Bangladesh Foto: Lotte Ladegaard

Bangladesh 

En ny SOS-børneby er åbnet i Sylhet i det nordøstlige Bangladesh

Baggrund for projektet

Bangladesh er et af verdens fattigste lande. Mere end en tredjedel af landets 160 millioner indbyggere lever under eksistensminimum, og landet bliver jævnligt ramt af oversvømmelser og orkaner. Det går ud over børnene, og antallet af efterladte eller forældreløse børn er højt.

Bangladesh er også et af de lande, hvor færrest kan læse og skrive. Omkring 62 procent er analfabeter, og selvom de fleste børn i dag starter i første klasse, dropper mange ud igen efter kort tid på grund af dårlig undervisning eller behovet for at tjene penge her og nu.

SOS Børnebyerne har arbejdet i Bangladesh siden 1973, hvor den første børneby åbnede i landets hovedstad Dhaka. I dag har landet fem børnebyer foruden en række andre projekter som skoler og socialcentre.

Familie i BangladeshFoto: Lotte Ladegaard

Børneby og familieprogram i Sylhet

For at give endnu flere børn i Bangladesh muligheden for en tryg og kærlig opvækst finansierer SOS Børnebyerne Danmark en børneby og et familieprogram nogle kilometer syd for byen Sylhet i det nordøstlige Bangladesh. 

I børnebyens 14 huse er der plads til 140 børn.

Et af børnene er en otte-årig pige, som blev forældreløs, da hun var fire år. Hun boede herefter hos en tante, som ikke havde mulighed for at tage sig ordentligt af hende, og pigen kom til SOS-børnebyen. Her bor hun nu med sin nye sos-mor og søskende i et af familiehusene.

Dummy picture

Familieprogram i Sylhet

I tilknytning til børnebyen er der opført et socialcenter og en lægeklinik, som også lokalområdet kan bruge. Socialcentret hjælper 100 børn fra 86 familier igennem et familieprogram.

Familieprogrammet skal hjælpe de familier i området omkring børnebyen, som har allermest brug for hjælp på grund af fattigdom og naturkatastrofer. Familieprogrammet kan hjælpe 280 sårbare familier.

Udskriv siden Bookmark and Share