Dreng fra SOS-børnebyen i Kayonza Foto: Thomas Schytz Larsen

Børnebyen i Kayonza 

Baggrund for projektet

Rwanda er præget af fattigdom, mangel på sundhedsydelser og få muligheder for uddannelse.Op mod 810.000 børn er forældreløse.

I Kayonza-distriktet i Rwanda er mere end hvert fjerde barn underernæret. Skoler, børnehaver og lægeklinikker skal man lede længe efter, og mange tusinde børn er forældreløse.

Børnebyen i Kayonza

Derfor har SOS Børnebyerne nu bygget landets fjerde børneby.

Den nye SOS-børneby i Rwanda består af 12 familiehuse, en børnehave, en skole, en lægeklinik og et socialcenter.

Dermed får 120 børn et nyt hjem samtidig med, at børnebyens institutioner tilbyder lægehjælp, forebyggelse og uddannelse til flere tusinder sårbare børn og svage familier i Kayonza-distriktet.

SOS Børnebyernes projekter i Kayonza finansieres blandt andet med midler fra Odd Fellow-logerne i Danmark og Danmarks Indsamling 2008.

Udskriv siden Bookmark and Share