Burundi Rutana Foto: Thomas Schytz Larsen

Burundi 

Rutana og Cibitoke er dansk-finansierede SOS-børnebyer


Baggrund for projektet

Burundi har været ramt af års blodig borgerkrig og uro. Borgerkrigen kostede over 200.000 mennesker livet og sendte endnu flere på flugt.

Ved valget i 2005 blev der indgået en våbenhvile, og der er i dag fred.

Burundi er stadig et af verdens allerfattigste lande, og her er problemer med hiv/aids, manglende skolegang til alle og masser af fattigdom.

 

Kort over SOS-børnebyer i Burundi
Børnebyen i Rutana


SOS-børnebyen i Rutana startede som et nødhjælpscenter for de mange ofre for Burundis borgerkrig og for krige i nabolandene. Bygningerne var midlertidige, men nu har 140 børn fået et nyt, permanent hjem.

Sammen med børnebyen, der er opført af SOS Børnebyerne i Danmark, er der opført en skole og en børnehave. 13 af de børn, som hver dag leger i børnehaven, er fra SOS-børnebyen. Resten er fra lokalområdet.

I skolen går godt 80 SOS-børn og 112 børn fra byen Rutana.

Fordelingen mellem drenge og piger er nogenlunde ligelig, og det er bemærkelsesværdigt i et land, hvor piger sjældent får mulighed for at gå i skole.

Udskriv siden Bookmark and Share