Foto: Line Grove Hermansen
Baggrund for projektet
Næsten alle mennesker i Rwanda har på nærmeste hold oplevet borgerkrigens gru eller har mistet nære familiemedlemmer i det folkedrab, som fandt sted i første halvdel af 1990’erne.
Børnebyen i hovedstaden Kigali, der dengang var den eneste i landet, måtte evakueres til et forladt børnehjem i den nordlige del af landet, mens krigen rasede.
Mellem en halv og en hel million mennesker blev dræbt under folkemordet, og endnu flere måtte flygte. Ni SOS-ansatte og ni SOS-børn døde under massakrerne.
Børnebyen i Gikongoro
I 1991 begyndte SOS Børnebyerne at bygge den anden børneby i Rwanda i byen Gikongoro, der ligger i den sydlige del af det lille centralafrikanske land.
Året efter var børnebyen færdigbygget, og de 12 familiehuse blev taget i brug af nogle landets mange forældreløse børn.
Da det blev for farligt at være i Gikongoro, måtte børnene flytte til børnebyen i Bukavu, der ligger i nabolandet Congo.
I dag er der ro i Gikongoro, hvor der nu også er en børnehave, en skole og et SOS-socialcenter, samt ungdomshuse til de ældste af børnene i børnebyen. Der bor omkring 120 børn i børnebyen.