Photo: Michela Morosini Foto: Michela Morosini

Botswana 

Botswana kæmper med hiv/aids, der gør børn forældreløse

Baggrund

Botswana har oplevet en god social og økonomisk udvikling siden uafhængigheden i 1966. 95 procent af befolkningen har for eksempel adgang til rent drikkevand.

Desværre udfordres Botswanas økonomi og fremtid af hiv/aids-epidemien, som hærger i det sydlige Afrika. Epidemien har blandt andet resulteret i en voldsom stigning i antallet af forældreløse børn.

Officielt er der i dag 105.000 forældreløse, men FN mener, at tallet kan være højere.

Tre børnebyer

SOS Børnebyerne har været aktive i landet siden 1980erne. Først med en børneby i Tlokweng, der ligger lidt uden for hovedstaden Gaborone, og siden med børnebyen i Francistown. På grund af det stigende antal forældreløse er begge projekter løbende blevet udvidet.

I Serowe-området, hvor Botswanas tredje SOS-børneby ligger, er der 30.000 forældreløse børn. Området er præget af fattigdom og sygdomme. I mange familier er det teenagere eller syge bedsteforældre, der får hverdagen til at fungere, fordi forældrene er døde.

Udskriv siden Bookmark and Share