SOS Børnebyerne sender en halv million kroner til Pakistans børn

En halv million til Pakistans børn 

Seks millioner børn har desperat behov for hjælp. Derfor sender SOS Børnebyerne over en halv million kroner til hjælpearbejdet i Pakistan 

SOS Børnebyerne i Pakistan har bedt om hjælp, så selvom SOS Børnebyerne ikke har startet en katastrofeindsamling til fordel for Pakistan, sender SOS Børnebyerne knap 600.000 kr. til hjælpearbejdet, der skal gå til at købe og uddele madpakker, telte og medicin,” fortæller SOS Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Rasmussen.

Militæret hjælper

SOS Børnebyerne i Pakistan er normalt selvfinansierede og driver otte børnebyer, adskillige skoler, lægeklinikker og socialcentre i Pakistan uden støtte fra vestlige faddere. Ingen SOS-faciliteter er ramt af oversvømmelserne, og ligger udenfor de ramte områder. Men katastrofens omfang har fået SOS Børnebyerne til at reagere.

De første madforsyninger er ved at blive indkøbt og via samarbejdspartnere sendt til de berørte områder. Allerede under jordskælvet i 2005 havde SOS Børnebyerne et godt samarbejde med blandt andet militæret, som nu vil bistå med distributionen.

”I første omgang arbejder vi på at uddele mad, telte og medicin til sårbare familier og deres børn. SOS Børnebyerne i Pakistan har desuden tilbudt myndighederne i alle regioner at tage imod børn, der er blevet væk fra forældrene,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Din støtte redder liv

Giv en familie madforsyning nok til 10 dage, og hjælp de mange børn og deres familier, som er berørt af de voldsomme oversvømmelser i Pakistan. 

Giv et bidrag her eller send en SMS med teksten SOS til 1231 og støt med 150 kroner.

(+ alm. sms takst. Opkræves via mobilregningen. 14 dages fortrydelsesret, se www.unwire.dk/fr)

Udskriv siden Bookmark and Share