Julebag og opskrifter fra Peru 


Appelsinkage

Peru kage appelsinkage
Børn fra SOS-børnebyen i Chosica i Peru.
Ingredienser

3 kopper sigtet mel
½ liter appelsinjuice
2 æg
250 g smør
250 g sukker
3 eller 4 appelsiner
1 tsk. bagepulver

 

 

 

 

Appelsinkage fra Peru
Det færdige resultat.
Sådan gør du

Bland sukkeret med en smule varmt vand i en skål.
Tilsæt det smeltede smør.
Bland bagepulver og mel i.

Tilføj æg, appelsinjuice og saften fra appelsinerne.
Det hele blandes grundigt sammen
og hældes i en springform eller en bradepande.
Kagen bages i en middelvarm ovn ved cirka 175 grader i en time. 


 

Kartoffelscones

Ingredienser

200 g kartofler
4 tsk bagepulver
1/2 tsk. salt
200 g hvedemel
2 spsk. smør
1 æg
2 spsk. kold fløde

Sådan gør du

Kartoflerne skrælles, skæres i tern og koges møre.
De afdryppes og moses.
Bagepulver og salt blandes med melet.

Smørret æltes ind i melblandingen med fingrene. 
Ægget piskes sammen, og der tages lidt fra til pensling.
Resten af ægget røres i dejen.

De moste kartofler røres i dejen og der kommes to spsk. fløde i. 
Dejen æltes sammen. Brug eventuelt lidt ekstra fløde eller mel for at opnå den rette konsistens. 

Rul dejen ud i til den er cirka 1,5 cm tyk.
Dejen udstikkes til 8 – 10 scones med et glas med en diameter på cirka 6 – 7 cm.

Brødene sættes på en bageplade og bages til de er gyldne ved 225 grader i cirka 15 minutter.


Empanadas

Empanadas fra Peru
Sådan ser empanadaen ud, inden den bliver bagt i ovnen.
Ingredienser

Dej:
400 g mel
100 g smør
1 ½ dl vand
1 æg
Salt







Fyld:
Ca. 300 g kyllingekød skåret i strimler
1 løg
2 kogte æg
Smages til med hvidløg, salt, peber og sukker efter behov.

Empanada fra Peru
..og her er det færdige resultat.
Sådan gør du

Først tilberedes fyldet.
Steg kyllingen og tilføj løg, hvidløg og peber.
Skær æggene i tern og lad dem stege med kortvarigt.

Derefter laves dejen.
Smelt smørret i en gryde, tilsæt vand og lad det køle af.
Bland hvedemel og lidt salt og peber i en skål.
Tilsæt smørblandingen og ægget.


Ælt dejen grundigt og lad den hvile tildækket i cirka tyve minutter.
Derefter lægges dejen ud på et bord med mel og rulles ud til et tyndt lag.
Skær dejen i cirkler.
Fyldet placeres midt i cirklen,
og dejen bukkes over, så den er lukket og danner en halvcirkel,
som pensles med æg og bages i ovnen i 15 - 20 minutter ved 200 grader.


Budding

Ingredienser

1 kop mælk
200 g smør
100 g rosiner
1 tsk vaniljeekstrakt
1 appelsin
1000 g sukker
6 æg
Salt efter behov

Sådan gør du

Varm mælken i en gryde til den begynder at boble lidt i kanterne.
Bland æg, sukker og vanilje i mælken.
Rør rundt til alle klumper er væk. Tilsæt salt.
Rør rundt under opvarmning til blandingen bliver tyk.
Det er vigtigt, at det ikke koger.
Buddingen skal køle af, før den kan spises.

 

SOS Børnebyerne har indgået et samarbejde med Dr. Oetker til fordel for SOS Børnebyernes familieprogram i Ayacucho i Peru.
Læs mere om samarbejdet her.

 

Tryk "Synes godt om" SOS Børnebyerne på facebook. Så donerer Dr. Oetker 2 kr. til SOS Børnebyernes arbejde for sårbare familier i Peru.

 

Udskriv siden Bookmark and Share