Jaqueline har aldrig gået i skole
Langs den støvede vej ligger små hytter i ler med bliktag. Børn kommer slæbende på vanddunke i vejkanten. Jaquelines hjem er få hundrede meter fra Kayonzas ny børneby.
Jaqueline, som er 18 år, har aldrig gået i skole. Hun har brugt kræfterne på at skaffe mad til sig selv og bedstemoderen, og de sidste seks år også til sin lille fætter og kusine, da deres mor blev syg og døde.
Med lav stemme fortæller hun, hvordan hendes forældre blev dræbt under folkemordet i 1994, og hvordan hun er vokset op hos sin bedstemor. Ud over forældrene mistede hun også to ældre søskende. Dengang var hun kun fire år.
Maden laves udenfor
Bag huset sidder en gammel kone. Grå stær har lagt en hinde for hendes øjne, og hun hører dårligt. Det er Jaquelines bedstemor. Hun er i færd med at skrælle bananer til næste måltid.
Køkken er der intet af, og maden laves på et lille ildsted i ly af en lervæg og et bliktag bag huset. Hytten består af jord og ler, og det eneste indbo er madrasser på gulvet.
Hyttens areal er på måske 20 kvadratmeter, og der et værelse til bedstemor, et til Jaquelines lille fætter og kusine, Edison og Odile, og et til Jaqueline.
Jaqueline har en hængelås monteret på sin dør. Bag den gemmer sig et rum på cirka 2x4 meter med en madras, der i modsætning til de øvrige i huset er hævet fra jorden.
På væggene hænger et par kroge af bøjet ståltråd, og her hænger fem-seks stykker tøj. Ellers er alt tomt, goldt og snavset. Da vi spørger, hvordan hun holder sig selv og sit tøj rent, peger Jaqueline med et næsten overbærende smil på en gul vanddunk på gulvet.
Sådan overlever de
Jaqueline tjener en lille smule penge ved at gå på markedet og købe tomater, som hun deler op i mindre portioner og sælger videre ude i lokalområdet. Det giver et lille overskud på 300 Rwanda-franc (cirka 2,50 kr.), som den store pige bruger til at købe notesblokke til Edison og Odile. Godt nok er skolen gratis, men man skal have noget at skrive i.
Op af husets ene væg står en ko og gumler hø. Det er en stor ting for fattige rwandere at have en ko. Den giver mælk og mulighed for en smule indkomst. Sammen med et lille stykke jord, de dyrker, er det sådan, Jaqueline og hendes lille familie overlever.
”Hvad ville du gerne have været, hvis du havde gået i skole,” spørger vi Jaqueline. ”Læge,” siger hun og ser ned i jorden.
Det er familier som Jaquelines, der får hjælp fra SOS-børnebyen med tilhørende faciliteter.