Direktør Hanne Elisabeth Rasmussen

Vi arbejder i tre lande: Somalia, Kenya og Etiopien. Siden starten af august har SOS Børnebyerne uddelt mad og vand i Marsabit i Kenya.

Her har vi også holdt skoler åbne i ferieperioden og sørget for maduddeling for at sikre, at børn fik noget at spise, så de ikke behøvede at flygte.

I Somalia har vi ansat sygeplejersker og læger, åbnet to klinikker i flygtningelejrene og udvidet indsatsen på SOS-hospitalet i Mogadishu. Vi har kunnet yde lægehjælp til 54.000 mennesker i Mogadishu og Bay regionen i det sydlige Somalia. Tusindvis af mødre og deres børn har fået mad, vacciner og behandling for forskellige livstruende sygdomme som diarré, malaria og mæslinger. Og i Mogadishu har vi oprettet flere ”børnevenlige zoner”, hvor traumatiserede børn har fået frirum med mulighed for at lege og for en stund bare være børn.

I Etiopien har vi uddelt 38 ton mad i Gode og startet et nødhjælpsprogram for somaliske flygtninge i Morudile. Vi uddeler fortsat livsnødvendige madrationer og vandrensningstabletter til ofrene for sultkatastrofen. Derudover har SOS Børnebyerne doneret æsler og trækvogne til 30 af de mest udsatte familier i Gode, så de nemmere kan hente vand i Shebelle-floden, som er den nærmest beliggende kilde til daglige vandrationer. I den kommende tid vil SOS Børnebyerne udvælge endnu 70 familier til at modtage æseltrækvogne. Udover at hente vand kan familierne anvende vognene til at transportere optændingstræ, græs, kul, byggematerialer og som transportmiddel for gamle eller syge

I Kenya har SOS Børnebyerne siden juli uddelt mad til 3.000 børn, som var i fare for at sulte ihjel, og hver dag bliver der leveret drikkevand og mad til skoler og landsbyer, hvor behovet er stort.

De første penge fra Danmark blev sendt af sted 22. august, og med opbakningen fra danskerne har vi kunnet givet tilsagn om yderligere hjælp de kommende måneder,

Det har været fremme, at nødhjælpsorganisationerne har svært ved at arbejde i Somalia. Kan SOS Børnebyerne få hjælpen frem?

Først og fremmest: Ja, SOS Børnebyerne kan få hjælpen frem. Vi har arbejdet i Somalia siden starten af 1980erne og er anerkendt og respekteret af de forskellige parter, også Al-Shabaab-militsen.

Når det er sagt, så er Somalia et utrolig kompliceret land at arbejde i. Sultkatastrofen er blevet meget værre her, fordi landet har været plaget af krig og ustabilitet i 20 år. Når man bor i et område, hvor der ikke er fungerende myndigheder, og hvor så godt som alle voksne har adgang til våben, hvor man oplever forskellige militser, der invaderer ens marker og hjem, og hvor de fleste humanitære organisationer ikke tør arbejde, så er udgangspunktet for at klare sig igennem en lang tørkeperiode meget ringe.

Jeg har selv besøgt Somalia og oplevet den ekstremt usikre situation. Selv en organisation som SOS Børnebyerne døjer med bevæbnede grupper, der møder op og kræver penge af vores sundhedspersonale i lejrene. De ansatte i den nye klinik nægtede at give penge og holdt fast på, at hvis lejrledelsen ikke fik stoppet de bevæbnede grupper, måtte vi flytte klinikken.

Den slags lægger et pres på os og betyder, at vi må bruge mange kræfter på at kommunikere med forskellige magthavere og insistere på, at vi kun kan hjælpe, hvis vi ikke udsættes for pression. Heldigvis har alle en interesse i at redde menneskeliv.

Hvor stor en del af de penge, vi giver, kommer frem?

Når du støtter SOS Børnebyerne indsats på Afrikas Horn som nødhjælpsfadder, kommer 93 procent af pengene frem. Administrationsprocenten er syv procent - penge, som går til at sikre, at pengene kommer frem, og at der følges op.

Når det gælder den støtte, SOS Børnebyerne modtager fra tv-indsamlingen Afrika NU!, fratrækkes desuden indsamlingsomkostninger, men på grund af det flotte resultat bliver procentdelen minimal.

Hvis du vil vide mere om, hvordan donationer til SOS Børnebyerne bruges og hvordan omkostningerne overordnet ser ud, kan du altid gå ind på SOS Børnebyernes hjemmeside og finde den seneste årsberetning, der indeholder alle detaljer.

Hvordan er fremtidsudsigterne på Afrikas Horn?

Situationen forværres fortsat og der er  mange, mange mennesker, der står i en desperat situation.

Det kommer til at tage månedsvis, før det kan begynde at gå den rigtige vej, og selv til den tid vil der være familier, som har brug for hjælp til at komme på fode, og børn, der har mistet alt, som vi skal hjælpe.