SOS Børnebyerne nødhjælp Foto: SOS-arkiv

Nødhjælp 

SOS Børnebyerne er der, når katastrofen rammer

SOS Børnebyerne er ikke en nødhjælpsorganisation, men mange SOS-børnebyer ligger i udviklingslande, hvor fattigdom er udbredt, og hvor risikoen for krig og naturkatastrofer i mange tilfælde er en del af hverdagen. Derfor er SOS Børnebyerne ofte til stede dér, hvor katastrofen rammer.

Hurtig hjælp

Nødhjælp er en måde at hjælpe hurtigt og effektivt på, når mennesker pludselig mister muligheden for at få opfyldt de helt basale behov.

I katastrofesituationer yder SOS Børnebyerne derfor nødhjælp gennem eksisterende børnebyer, socialcentre og lægeklinikker. SOS-medarbejderne kender området og har god kontakt til myndighederne og kan derfor nemt træde til.

Målgrupperne for nødhjælpsindsatsen er primært børn, som midlertidigt eller permanent har mistet deres forældre, samt enlige mødre.

Nødhjælp erstattes af langsigtet indsats

Nødhjælpen bliver altid fulgt op af en langsigtet indsats. I nogle tilfælde fører nødhjælpsindsatsen til opførsel af en ny SOS-børneby, et socialcenter eller en ny lægeklinik.

Bliv nødhjælpsfadder

 

Udskriv siden Bookmark and Share