebyer evakueres og børnene flytte midlertidigt til andre steder i Rwanda og nabolandet Congo.

Efterhånden blev situationen bedre i Rwanda, og en tredje børneby blev bygget i Byumba til nogle af de mange børn, der havde mistet deres forældre under folkedrabet. Her blev også opført en SOS-børnehave, en skole og et sundhedscenter, som alt sammen åbnede i 1997.

De samme faciliteter blev opført i Kigali, og hovedfokus var i en periode på terapeutisk rehabilitering af traumatiserede børn og repatriering af familier.

Dansk børneby i Kayonza

Senere er assistance til hiv/aids-smittede mennesker og andre sociale projekter kommet til sammen med værkstedsskoler og en ny dansk finansieret børneby i Kayonza. 

 

Udskriv siden Bookmark and Share